Lidt om gigt, uldens gode egenskaber – uldtøj og, at have værktøjet i orden…

I dette blogindlæg vil jeg gerne sætte fokus på uldens gode egenskaber og hvordan man med fordel kan bruge uldtøj til naturlig lindring, eller forebyggelse af, gigt- led- og muskelsmerter. Ligeledes sætter jeg fokus på hvilke strikkepinde mv. og arbejdsrutiner man bør bruge, hvis man som gigtplaget gerne vil strikke eller hækle.

Gigtplagede lemmer og ømme muskler, har alle dage haft godt af, at blive “pakket ind” i tøj lavet af ren uld. Helst skal uldtøjet helt ind på kroppen, måske i lag-på-lag, uden at blive presset for meget sammen, for som min gamle materialelærer på håndarbejdsseminariet sagde: det er luften – det man ikke kan se, som isolerer og gør godt. I min optik er det så godt, at jeg i mit stille sind ville ønske, at det var noget lægerne ville “ordinere” patienter med slidgigt, eller led og muskelsmerter, i f.eks. ryg, lænd, skuldre, håndled og knæ.

Mere teknisk om uldens gode egenskaber, skal blandt andet nævnes, uldens evne til at optage op til 35% fugt (sved, regn mv) uden at uldtøjet virker vådt og samtidig med, at ulden stadig varmer. Fugten fra sved “vandrer” simpelthen ud igennem uldtøjet og fordamper eller ligger sig yderst på uldtøjet. En anden skøn egenskab, er uldens termostatagtige egenskab. Når ulden optager fugt, f.eks. fra fugtigt og koldt vejr – skabes varme, og når ulden igen afgiver fugten i mere tørt vejr, “forbruger” ulden varme – og uldtøjet føles kølende. Det sidste, betyder at uldtøj også er godt om sommeren, men mere herom længere nede. (Kilde: www.denstoredanske.dk – søg på uld).

At have tøj – strikket, vævet eller hæklet af uld, tæt ind på kroppen, er desværre blevet noget de fleste takker nej tak til. DET KRADSER, er der mange der mener 🙂 og måske med rette… Uld gør altså godt på ømme led og muskler, men ja – nogle føler det kradser, og det er der et par løsninger på.  For det første, er det at have uldtøj tæt på kroppen en vanesag (påstår jeg). En ven sagde en gang, at man kan vende sig til at have uld inde på kroppen, ved at holde “kradseriet” ud i bare 10-15 minutter – så stilner det af, og langsomt, har man vænnet sig til at have uldtøjet på. For det andet, anbefaler jeg altid, at baby, børn og “begyndere” – skal bruge så blødt uldtøj som muligt, til en start. Og der findes bløde – eller blødere – uldgarner, som er fine at bruge i starten, imens man vænner sig til at gå med uld tæt inde på kroppen. Her skal nævnes Alpaca-uld, som har en lidt anderledes fiberstruktur og er så godt som kradsefri – og superwash-behandlede uldgarner, kan også kan virke blødere på de fleste. Og tro mig, starter man med disse to tricks, så bliver de fleste hurtigt glade for at gå med uldtøj!

Baby og børn – og uldtøj… Fra mine børn var helt små og op til skolealderen, gav jeg dem altid uldent undertøj på. Uldundertøj i tynd blød strikkvalitet, som sørgede for, at deres små kroppe bedre kunne temperere sig. Naturligvis havde de som små også uldbluser, uldsweatre og/eller uldtæpper, når de sov i barnevognen – mængden af uldtøj: alt afhængig af vejr og vind, naturligvis. Samtidig havde vi også et ægte lammeskind, blødt – tykt og lækkert, som børnene lå på i barnevognen – året rundt.

Andet sted her på bloggen, har jeg lagt en nem og gratis opskrift ud, til strik af en ryg- og mavevarmer, i uld – naturligvis.  Dette “bælte” strikkes rundt med rib – så højt eller stort som man ønsker det, måske af garnrester, men allerhelst af gode uldgarner med mindst 75% uld i (strømpegarn). Hører man til dem som synes uld kradser, så strik den i en god alpacagarn, så bliver den superlækker blød – og ja, næsten med garanti: kradsefri 🙂 Ryg og mavevarmeren lindrer eller forhindrer smerter i lænden og ryg – og er i øvrigt også god ved menstruationssmerter. Gå til opskrifter her.

Desværre har jeg personligt altid været lidt kuldskær omkring skuldre og brystkasse. Det er så blevet værre med alderen 🙂 og nu – hvor jeg nærmer mig de 50 år, møder man mig næsten aldrig uden en uldtrøje – tyk eller tynd, eller et sjal… Til gengæld: husker jeg trøjen eller sjalet – bliver jeg MEGET sjældent forkølet, og tendensen til slidgigt (især i min højre skulder) forsvinder! Ergo: har du det lige som mig, vil jeg varmt(!) anbefale dig at få et strikket, hæklet eller vævet sjal i uld, det behøver ikke alle ligne en million – og husk at bruge det – eller dem, hvis du har flere, så får du en hurtig lindrende eller forhindrende effekt.

Og fødderne – dem må vi ikke glemme. En akupunktør sagde en gang til mig, at fryser man om fødderne og anklerne, får man næsten med garanti en forkølelse 🙁 Ergo: uldne sokker – og valkede hjemmesko i god uld, giver ikke bare varme til fødder og tæer, de kan også forhindre forkølelse.

