Nyhedsbrev: 2 x lørdags-åbent i Garnhytten, Jægerspris

Foto: Doggerland Design. Lørdags-åbent i Jægerspris garnbutik: Garnhytten

Kære alle,

I uge 42 – efterårsferien 2015 – tillod jeg mig, at holde ekstraordinært lukket om tirsdagen, grundet familiens ferie og min yngste datters 10 års fødselsdag… Enkelte kunder (så vidt jeg er orienteret) gik desværre forgæves den dag – og det beklager jeg naturligvis. Da de heldigvis kom tilbage og besøgte Garnhytten senere, sagde den ene med et smil på læben: “Du skylder en omgang, Marianne“. Underforstået; jeg skylder en åbningsdag 🙂

 Og ja, jeg skylder da en åbningsdag – og efter kundens ønske, bliver det som en ekstra lørdags-åbent:

Vel mødt til 2 gange lørdags-åbent i Garnhytten, Jægerspris!

Både: Lørdag d. 31. oktober, kl. 10-14

og: Lørdag d. 7. november, kl. 10-14

Har du tid, lyst og mulighed for at komme en tur til Jægerspris – så kig ind! Der er stadig indgang via “hullet” i hækken og gennem haven – og hvis vejret tillader det, sætter jeg pavillonen op, og byder på en kop te eller kaffe.

…Kom og se de nye farver i den gode 2-trådede Shetlandsuld…

…Eller, se den tykke islandske naturgarn: Bulkylopi og de 6 nye opskrifter…

…eller – eller, kom “først-til-mølle” til lidt gode oprydnings-tilbuds-poser med god rabat!

🙂

Glade hilsner, Marianne Porsborg v/Doggerland Design & Garnhytten

Shetlandsuld BC Garn. Foto: Doggerland Design

Shetlandsuld /BC Garn. Foto: Doggerland Design

Anorak til børn - Hoodie 1 - i blød islandsk uldgarn: Bulkylopi. Design: Marianne Porsborg /Doggerland Design

Strikdesign og opskrifter fra Doggerland Design

Indehaver af firmaet Doggerland Design og webshop i samme navn. Marianne er uddannet Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education), Tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).