I dette blogindlæg giver jeg et beskedent indblik i billedkunstneren Lene Lundgaards farverige liv og verden, i form af et portræt – præget af mit 20-årige personlige venskab med Lene, og skrevet på basis af et lydoptaget og dialogbaseret interview, gennemført i Lenes hjem, have og atelier, mandag den 3. august 2015. Fordi jeg har kendt Lene så længe som jeg har, flettes lidt af min egen historie, ind i fortællingen om Lenes liv som tidligere højskolelærer og igangværende billedkunstner.

Tekst skrevet med kursiv i portrættet, er citater og ord plukket fra Lenes svar i interviewet. God læselyst! 

Lene Lundgaards have og atelier på en skøn sommerdag… Foto: Marianne Porsborg, 2015.

Mit første møde med Lene Lundgaard… I foråret 1995 var jeg på et tre måneders højskoleophold, på Brandbjerg Højskole ved Jelling. Et helt igennem dejligt, oplysende og inspirerende forløb, som på flere måder, kom til at betyde meget for mig. På højskolen, havde jeg overvejende valgt kreative fag: drama/teater, grafik (på den gammeldags og kunstneriske måde) og tekstil billedkunst…

I faget tekstil billedkunst, som vist nok var et af de mindste fag på mit skema, blev jeg undervist af Lene Lundgaard, som på daværende tidspunkt primært arbejdede som højskolelærer, sekundært som billedkunstner.

Lene Lundgaard, underviste altså på det tidspunkt i fag, som jeg samlende vil betegne som billedmageri, altid med et tekstilt afsæt – i og med, at tekstil billedcollage, håndstøbt papir og billedvævning var de primære fagområder i undervisningen. Selvom faget var et af de mindste fag på mit højskole-skema, kom det hurtigt til at fylde – vi nåede så meget, og dét der altså startede, som et tre måneders lærer-elev-forhold, blev til et varigt venskab, som jeg stadig værdsætter højt.

Lene Lundgaard maler. Kilde: www.lundgaard.com. Foto: Lene Lundgaard.

Flittige hænder – Lenes uddannelse og opvækst… I 1970 fik Lene, som færdiguddannet lærer i beklædningssyning, straks sit først job som højskolelærer, på Grundvig Højskole i Hillerød. Beklædningssyning nåede Lene at undervise i i fem år, hvorefter mange andre tekstile fag, hurtigt kom til at fylde i Lenes undervisning: stoftryk, billedvævning, håndstøbt papir, collage-maleri  – og senest også klassisk maleri.

Kombinationen af at formgive og bruge sine hænder til håndarbejde, vævning og billedmageri, og det at undervise i de formgivende fag og teknikker, har altså kendetegnet Lenes professionelle liv i rigtig mange år.

Når jeg spørger ind til, hvor interessen for de tekstile fag kommer fra, svarer Lene hurtigt: ”fra min mor”. Lenes mor var altid flittig og hårdtarbejdende – hun strikkede, syede, broderede mv. og lavede selv alt tøj og anden beklædning til Lene og hendes tre søskende. Lene lærte derfor disse håndarbejdsfag af sin mor, aldrig under tvang, men som en naturlig del af Lenes opvækst, hvor hun, set i bagspejlet, oplevede hvordan hendes mor ”magtede det” – det, at have fire børn og altid være flittig i hjemmet.

Evnen og viljen til altid at være arbejdsom, har Lene altså fået med sig hjemmefra. Med Lenes ord, fik hun det ligefrem forærende fordi det, at ”alle lavede noget (med hænderne, red.) næsten hele tiden”, var en naturlig del af Lenes og familiens hverdag.

Udsnit af maleri. Kilde: www.lundgaard.com. Foto: Lene Lundgaard.