Slidgigt og smerter i knæ og håndled, kan også lindres eller forhindres, ved brug af uldtøj. Knævarmere – som også sidder godt, er imidlertid lidt svære at lave selv, men jeg er igang med at designe og prøvestrikke en knævarmer i alpacagarn, og hvis det bliver godt, lægger jeg opskriften her på bloggen 🙂 Opskrifter på håndledsvarmere findes der nok gratis på internettet – hvis ikke, så må jeg da se at lave en…

Selv om sommeren – er uld og uldtøj godt! Som tidligere beskrevet virker uldens termostatagtige egenskab også om sommeren, fordi uld, under et par betingelser, både kan virke lindrende og kølende. Med et par betingelser mener jeg, at du naturligvis ikke skal iklæde dig din tykkeste uldne sweater i stegende sol og høj varme! Derimod anbefaler jeg blød, tynd, let og luftig uldstrik til brug om sommeren. Det vil sige, at de helt tynde uldne undertrøjer sagtens kan bruges året rundt, ligesom en tynd og lækker trøje eller cardigan, måske med et fint hulmønster, også er helt i top, i forhold til at få gavn af uldens gode egenskaber, om sommeren.

Hånden på hjertet – om sommeren, i kampens hede – kan jeg sagtens glemme at tage min uldne ryg- og mavevarmer eller den uldne undertrøje på, når jeg går ture, cykler eller arbejder i haven. “Bøden” får jeg straks – i form af ondt i lænd og skuldre… Ergo: Uld er også godt, faktisk rigtig godt, når man bruger kroppen fysisk – inde som ude, ved sport og/eller arbejde.

Lidt om dilemmaet: gigt og håndarbejde. Nu er jeg selv så heldig, at jeg ikke døjer med rigtig leddegigt, og kan – og vil derfor kun udtale mig om slidgigt, som jeg selv har erfaring med. Og det er lidt af et dilemma, på den ene side at døje med gigtsmerter eller andre former for smerter og ubehag i skuldre, arme og håndled – og på den anden side, gerne ville strikke, hækle eller væve dejligt uldtøj. To råd, som jeg selv har fulgt i 20 år, er: brug godt værktøj – og hold pauser! Med godt værktøj mener jeg: lette, glatte og smidige strikkepinde og hæklenåle, helst i bambus – eller anatomisk korrekte metal eller træ-værktøj. Hvis man bruger f.eks. gode bambuspinde, lettes arbejdet og man spænder ikke så nemt op i især skuldrene, imens man strikker og hækler. Og så: pauserne! HUSK PAUSER! Det kan ikke siges for ofte 🙂 Men jeg ved, hvor svært det er, at huske pauserne. Er man lige godt igang med et håndarbejde, så løber tiden – og pludselig, minder ømheden eller smerterne een om, at man skulle have holdt en pause… for et stykke tid siden. Måske kan du sætte et æggeur? Igen, en af mine gode gamle lærere på håndarbejdsseminariet, som selv døjede med slidgigt i arme og skuldre, sagde tit og ofte: “Arbejd max. 15-20 minutter – og hold så en pause!” Pauserne, kan så passende bruges til lige at strække kroppen godt igennem, måske sætte en kop te over – eller lave noget helt andet, bare 5 minutter.

Det var – et længere skriv, om mine egne erfaringer med uld, uldtøj og håndarbejde – til lindring og forhindring af led- og muskelsmerter samt forkølelse. Har du selv gode råd, eller erfaringer – gode som dårlige – med gigt, uld og håndarbejde, så skriv endelig en kommentar her på siden! Jeg hører gerne fra dig!

På glædeligt genhør,

Marianne Damgaard Porsborg, v/Doggerland Design

 

Tid… fordybelse, håndens arbejde og “den gode håndværker”.

Sociologen Richard Sennett har arbejdet en del med håndværk og håndværkere* – bredt betragtet, både set i et samfundsmæssigt perspektiv, i forhold til håndværksfagenes historiske udvikling – og set i forhold til håndværkerens faglige kvalifikationer, hans “drive” (min betegnelse) og håndværkerens læringsproces.

Især det sidste, den håndværksmæssige læringsproces – hvordan man bliver en god håndværker, interesserer mig utroligt meget. Under min uddannelse til håndarbejdslærer – for “100 år” siden – kaldte vi det, at arbejde med et håndværksfag, for håndens arbejde. I virkeligheden er det nok en meget gammel betegnelse, eller betragtning, som dækker bredt over alle former for “håndarbejde” – fra de tekstile fag, over de gængse (måske mere mandlige) håndværksfag og til de mere de kunstneriske fag.

I mange håndværksfag er der sket et, den teknologiske udvikling taget i betragtning, naturligt skred i retning af, at håndens arbejde helt eller delvist, er blevet erstattet eller suppleret af maskinkraft og computerteknologi. Richard Sennett diskuterer, som mange andre, hvorvidt der sker en kvalitetsforringelse i den håndværksmæssige arbejdsproces og i det udførte håndværk – når teknikker og processer fjernes – igen helt eller delvist – fra den menneskelige hånd.

Når jeg tænker på min egen design- og arbejdsproces med et håndarbejdsfag, ved jeg – per erfaring og refleksion, at der ER en forbindelse mellem det fysiske materiale man arbejder med, hænderne der arbejder, tiden man bruger på håndens arbejde – og hjernes kreative og innovative tankeprocesser.

Jeg tror ikke jeg kender nogen inden for håndarbejde, som ikke kender udtrykket “at se med fingrene”. At se med fingrene, henviser præcis til, at det ikke er nok for en håndværker (måske uanset fag), at se eller læse sig til et materiales beskaffenhed (farver, glans mv.) og tekniske kvalitet (struktur, tykkelse, styrke etc.), men at man også skal mærke, fornemme og føle materialet – med hænderne, for at få den fulde oplevelse, inspiration og indledende erfaring med, hvad materialet kan bruges til.

Det er derfor, for mit vedkommende, uden undtagelser, at hver gang jeg f.eks. bestiller en ny type garn hjem til Doggerland Design, så begynder den kreative proces kun indledningsvist, når jeg ser farvekort og den teknisk præsentation (på f.eks. leverandørens hjemmeside) – og den forstærkes en smule når jeg får varerne hjem på hylderne, og altså ser garnet “rigtigt” – og processen accelerer, når jeg tager hul på et nøgle garn og laver en (eller flere) strikkeprøver… med hænderne. Erfaring, er uundværligt – og man kan læse sig til meget viden. Men den håndværksmæssige, kreative og innovative proces, kræver altså, i min optik, dels håndværksmæssig/faglig erfaring, dels tid og rum til fordybelse ved håndens arbejde med materialerne.

