Forleden sagde min mor noget i retning af: Du har jo altid kunnet få alting til at gro, Marianne. Det var sødt sagt af hende, men jeg ved ikke om det er helt rigtigt. Og dog, jeg har nok altid haft “grønne fingre” – nyder at gå i haven, elsker at se nye planter spire frem, går på jagt i skov og krat efter spiselige planter, lader “ukrudtet” i havens bede stå længere end andre måske gør – for tænk nu hvis… der lige gemmer sig noget spændende imellem ukrudtet, som ikke skal luges væk…
Sådan gik det også sidste år, hvor denne lille Valnødde-baby pludselig dukkede op imellem kruspersille, Kinesisk purløg, solsikker og Marokkansk mynte, fordi jeg, som altid, havde været lidt “langsom” med at få luget. Vinteren forinden havde vi måttet lade parcellens meget store, og måske mere end 40 år gamle, Valnøddetræ fælde. Det var en sorgens dag, men vi havde fået monteret solceller på husets tag, og den store Valnøddekrone kastede alt for lange skygger på taget (og dermed også på solcellerne). Så der var ingen vej uden om, træet måtte væk… Til gengæld har vi nu en aflægger, som jeg vil passe og pleje, så vores gamle 70’er hus igen, om mange år, kan prale af, at være et hus med et Valnøddetræ i haven. Se hvor fin den er, 9 måneder gammel og lige ved at springe ud 🙂
For at vende tilbage til det der med at have “grønne fingre”, så har jeg gået og tænkt, at alle dem jeg kender privat, der som jeg, elsker- og bruger meget tid på havearbejde – OGSÅ – er gode til et håndværk eller- håndarbejde. Måske har det noget at gøre med generne eller, at “Krage søger mage” – men pudsigt er det, at vi er mange som BÅDE har hænderne skruet ordentligt på til tømmer- og træarbejde, billedmageri, vævning, strikning, hækling, syning o.s.v. – OG – samtidig har “grønne fingre” og elsker at bruge tid i haven.
Måske er jeg bare en “skidtsamler” – når jeg sådan går og gemmer og venter på, at små ukrudtslignende spirer, skal forvandle sig til skønne og u-undværlige haveplanter. MEN – jeg nyder bare, at få en masse forærende på denne måde, ved at væbne mig med tålmod og lade tingene stå, til jeg ved om- og hvad de kan blive og bruges til. Derfor har jeg forglem-mig-ej, purløg, persille, akelejer, solsikker, stokroser, valmuer, træspinat… og nu også: et valnøddetræ, de mærkeligste steder i haven. Jeg elsker det, for det betyder, at mine rosenbede og andre “almindelige” bede, ikke bare rummer roser og traditionelle stauder, men også alverdens frie, selvsåede planter, som jeg kan nyde. Når jeg fra tid til anden får for mange af disse selvstyrende planter, så forærer jeg dem bare væk 🙂
Skidtsamler i haven – således også når det kommer til stof og garn i husets gemmer… For jeg har stakkevis af lækre stykker stof, store som små – og kassevis af gode gamle garnrester – som jeg ved, at jeg liiige pludselig kan få brug for, senere – til et eller andet projekt, til en design-idé jeg ikke har fået endnu o.s.v. Og som med stauder og andre planter jeg fra tid til anden får for mange af, så forærer jeg også stof og garnrester væk, til familie, venner eller Røde Kors’ fantastiske strikke-damer.
…Måske når min Valnødde-baby at blive så stor, at jeg – når jeg engang går på pension – kan nyde min tredje ungdom, med at sidde og strikke eller hækle i skyggen af et nyt, men måske kun halvstort valnøddetræ – og den drøm ville jeg ikke kunne drømme, hvis jeg havde været for ivrig med lugejernet sidste sommer 🙂
Marianne Porsborg