”Mine malerier er hverdagshistorier”… Lene beskriver sine malerier som en slags hverdagshistorier, der altid udtrykker noget humoristisk, og noget søgende – men vil helst ikke sætte præcise ord på, om et maleri forestiller en person, flere personer, dyr o.s.v. Lene maler for sin egen skyld – og lader det herefter være op til beskueren, at afsøge sin egen fortælling, følelse eller stemning i maleriet.

”Stoftryk – skulle det nok have været”… Når Lene ser tilbage på sin uddannelse, mener hun, at det nok ville have været bedre for hende, at have haft stoftryk som hovedfag (i stedet for beklædningssyning). Stoftryk, og i det hele taget kombinationen af tekstiler og farve/maling, har nemlig altid haft en vigtig betydning i Lenes maleri.

I Lenes eget arbejde med tøj og beklædningssyning, var den rette kombination af struktur, kvalitet og farvevalg, vigtig. Efterfølgende, i mange af Lenes malerier, lige fra de tidligere collagemalerier til Lenes nuværende arbejde med mere klassisk maleri, har stoflighed, struktur og det at ”lægge” farve og motiv på en tekstil flade, også haft stor betydning. Lene synes derfor selv, at måden hun arbejder på, minder meget om stoftryk, med lag, på lag, på lag – af farve og struktur… En teknik, der giver dybde og liv i hendes billedkompositioner, ja – som var det næsten stoftryk.

Lene Lundgaards atelier. Foto: Marianne Porsborg, 2015.

”Det er nok fordi jeg er en tekstil-pige”… Gennem vores samtale om det at undervise og formidle vores to tekstile fag, rundede vi emnet af med en snak om, hvad der kan inspirere til – og starte et nyt maleri eller et nyt strikdesign. Lene forklarede – kort fortalt, hvordan det ofte er bestemte farver, som starter hendes maleproces. Jeg prøvede at sætte ord på min designproces, ved at forklare hvordan jeg som regel først forelsker mig i et garns struktur eller farve – og/eller har udset mig et bestemt strikkemønster som jeg vil arbejde med… og hvordan jeg derfra arbejder mig frem mod design af den beklædningsgenstand, det snit o.s.v., som jeg synes mønster og struktur passer til…

Da jeg, måske ad lidt snørklede veje, havde søgt at sætte ord på min egen designproces, med fokus på hvordan jeg arbejder i en slags spiral-proces – lidt frem og tilbage, og lidt lag-på-lag – svarede Lene: ”…det er jo også dér jeg starter, med lag på lag” … ”det er nok fordi jeg er tekstil-pige”…

Et værk bliver til… Som nævnt, kan det ofte være en bestemt farvepalet, som sætter Lene i gang med et nyt værk. Lene maler altid til musik, og kan arbejde koncentreret og effektivt i flere timer af gangen. Hun bruger først små pensler, og arbejder, næsten intuitivt, med hurtige bevægelser til musikken, og hvor hun, med mine ord, altså på denne måde former og ”lægger” grunden til maleriets komposition. Se foto herunder, hvor Lene viser et nystartet værks grund, bemalet med små pensler og hurtige bevægelser.

Lene fremviser ekstraordinært et eksempel på hvordan grunden til et et nyt maleri startes. Foto: Marianne Porsborg, 2015

Herefter arbejder Lene sig op og ud i maleriet – med større pensler, større farveflader, mere lag-på-lag, og med langsommere og mere bevidste bevægelser og penselstrøg. Undervejs søger Lene efter den endelige kompositions figurer, former og farver. Så holder hun pauser og holder fast – og arbejder i det hele taget grundigt og målbevidst med sine værker.

Når et maleri er tæt på at være færdigt, “prøver” Lene maleriet af, ved at tage det ind i dagligstuen – væk fra sit atelier, for at vurdere hvordan det virker i mere hjemlige rammer, og i et andet lys end atelier-lyset. Efter denne “prøvning” vurderer Lene, om et maleri er færdigt, eller om det lige skal have lidt tid, og lidt mere opmærksomhed.