Uden at det (naturligvis?) er videnskabeligt bevist (og skal det være det?), er der en “regel” blandt erfarne håndværkere, sportsfolk og musikere, at der skal mindst 10.000 timers arbejde med et fag til, at man er blevet professionel. Personligt, har jeg helt sikkert strikket og syet (på maskine) i langt mere end 10.000 timer i mit liv. Jeg har måske ikke hæklet i fulde 10.000 timer, har måske heller ikke (slag på tasken) brugt mere end 7-8.000 timer på udarbejdelse af model-, arbejdstegninger og mønsterkonstruktion – og har slet ikke vævet, broderet, lavet batik og stoftryk og malet tekstile billeder – i mere end måske 2.000 timer/fag… Så, med den gamle hovedregel in mente – kan jeg altså kalde mig professionel strikker og syerske 🙂 men ikke professionel hækler, væver etc. Og hvorfor skulle jeg? En tømrer, som fra tid til anden snedkerer møbler eller brugskunst i træ, kan vel heller ikke kalde sig professionel snedker fordi han har “lugtet” lidt til faget? Eller kan han?

Før industrialiseringen i Europa, varede en håndværksuddannelse i omegnen af 6-7 år. Inden man kom i lære, havde man måske endda et par års erfaring med faget, som arbejdsdreng. Efter endt uddannelse, skulle man så arbejde en del år, måske 5-10 år som svend, før man kunne søge lauget om at slå sig ned som Mester i sit fag: altså 10-20 års arbejde inden for sit fag, før man kunne kalde sig professionel…

I dag, hvor alting er speedet op i tempo, når hverken håndværkere eller andre uddannede personer, at få så mange timer- eller års praktisk erfaring med sit fag, før man kalder sig, eller betragtes, som færdiguddannet – som professionel. Ydermere, går mange timer af en håndværksmæssig uddannelse med boglig undervisning på skole, måske både fysisk og mentalt væk fra faget – fra værkstedet og dagligdagens praktiske arbejdsopgaver. Ikke, at jeg vil forklejne boglig undervisning inden for håndværksfag, som helt sikkert er nødvendig i vores moderne, højtempo og globaliserede verden. Men – tiden til håndens arbejde – på værkstedet hos en mester (praktiksted) under en håndværksuddannelse – den er mindsket, og jeg synes personligt, at det er tid til refleksion over og diskussion af, om vi som samfund “skyder os selv i foden” når vi ikke giver eleverne megen tid til fordybelse, tid til håndens arbejde, og dermed tid til erfaring – kropslig og situeret – med faget?

Naturligvis forestiller jeg mig ikke, at vi som samfund skal skrue tiden tilbage, og uddanne håndværkere som man gjorde for 200 år siden. Det vil ikke give mening! Men en gylden middelvej ville nok være godt, hvor håndens arbejde igen anerkendes som en vigtig faktor – hvis vi igen skal kunne bryste os af, at være et land der uddanner de gode håndværkere.

Tanker til debat,

Marianne Porsborg, d. 28. marts 2016

* = henvisning til Richard Sennetts bog “The Craftsman” (Penguin Books, England, 2009).

 

Invitation: Besøg Garnhyttens stand ved Helseweekend Rejsestalden 2016!

Garnhytten på helsemesse i kulturhuset Rejsestalden 2016, med fokus på og salg af uld, uldgarn og strik - og ulds helsevirkning ved gigt og ømme muskler

Kære alle – fra nær og fjern,

I efteråret var jeg så heldig at blive spurgt, om jeg kunne tænke mig, at være med i denne vinters lokale helsemesse – og naturligvis, takkede jeg ja! Ved første øjekast, lyder det måske ikke som om, at en garnbutik – med salg af garn, opskrifter, strikkepinde, bøger etc. – hører til på en helsemesse fuld af spændende alternative behandlingstilbud, naturmedicin mv. Men, ved nærmere eftersyn – og sådan som jeg vælger at præsentere min garnbutiks virke og varer ved helsemessen, giver det alligevel god mening!

På helsemessen – weekenden d. 27. og 28. februar 2016 – vælger jeg nemlig alene, at sætte fokus på Garnhytten og webshoppens gode uldgarner, de stærke og fleksible bambus- strikkepinde og hæklenåle fra KA, mine egne strikke- og hækle designs -og opskrifter som passer til uldgarnerne, samt inspirerende bøger fra Klematis og Turbine forlaget… Fordi mit tema ved helsemessen (naturligvis) er: Uldens gode egenskaber og håndarbejde af uldgarn.

Igennem tusinder af år, har mennesket brugt uld til at holde sig varm med. Lige fra brug af skind til beklædning, som tæpper mv. – til brug af uld til fremstilling af garn, der igen kunne bruges til strik, vævning o.s.v…. Intet nyt under solen her 🙂 Men, i vores moderne tidsalder, hvor husflid og håndarbejde ikke længere fylder alverdens – måske kun som hobby – har mange muligvis glemt uldens gode egenskaber… Måske har mange også dårlige oplevelser med uldtøj i erindring… Måske synes mange at uld kradser… og måske synes andre, at det med at strikke eller hækle selv af uldgarn, bare er for besværligt, tidskrævende eller for dyrt…?

Jeg har ofte tidligere fortalt små historier fra min husflids- og håndarbejdsflittige familie, og ja – i og med, at jeg er vokset op med husflid og håndarbejde som en naturlig del i mit liv, så har uld – og uldgarn – også altid været et helt naturlig element af mit liv.

