Pladegarn sweater – SÍNE – strikkekit med garn og opskrift

Pladegarn sweateren Síne i strikkekit fra Doggerland Design

Strikkekit Síne – pakke med garn og opskrift, til strik af lang sweater i islandsk pladegarn. Síne sweateren er blød, “fluffy” – let og alligevel dejlig varm. Designet af Marianne Damgaard Porsborg fra Doggerland Design.

Pladegarn sweater, garn og opskrift i strikkekit fra Doggerland Design. Islandsk pladegarn til damestrik

Síne – snit, facon og opskrift

Denne lange uldne sweater i dobbelt islandsk pladegarn, er enkel og klassisk i snit og mønster. Sweateren strikkes i glatstrikning, så de to forskellige farver pladegarn kan spille flot sammen i meleringen. Síne har en lidt stor halsudskæring som ligger flot og feminint.

TIP: Modellen kan også strikkes til herrer, men så skal halsudskæringen måske gøres lidt mindre, ved at lukke færre masker af for og bag i halsudskæringen.

Pladegarn sweater, strikkekit garn og opskrift til damestrik, lang sweater, designer strik

Islandsk uldgarn – let, lunt og bare dejligt…

Med dette strikkekit, får du opskrift og det islandske pladegarn Plötulopi – fra Istex, til strik af Sine sweateren. Plötulopi er blød uspundet “garn” som ved strikningen “spindes” og bliver blødt, lækkert og varmt – sundt og godt. Pladegarnet føres i mange smukke melerede farver, og til strikkekittet kan du vælge mellem et fint udvalg af melereringer til dine nye sweater.

Islandsk pladegarn Plotulopi, i strikkekit garn og opskrift til lang sweater

Síne – om navnets betydning og oprindelse

Navnet Síne er den irske variant af Jeanne, og udtales: SHEE-na (kilde: behindthenames.com, 2018). På irsk skrives navnet med í – men kan også skrives uden accent aigu over i’et. Sine – er måske bare mere dansk, og det er også helt OK.

Pladegarn sweater, damestrik, garn og opskrift i kit til strik af lang sweater. Doggerland Design

Vaskeanvisning – sådan vasker og behandler du sweaters i pladegarn

Din nye sweater i pladegarn skal håndvaskes – liggetørre og endelig ikke vaskes for ofte. Luft blot Síne en gang imellem, liggende ude – i skyggen… God uld, ofte betegnet som “ren ny uld” – og måske især de islandske uldgarner, har nemlig en fin, selvrensende effekt. Kort fortalt, “kaster” god uld urenheder af sig, og denne effekt kan udnyttes, ved blot at lufte det håndstrikkede en gang imellem.

Se gerne mere om vask af uldtøj – her 🙂

Garn, garnkits og tilbehør til strik og hækling online i webshoppen garnkits.dk

God fornøjelse – og slid din Sine sweater med helse!

Copyright: Marianne Damgaard Porsborg, Doggerland Design

Jægerspris, den 22. september 2018

doggerlanddesign

Indehaver af strikdesignfirmaet Doggerland Design, shoppen garnkits.dk og butikken Garnhytten i Jægerspris. Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education). Tidligere uddannet tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *