Babystrik af Sarah Kirstein

Ravelry opskrifter

Siden jeg åbnede den nye garnbutik i Frederikssund, har mange spurgt på strikkecaféer, workshops og kurser. Dejligt! Jeg valgte, at de første strikkecaféer i Garnhytten skulle være temabaserede. Senest, har vi haft besøg af Sarah Kirstein, som har lavet nogle få men supergode opskrifter til babystrik. Dem vil jeg gerne give et ord med på vejen her på siden.

Babybody, undertrøje og kjole

Sarah Kirsteins opskrift “Flowerrib” er en enkel og sød “3-i-1” opskrift. Altså, en god grundopskrift – som kan varieres på flere måder. Ydermere gør det enkle rib og hulmønster modellen meget fleksibel, så baby kan vokse med fx en undertrøje og bruge den i 1, 2 eller flere år.

Opskriften kan bruges til enten at strikke en babybody, baby-undertrøje eller babykjole. 3-i-1 🙂 Størrelsen afhænger også af garntykkelse og pindestørrelse. På den måde kan opskriften altså bruges til fx gode garnrester i uld- eller bomuldsgarn, der er godt til baby.

Under strikkecaféen i januar, fortalte Sarah hvordan hun havde strikket en babykjole til sit første barn, som pigen stadig bruger som 2 årig, nu som undertrøje – og som barn nummer 2 også kan bruge, men som kjole. På den måde kan man altså få meget ud af både garn og det arbejde man har lagt i at strikke til de små.

Blebukser – en masse…

Sarahs blebukse-opskrift er lige så fin og enkel, som Flowerrib opskriften er. Nem er den også at strikke, måske god til begyndere? Det bedste er måske, at disse blebukser ikke har knapper eller andet der kan stramme eller genere babys hud.

En enkelt søm – som kan strikkes sammen, det er alt. I følge Sarah er ribben “stram” nok til at blebukserne kan holdes oppe uden elastik mv. Der går iøvrigt ikke meget garn til et par blebukser. Gode garnrester, kan altså bruges med fordel. Billigt og godt, så strik bare en masse!

What not to like 🙂

Garn til babystrik

Min anbefaling til valg af garn til Sarah Kirsteins babyopskrifter er:

  1. Anina – 100% Merinould, blød og lækker – og maskinvaskbar (pind 2½-3).
  2. Easy Care – 100% ren ny uld, og blød og maskinvaskbar (pind 2½-3).
  3. Økologisk bomuldsgarn – ensfarvet eller mønstret (pind 2½-3).
  4. Tykkere garn er naturligvis også godt. Fx Pernilla – 100% ren ny uld fra Perus højland, eller Easy Care Classic – begge til strik på pind 3½-4.

Køb Sarahs opskrifter på Ravelry

De fine babyopskrifter, som altså kan bruges, varieres og genbruges – kan købes af Sarah på Ravelry, på dansk eller engelsk. Ravelry er et fint mødested på internettet, for håndarbejdsglade gør-det-selv-folk af forskellig slags. Mange fine opskrifter, gratis eller som Sarahs, der kan købes online.

Se Sarah Kirsteins Ravelry side – her 🙂

Marianne Porsborg, Garnhytten og garnkits.dk

doggerlanddesign

Indehaver af firmaet Doggerland Design og webshop i samme navn. Marianne er uddannet Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education), Tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).