Uldens egenskaber… Hvis du har lyst, kan vi få en snak om uldens gode egenskaber på dette års helsemesse! Uld og uldgarn er på ingen måde at sammenligne med helbredende medicin og -behandling, men uldens unikke isolerende og svedtransporterende egenskaber, kan alligevel have en positiv effekt på vores kroppe – i dagligdagen, ved hårdt fysisk arbejde og sport – og som forebyggende ved f.eks. slidgigt eller tendens til ømme muskler mv. Kom og hør lidt mere om uldens egenskaber og om mine personlige erfaringer med uld som forebyggende “middel” ved slidgigt og tendens til kuldskærhed 🙂 Få gratis opskrift ved køb af tilhørende garn… og benyt dig af standens mange gode tilbud denne weekend!

Velkommen til Helseweekend Rejsestalden 2016! Der er gratis adgang – stande hvor du kan prøve akupunktur, healingsmassage, kranio-sakral terapi, clairvoyance, salg af Aloe Vera produkter, håndlavede smykker og andet godt – og blandt andet en hyggelig, lille café med salg af kaffe, te og kager! Og ja, naturlig også salg af garn, bøger, pinde mv. fra Garnhyttens stand 🙂 hvor du kan betale kontant eller med Dankort og MobilePay.

Helseweekend Rejsestalden 2016

Lørdag og søndag d. 27. og 28. februar

Begge dage kl. 10.00 til 16.00

Hovedgaden 29 A, 3630 Jægerspris

Kort til Rejsestalden – klik her.

Link til Helseweekendens Facebook-side (hvor du kan læse mere om arrangementet) – klik her.

PS: Da der ikke er så mange parkeringspladser ved Rejsestalden, anbefales det at benytte P-pladserne længere væk, hvis I altså kommer i bil…

På glædeligt genhør – og måske ses vi i weekenden?

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Foto: Doggerland Design ved Marianne Porsborg websalg af garn, kits og KA pinde mv.

Essay “Tekstile tendenser” af gæsteblogger Lisbeth Tolstrup

Kunsthistoriker Lisbeth Tolstrup. Foto: Lars Pryds
Kunsthistoriker Lisbeth Tolstrup. Foto: Lars Pryds

 

Tekstile tendenser

I mange år var håndarbejde et fag, der i den bedste mening blev betragtet som opdragende og ikke mindst dannende, når det indgik i en skole- eller anden uddannelsessammenhæng. I de mere private boldgader kunne det ligge som dele af en varm understrøm, når det fx gjaldt undervisningen på højskoler, fagskoler eller kurser, alle med det fælles mål at styrke særlige kundskaber – der så igen kunne være rettet mod erhverv, meningsfuld fritid eller, i enkelte tilfælde, ligefrem udtryk. Blandt de stærkeste positioner sås beklædningssyningen, der på en gang kunne målrettes praktiske formål i hjemmet og erhverv i forhold til det at skabe sig et eksistensgrundlag. Med højskolebevægelsen, og hele spektret af folkeoplysning, som det har kunnet følges gennem mere end 150 år på land som i by, har det været muligt at iagttage en omfattende udfoldelse af fagligheder. Nogle blev teknik- og i visse sammenhæng linjedefinerede, som fx vævning og stoftryk på landets kunsthåndværkerskoler, mens andre blev mere specifikke i forhold til håndtering af materialer og teknikker. Et kig i oplysningsforbundenes aktuelle efterårsprogrammer vil afsløre, at der stadig findes en rig diversitet af fagbetegnelser.

Det, der måske udgør den største forskel, set under et tekstilt perspektiv på fx 40 år, er de udsving, der kan registreres fra midten af 1970’erne, hvor det modelfunderede skolehåndarbejde blev konfronteret af to stærke strømninger. Ungdomsoprørets frie tilgang til håndarbejde af snart sagt enhver form overfor ideen om at få legaliseret en håndarbejdslæreruddannelse på et vist niveau. Mens ungdomsoprøret lystigt sprang fra det ene område til det andet – fra det kønspolitiske til meningsskabende, fra det rebelske til det performative – fastholdt man i håndarbejdslæreruddannelsen en struktur, der for nogle seminariers vedkommende var tæt forbundet med folkeoplysningens kursuskonstruktioner, for andre stod i en klar gæld til højskolebevægelsens mere komplekse livsopfattelse. Uanset tilhøret fejede en politisk beslutning omkring år 2000 ind over området, der i løbet af nogle få år blev decimeret til en skygge af fordums uddannelsesposition. Omkring ti år senere blev det politiske søgelys rettet med folkeskolens håndarbejde, der i løbet af nogle få år gik fra at være et kulturbærende fag med en lang fagfaglig tradition, til at blive element i en rekonstruktion, der hverken på læreruddannelsesniveau eller på praktisk skoleniveau endnu kan siges at have fundet sin identitet. Begreber som materiel design, materiel kultur samt konstruktionen håndværk og design er lige nu under udvikling.

 

Rebelske fibre

Med denne indledning kan det lyde, som om en særlig tristesse har lagt landet øde, når det gælder håndarbejde. Men det er faktisk ikke rigtigt – tværtimod er min påstand. Det er som om hele forventningen til formalisering – både i folkeskolen og i folkeoplysningen – har sat et særligt blus under nogle mere rebelske tendenser. Som en stærk kontrast til de formelle uddannelsesstrukturer lader en anden bevægelse til at have suget næring i form af tekstile forgreninger – nemlig foreningsdannelsen. Uanset om blikket rettes mod vævning med tilhørende vævekredse, patchwork eller knipling, for blot at nævne nogle – er det foreningsstrukturer på frivilligt grundlag, der i dag er bærende for møder og træf, formidling af information og ikke mindst introduktion af ny viden. Dertil kommer markedskulturen, der med en stigende bevidsthed om genbrug og nærhed i dialogen, kan ses som infrastruktur for festivaler fx med forstavelsen uld, strikke eller knipling, vævedage eller ”tekstile højskoledage”, hvor handel, formidling og almindelig underholdning mikses sammen til folkelige træf af fagligt interesserede på alle niveauer. Endelig – som en tredje pind i registreringen – ses erobringen af det offentlige rum, fx i form af yarn bombing, street art eller graffitiinspirerede markeringer eller events.