Det at skabe… Glæden ved de tekstile fag, og håndens arbejde i det hele taget, har hun som sagt fået med sig hjemmefra, som en gave hun værdsætter mere og mere, som årene går. Men det at skabe, det at tænke og arbejde kreativt og skabende med billedvævning, tekstile collager og maleri som udtryk og produkt, mener Lene at hun må have haft i sig, og altså ikke fået med sig hjemmefra, fordi ingen i familien, ud over Lene, arbejder skabende, som kunstner.

Som jeg ser det, og som jeg kender Lene, tænker jeg, at hun nok alligevel, måske indirekte, har fået – hvis ikke evnen, så i hvert fald lysten til at skabe, med sig hjemmefra. Det at være fagligt dygtig til et eller flere kunsthåndværk – i kombination med altid at være flittig og hårdtarbejdende, tror jeg frembringer en indre ”nerve” af kreative evner og energi, som en skabende evne indlejret i kroppen.

Min Muse – maleri af Lene Lundgaard, med digt af Hanne Kirk. Kilde: www.lundgaard.com. Foto: Lene Lundgaard.

Modet til at træde ved siden af… Med Lenes egne ord, har hun altid haft modet, til at ”træde ved siden af”. Ikke, at hun som ung demonstrativt valgte at gå andre veje end resten af familien, men fordi hun fik lov til at fravælge de gængse uddannelser på den tid, og i stedet vælge det kreative, det formgivende og lærergerningen til.

Lenes mormor arbejdede i øvrigt som skrædder, og ”syede for byens folk” igennem hele Lenes opvækst, men ellers valgte resten af familien mere gængse erhverv, som de merkantile fag og håndværk.

Som ung, fra 14 års alderen, kunne Lene selv sy sit tøj, og valgte altid at sætte sit eget aftryk på tøjet, og fulgte med andre ord ikke nødvendigvis tidens tøjmode. Modet til at træde ved siden af, at have sin egen stil – og stå ved den, også i tider hvor moden måske dikterer noget andet, gælder ikke bare Lenes malestil og tøjstil, men også Lenes måde at indrette sit hjem på, Lenes havedesign o.s.v.

Naturligvis har det fra tid til anden, og måske mest tidligere i karrieren, bekymret Lene, når udeforstående har kritiseret hendes kunst, men hun har alligevel formået at stå fast på sin egen stil. Lene udtaler: ”Jeg hviler i mig selv, og anerkender, at nogle måske ikke bryder sig om mine malerier… måske fordi der er en voldsomhed i malerierne, og at malerierne måske kræver noget – en indsats, af beskueren” … ”Det var noget man skulle lære, at der var nogle, som virkelig ikke kunne lide det jeg lavede”.

Udsnit af maleri. Kilde: www.lundgaard.com. Foto: Lene Lundgaard.

Som Lene, vælger jeg også på mange måder bevidst, at træde ved siden af. Min webshop er lidt anderledes end andre garnbutikker på internettet. Mine strikdesigns er enkle i snit, mønster og farvevalg – måske tidsløse – og jeg lader altid garnets struktur og kvalitet ”føre an” i min designproces. Fagteknisk, så gør jeg i øvrigt også, som jeg altid har gjort. Jeg holder mig til de teknikker og måder at strikke på, som virker godt for mig – uagtet, at moden inden for strikketeknikker, måske dikterer noget andet. Heldigvis står vi begge i den situation, at vores ”udbud” i store træk matcher tidens ”efterspørgsel” og det styrker jo modet til at stå fast.

Udbud og efterspørgsel… Når Lene og jeg sammenligner vores arbejdsliv, dukker flere fællestræk end forskelle op. Udover, at vi begge er vokset op med en barndom fuld af håndarbejde og husflid, at vi begge er (og har været) passionerede formgivere udi de tekstile fag, så er vi også begge underlagt det faktum, at udbud og efterspørgsel, også har en stor betydning i vores daglige virke.