Disse tre tilgange, foreningsdannelsen, markedsfestivalerne og de subkulturelle oprør er så meget i bevægelse, at det kan være svært at adskille tendenser og nytænkning overfor en mere formel kontekst. For med de tekstile forgreninger bliver der på en gang mange nye muligheder, men samtidig længere mellem fx en direkte faglig forankring, eller med overliggeren smækket lidt højere op, en egentlig tekstil forskning. Det tekstilfaglige kan naturligt forbindes med de tidligere omtalte fagligheder, men det vil også give god mening at forbinde dem med de digitale netværksdannelser, der er blevet mulige på kort tid – reelt inden for mindre end 15 år. Dermed opstår der den interessante situation, at fx strikkere med samme faglige nysgerrighed eller interessefelt på et øjeblik kan etablere kontakt på tværs af tid og sted, ligesom hvem som helst kan kommunikere ideer og teknikker ud ved egen hjælp. Dermed har der vist sig en særlig grobund for fx tekstil turisme, hvor større eller mindre tekstile grupper rejser ud sammen for at møde åndsfæller eller opleve begivenheder, der for få år siden ville have været praktisk uoverkommelige. Tættere på, hjemme i stuen, er det fx en søgemaskine som Google eller introsites som You Tube eller Wikipedia – for ikke at nævne den sværm af formidlingssider – der gør det muligt at præsentere og dele viden på et splitsekund, der åbner for helt nye tilgange.

I denne slipstrøm af tendenser bliver det stadig festligere og mere nærværende at deltage i tekstile træf, uanset om de finder sted på en ø i Nordatlanten, en campingplads i Sønderjylland eller et partytelt i København. For det er tekstilerne og glæden ved at møde hinanden og ikke mindst at blive præsenteret for nyt inden for de enkelte teknikker, der bliver bærende. Meningsfuld fritid for de fleste og faglige udfordringer for deltagerne i de vækstlag, der i dag har antaget nogle former, de færreste ville have gættet på for få år siden. På den måde får vi lov til at opleve historiens vingesus, i selvsamme øjeblik, det fejer forbi os.

 

Lisbeth Tolstrup

Er tekstilt uddannet som håndarbejdslærer og tekstilformgiver med afgang i vævning og strik. Hun arbejder funktionelt med formgivning af bl.a. strik og udtryksmæssigt inden for området fiber art. Teoretisk er hun som kunsthistoriker optaget af tekstil som kunstnerisk medie – med fokus på anden halvdel af det 20. århundrede.

Fra 2010 indehaver af det tekstile antikvariat www.tex-antik.dk

Hvordan man vedligeholder og vasker håndstrik af uldgarn…

Når man selv, eller andre, har brugt en masse tid og flittigt arbejde på, at strikke eller hækle beklædning af gode uldgarner – fortjener det færdige håndarbejde naturligvis, at blive holdt vedlige- og vasket nænsomt og kærligt. Behandlingen af uldtøj kan foregå på flere måder:

Benyt dig af uldens “selvrensende” effekt… For det første, og inden jeg viser og fortæller hvordan jeg selv foretrækker at håndvaske uldtøj, vil jeg lige slå et slag for, at du faktisk ikke vasker dit uldtøj så ofte, som du måske forestiller dig er nødvendigt… Sagen er den, at strikket (eller hæklet) tøj, lavet af gode uldgarner, altså garn lavet af uld i en god kvalitet – langt hen ad vejen er “selvrensende”…

Det kræver måske en forklaring 🙂 Men, garn lavet af 100% ren uld – har bevaret en del af uldens gode “selvrensende” egenskab, hvilket betyder, at strik lavet netop af rene uldgarner, på en måde kan “kaste” sved og andre små-urenheder af sig, blot ved at blive luftet udenfor, liggende (i skyggen) på f.eks. et rent håndklæde. SÅ – du kan altså få dit håndstrikkede uldtøj til at holde rigtig længe, og også holde pænt rigtig længe, ved at udnytte uldens selvrensende egenskab – og på den både: springe mindst hveranden vask af tøjet over, og istedet lufte det udenfor en gang imellem…

Til eksempel: mine egne uldsweatre, flere strikket i den gode Shetlandsuld fra Skotland, vasker jeg kun en gang om året. Til gengæld bliver de luftet ude, liggende på et tørrestativ, i skyggen, fra tid til anden. Et par af disse sweatre (se fotos herunder), er 15-16 år gamle (den grønne er min arbejdssweater, og mere slidt af havearbejde, end af vask og ælde :-))… og de holder netop godt, dels fordi de er strikket af garn i en god kvalitet, dels fordi de altså “kun” vaskes en sjælden gang (PS: De lugter altså heller ikke af sved, når blot de luftes ude som beskrevet).

Retstrikket sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg
Retstrikket sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg
Polo sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg
Polo sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg

Værd at vide – før man håndvasker strik af uldgarn… Det første man skal overveje, er stedet man skal håndvaske sit uldtøj. Generelt gælder det: små stykker uldtøj – små baljer eller vaske, og store ting (sweatre, store sjaler mv.) – i store baljer eller måske et badekar. Dernæst skal man overveje hvilket uldvaskemiddel man bruger. I princippet skal man huske på, at alt tøj lavet af uld (og silke) – som er animalske fibre – skal vaskes med samme kvalitet vaskemiddel, som vores hår – der også består af animalske fibre. Derfor skal du enten bruge en god almindelig hårshampoo (uden conditioner/balsam) eller et decideret vaskemiddel til at vaske uld og silke tøj med.

PS: Almindelig vaskemiddel og -vaskepulver er lavet til de stærke vegetabilske fibre (bomuld, viskose, hør, hamp mv.), og derfor er de almindelige vaskemidler kort fortalt, al for skrap kost til tøj af animalske fibre, som uldtøj.

Sådan vasker man uldtøj… Håndvarmt/lunkent (altså, max. 37 grader) vand hældes i den beholder du skal vaske uldtøjet i. Tilsæt uldvaskemiddel (følg brugsvejledningen) eller hårshampoo (samme mængde som til hårvask), rør det ud i vandet og tilsæt det tøj som skal vaskes.

haandvask1

Nu “skulper” du først tøjet stille og roligt, frem og tilbage i vandet, gerne med spredte fingre – skiftevis med at kramme uldtøjet, ganske let og forsigtigt, nede i vandet. Pointen med disse manøvrer er, at få sæbevandet ind og ud igennem uldtøjet, sådan at det altså ikke kun er uldtøjets “yderside” som kommer ordentlig i kontakt med vand og uldvaskemiddel.

haandvask2a     haandvask2

Forskellige typer uldgarn – forskellige vasketeknikker… Håndarbejde af tynde og/eller fine uldgarner (som det viste sjal i Babyalpaca), skal vaskes blidt, i forholdsvis kort tid. Håndarbejde af tykke garner, lidt længere tid… F.eks. anbefaler det islandske garnfirma Istex, at strik af deres tykke uldgarn Bulkylopi stort set kun skal ligge i blød ca. 10 minutter, uden at man krammer, eller trækker uldtøjet op og rundt (det vil nok valke det tykke garn, hvis man gør det)…

Efter vask… Når du har vasket dit uldtøj i sæbevandet (5-10 minutter), er det tid til at få skyllet det igennem. Kram forsigtigt det meste af vandet ud af hele håndarbejdet/uldtøjet – og sørg for, at have hele håndarbejdet, eller så meget som muligt, mellem hænderne, når du krammer vandet ud. Læg det til side – og skift sæbevandet ud med frisk, rent og lunkent vand igen (vigtigt: skylle-vandet skal helst have nogenlunde samme temperatur som vaske-vandet, ellers kan det valke).

haandvask3

Læg uldtøjet tilbage i det rene vand – og skyl det med samme håndbevægelser som du brugte til at vaske det med. Gentag skylningen – til skylle-vandet er helt eller næsten helt fri for sæberester.

haandvask5

Det man ikke må – ved håndvask af uldtøj… Husk, at uldtøjet altid bliver lidt skrøbeligt i våd tilstand. Derfor må du f.eks. ikke trække det våde uldtøj hurtigt og/eller højt op af vandet, uden at du holdet det hele på een gang (det kan bevirke, at håndarbejdet går ud af facon) – ligesom, du ikke må skifte mellem koldt og varmere vand, for så risikerer du, at uldtøjet valker (mere om valkning en anden god gang). Du må heller ikke vride uldtøjet!! Vridning af vådt uldtøj, får det både til at gå ud af facon og valke…

Efter skyl – så liggetørring… Når du har skyllet uldtøjet, og krammet det overskydende vand ud af uldtøjet, skal det lægges på et rent, tørt håndklæde – lægges i facon (da vådt uldtøj gerne vil “vokse” i våd tilstand), og måske foldes ind, så det passer til håndklædets størrelse – og til sidst: rulles ind i håndklædet… Lad det ligge i “rullepølsen” i ca. 15 minutter… Ruld ud – skift til et tørt håndklæde igen – og lad uldtøjet ligge og tørre færdigt, f.eks. som vist på foto: på et tørrestativ.

haandvask6     haandvask7

 

Et ekstra, og gammelt “vaske-trick”… Hvis du har mulighed for det, så benyt dig af en et godt gammelt trick til “vask” af uldtøj på en snevejrsdag… Læg dine sweatre, cardigans, sjaler, huer o.s.v. – lavet af gode uldgarner – ud i frostvejr, direkte på den rene, nylagte sne… fordi: kombinationen af ny, ren sne og frostvejr – vil jeg påstå – renser tøjet endnu mere end en luftetur, og mere skånsomt end en vask! Smart, når og hvis, du altså har adgang til ny, frostsne 🙂 Du gør altså sådan: Lad uldtøjet ligge i/på sneen ca. 20 minutter (vend det gerne efter 10 minutters tid, så begge sider får lov at ligge i sneen), ryst sneen af, rul tøjet ind i et håndklæde 5-10 minutter – og lad det herefter tørre på et tørrestativ, som vist på foto herover.

God fornøjelse!!

Marianne Porsborg /www.doggerlanddesign.dk

Hvordan man hækler nemme luftmaske blomster

Vejledning og opskrift – hvordan man hæklede nemme og søde blomster:

Store hæklede blomster. Foto: Doggerland Design
Store hæklede blomster. Foto: Doggerland Design

Til de viste blomster er anvendt Shetlandsuld og en hæklenål 3½. Du kan naturligvis anvende den type garn og den størrelse hæklenål du har lyst til! Måske har du nogle gode rester? Der går ikke meget garn til 1 blomst 🙂

Opskrift – store hæklede blomster:

Hækl 6 luftmasker (lm) og saml dem til en ring med en kædemaske (km) i 1. lm. Hvert ”blomsterblad” laves med 8 lm som fæstnes ned i lm-ringen med en km. Lav 5-8 blomsterblade (luftmaskebuer) rundt i ringen (se foto). Brug garnenderne til at montere blomsterne på dit håndarbejdes forside, og hæft enderne pænt på bagsiden.

Opskrift – små hæklede blomster:

Hækles som de store blomster, blot med færre masker, og færre “blade” hele vejen igennem: lav f.eks. 4-5 lm til blomstens inderste ring, og hvert blomsterblad med 5-6 lm (istedet for 8).