For eksempel, kunne Lene, i sine mange år som højskolelærer, ikke altid selv sætte dagsordenen for, hvilke tekstile kunsthåndværksfag hun skulle undervise i. Naturligvis kunne hun foreslå kurser og undervisningsforløb i fag og teknikker, men et kursus eller hold kom jo kun op at stå, hvis der var tilmeldinger nok.

Siden 1998 har Lene valgt at arbejde på fuld tid med sin kunst, og heldigvis har hendes værker siden da, været meget efterspurgte. Lenes kunst falder altså i mange kunders smag, men hun er også helt bevidst om, at når moden inden for maleri skifter, så kan interessen for hendes værker MÅSKE falde.

Balancegangen består altså i, at både at kunne stå fast på sine kunstneriske og faglige stil – og samtidig at kunne skaffe brød på bordet. Et faktum, som måske får mange til at fravælge et hverv som kunstner eller udøvende tekstilformgiver/designer…?

Lene Lundgaard i sit atelier. Kilde: www.lundgaard.com. Foto: Lene Lundgaard.

Produktiv kunstner med mange udstillinger… Som det kan ses på Lenes hjemmeside (se nederst på siden) er hun hele tiden aktiv. Ikke bare i atelieret med produktion af mange nye værker, Åben Hus arrangementer og besøg af kunder og andre gæster i atelieret, men også som aktiv udstillende kunstner, landet over. Når Lene udstiller, holder hun af, selv at være med fra start til slut i udstillingsforløbet. Det betyder, at hun selv er med til at hænge værkerne op, at Lene ofte er til stede i galleriets åbningstid – og at hun også selv er med til at tage værkerne ned igen, efter endt udstilling. Det giver mange kilometer på landets veje, mange timers hårdt arbejde – og mange gode snakke med de mange nye mennesker, Lene møder på sin vej. En del af jobbet som billedkunstner, Lene ikke vil undvære!

Billedvævning – fortid og mulig fremtid?… Som nævnt, har Lene tidligere også arbejdet en del med billedvævning. Et stykke tid efter Lenes uddannelse som lærer i beklædningssyning, fulgte nogle år hvor hun videreuddannede sig til professionel væver, ved flerårige kurser hos Dansk Stoftryk & Væverlaug og ved Dansk Husflidsselskab. Arbejdet med billedvæven, blev til mange værker, små og store, alene og i fællesskab med andre vævere. Billedvævning var altså en fritidsbeskæftigelse og et håndværk, som i en årrække fyldte en del i Lenes liv.

Tidligere i år, præsenterede jeg her på Doggerland Designs blog: Tekstildesigneren og Væver Astrid Skibsted fra Århus, ved et bloginterview og en række fotos af Astrids værker. Et tekstilt bloginterview som fangede Lene, og som måske har været med til at inspirere hende til nye tanker, om fremtidige væve-projekter… Under alle omstændigheder, udtalte Lene sidst i interviewet, at hun godt kunne forestille sig, på sigt at ville arbejde med billedvævning igen…

Så måske, vender tekstil-pigen Lene Lundgaard tilbage til garn og væv? Uanset hvad fremtiden bringer af nye projekter og værker fra Lenes hånd, vil jeg fortsat følge hende, fuld af beundring og respekt!

Marianne Porsborg, den 14. september 2015

Udsnit af maleri. Kilde: www.lundgaard.com. Foto: Lene Lundgaard.

Har du lyst til at se Lenes kunst i virkeligheden, og ikke bare her i cyberspace, er du meget velkommen til at kontakte Lene og aftale et besøg i hendes atelier, eller du kan se hendes værker på de mange udstillinger, landet over. Du er naturligvis også hjertelige velkommen til at benytte dig af bloggens kommentar-funktion – så sender jeg din hilsen, dine spørgsmål mv. videre til Lene.

Find kontaktoplysninger, aktuelle udstillinger mv. på Lene Lundgaards hjemmeside (ved Rune Lundgaard): www.lundgaard.com