Stor hæklet blomst (ca. 4 cm. i diameter) - af Shetlandsuld på hæklenål 3½. Foto: Doggerland Design
Stor hæklet blomst (ca. 4 cm. i diameter) – af Shetlandsuld på hæklenål 3½. Foto: Doggerland Design

Vask gerne blomsterne inden montering… Da dit garn MÅSKE indeholder overskudsfarve, vil jeg anbefale dig at vaske blomsterne nænsomt, inden du monterer dem på det blivende håndarbejde… Måske som pynt på et nemt, retstrikket sjal, som vist med gratis opskrift her på bloggen (Hvordan man laver et nemt retstrikket, trekantet sjal).

God fornøjelse!

Har du spørgsmål, er du hjertelig velkommen til at skrive til mig, på mail: marianne@doggerlanddesign.dk

Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

www.doggerlanddesign.dk

Nyhedsbrev: Få 50 kr. i “Kvik-bonus-rabat” på ordrer over 450 kr. i denne weekend!

Kære alle,

SÅ – er håndarbejdssæsonen stille og roligt ved at komme igang for alvor, og som en lille ekstra bonus i denne weekend, giver jeg (udover 15% rabat på stort set det meste i shoppen) – også 50 kr. i ekstra-rabat, på alle ordrer over kr. 450,00…. Ergo:

Køb for mere end kr. 450,00din garn webshop

GRATIS fragt på ordren (gælder alle ordrer over kr. 450,00)

OG – få kr. 50,00 i “kvik-bonus-rabat” i denne weekend (fredag 28/8 – søndag 30/8)

Fortæl gerne venner og veninder om denne weekends ekstra-rabat 🙂

Den gratis fragt bliver automatisk registreret på din ordre når du køber for mere end kr. 450,00 – og denne weekends “kvik-bonus-rabat” trækker jeg manuelt, når jeg fakturerer ordren.

Iøvrigt: i den nære fremtid, kommer blogindlæggene til at handle om efterårets åbningstider i GARNHYTTEN og om et ÅBENT HUS… om tips og gode råd til hvordan man nænsomt vasker håndstrikket uldtøj…. og et blogindlæg med et portræt af en anerkendt og meget dygtig kunster… og andet godt!

På glædeligt genhør!

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

www.doggerlanddesign.dk Garn webshop. Foto: Marianne Porsborg
www.doggerlanddesign.dk Garn webshop. Foto: Marianne Porsborg

PS: Åbent Hus i Garnhytten – fredag d. 4/9-15 – for Jer som har mulighed for at kigge forbi… mere nyt følger 🙂

Lidt om designprocessen – mest om fag og titler, i en verden under forandring…

Kære læser,

I sidste blogindlæg blev Tekstildesigneren Astrid Skibsted fra Aarhus præsenteret ved et blog-interview, hvor Astrid blandt andet fortalte lidt om sine inspirationskilder til sit designarbejde, og om den faglig styrke der ligger i årelang erfaring med det jeg kalder håndens arbejde.

Idag vil jeg starte på en slags føljeton om “den tekstile designproces”. Men, som med så meget andet, kan man vist aldrig komme i dybden med et felt, eller begreb, som den tekstile designproces – blot ved ét blogindlæg, eller ved én snak. Mere må til, og derfor bliver det altså et emne, som jeg dels selv vil vende tilbage til fra tid til anden, dels lader stadig flere gæsteskribenter komme til orde om, her på bloggen.

Designprocessen og begreberne… Blogindlæggets overskrift kunne i min optik også nemt havde heddet “At være kreativ”, men da begrebet kreativ desværre længe har haft en klang af noget alternativt, på den nedladende måde, vælger jeg at bruge det mere moderne begreb: design… Personligt holder jeg nu både af begrebet kreativ og begrebet alternativ, og har aldrig haft problemer med selv at være begge dele… så måske derfor, står begreberne design og designproces omvendt lidt for “smarte” i mine ører – og sådan er der jo så meget 🙂 Når alt kommer til alt, handler det jo om den tid vi lever i og hvor vi hver især står som mennesker – og måske mest om vores forskellige vaner, vores opvækst og hvilke sociale kontekster vi indgår i…

Når æblet ikke falder langt fra stammen… Som jeg har skrevet om tidligere, er jeg selv rundet af en på mange måder meget kreativ familie, hvor arbejde med et “håndens fag” og med mennesker, har fyldt og stadig fylder. Bare set hen over et par generationer eller tre, tæller min familie håndværkere af forskellig slags, en mejeribestyrer, ingeniører, en bygningskonstruktør, en blomsterdekoratør, pædagoger, lærere o.s.v. Samtidig er, eller var, de fleste af mine familiemedlemmer også rigtig gode til mange former for husflid (nødvendige eller selvvalgte gør-det-selv-projekter), håndarbejde og/eller maleri og tegning. I og med, at jeg – som et rigtigt familiemenneske, også altid har været meget sammen med især min nære familie og mine bedsteforældre, har al denne kreativitet og lyst til at sætte i værk, (måske naturligvis) smittet af på mig… Jo ældre jeg bliver, og jo flere mennesker jeg lærer at kende – desto mere er jeg ihvertfald blevet opmærksom på, hvor meget det at vokse op i en kreativ familie, kan betyde for et menneskes forhold til håndværk og håndarbejde. Naturligvis, er det ikke nødvendigvis en naturlighed, at alle børn som vokser op i en kreativ familie, selv bliver en kreativ voksen…. Men – en påstand må lyde, set ud fra mine egne erfaringer, at voksnes glæde ved og fordybelse i et håndværk, eller et håndarbejdsfag, alt andet lige, vil smitte positivt af på børn.

Når håndværk og håndarbejde ikke er en naturlig del af hverdagen… Når jeg påstår, at glæden ved et håndens arbejde kan smitte af på børn, kommer det også fra en oplevelse af, at mange af mine venner som ikke er kreative – og altså ikke beskæftiger sig med hverken et håndværk, kunst, husflid eller håndarbejde i deres dagligdag, overvejende har forældre som heller ikke bruger tid på et håndens arbejde. Igen, så er det her jo alene en lægmands konstatering på baggrund af personlige oplevelser – og igen igen, er det sagt i erkendelse af, at verden naturligvis ikke er så “firkantet” som jeg skitseret her. MEN – hvis nu mine påstande ikke rammer helt forbi skiven, så bør det måske være et oplæg til en debat om hvor vi samfundsmæssigt er på vej hen, med de kreative, udviklende, designprægede håndværks- og håndarbejdsfag?

Titler – og moderniseringen af den offentlige sektor… Da jeg gik på håndarbejdsseminariet, som håndarbejdslærerstuderende i slutningen af 1990’erne, var der meget snak internt på seminariet om, hvorvidt der skulle skelnes – og i så fald hvordan, mellem titlerne designer og formgiver. Jeg hører til en af de sidste årgange af “rigtige” seminarieuddannede håndarbejdslærere (og tekstilformgivere), hvor den treårige uddannelse stadig var todelt, med 50/50 vægt på de pædagogiske/-undervisningsmæssige fag og de håndværksmæssige fag. Jeg fik således en uddannelse, som både kunne bruges pædagogisk/undervisningsmæssigt og håndværksmæssigt – for mit vedkommende: med fokus på dels pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde, dels tekstil design og formgivning. Denne treårige kombinationsuddannelse betød dog, at jeg ikke blev uddannet “rigtig” lærer eller “rigtig” tekstil designer – og at jeg, efter endt uddannelse, stod med to enslydende eksamensbeviser for samme uddannelse: et eksamensbevis med titlen Håndarbejdslærer og et med titlen Tekstilformgiver. Imidlertid så jeg og mine medstuderende dengang denne dobbelthed i vores uddannelse som en force, i og med at vi efter endt uddannelse stod fagligt stærkere, både pædagogisk og håndværksmæssigt, end f.eks. håndarbejdslærere uddannet på de “rigtige” (folkeskole) lærerseminarier. Men verden ændrer sig, og det stadig med lynets hast – og uddannelsessektoren, eller i det hele taget mange institutioner i den offentlige sektor, blev også ændret – omlagt, nedlagt, udviklet… en forandringsproces som kaldes: moderniseringen af den offentlige sektor… En del af mine medstuderende fik efter endt uddannelse jobs som undervisere og lærere, deltids eller fuldtids. Andre arbejdede selvstændigt, som håndværkere, formgivere, designere eller kunstnere, igen – deltids eller fuldtids. Jeg selv, drømte ved studiets start om at blive fuldtids lærer på en folkehøjskole, men “moderniseringen af den offentlige sektor” førte imidlertid også en højskolereform med sig, som direkte eller indirekte nedlagde mange højskoler, og derfor mindskede mine muligheder for job som højskolelærer… Ergo: valgte jeg dengang, at slå mig ned som selvstændig, med garnsalg, strikdesign og en lille produktion af unika tøj – i kombination med diverse deltids lærerjobs, pædagogiske jobs, rengøringsjobs mv. MEN – gør det, at jeg på denne måde – on and off – har arbejdet med (strik)design det legalt, at jeg kalder migselv for strikdesigner ? I og med, at tiderne har ændret sig, og at min uddannelse og uddannelsesinstitution, ikke længere findes, så kender omverdenen heller ikke længere til min uddannelse, og når jeg præsenterer mig som håndarbejdslærer, tror folk jeg er uddannet folkeskolelærer – og når jeg præsenterer mig som tekstilformgiver, tror folk at jeg er “skrædder-et-eller-andet-agtigt”… Summa summarum, fandt jeg for lang tid siden ud af, at hvis jeg bruger titlen strikdesigner, som jo alt andet lige betegner det jeg længe, i større eller mindre omfang, har beskæftiget mig med – så “passer jeg ind i boksen” i en moderne tid, hvor håndarbejde, håndværk og formgivning som sagt, har fået en klang af kreativitet og noget alternativt – på den nedladende måde… I min verden, er jeg dog stadig BÅDE lærer OG tekstilformgiver, og ikke “rigtig” designer, men når verdenen ændres, og når begreber og betegnelser får moderniseret indhold og form, må jeg og mine fagfæller måske også ændre opfattelse af vores fag, vores kunnen og vores titler? Derfor kunne et afsluttende spørgsmål under dette tema passende være: Skal vi, i en moderniseret verden, bruge titler ordret efter ordlyden på vores eksamensbevis, eller efter vores aktuelle fag- og arbejdsområde?

Italesættelse af “håndens arbejde” Indledningsvist brugte jeg begrebet håndens arbejde som en betegnelse for de tekstile håndværksfag Astrid Skibsted har beskæftiget -og beskæftiger sig med. Det er helt bevidst og ganske velovervejet, at jeg bruger denne betegnelse – dette begreb, som ikke er et jeg har opfundet til lejligheden, men som dog stadig er forholdsvis ukendt. Min pointe er, at skal vi italesætte både håndværk og håndarbejde (som i min optik er to sider af samme sag, men lad nu det ligge :-)) på en ny og mere positiv måde – og altså prøve at ændre på vores kreative fags mere eller mindre blakkede ry og omdømme, så må der nok – blandt andet – nye begreber og termer til. Hvis flere og flere ikke arbejder med håndværk eller håndarbejde i dagligdagen – professionelt eller på hobbyplan – og hvis flere og flere uddannelser rykker sig væk fra “håndens arbejde” og den kreative (design)proces, så er det ihvertfald en overvejelse værd, om det er en udvikling vi vælger bevidst og velovervejet, eller om vi “bare flyder med strømmen”… Igen, hvis jeg må tillade mig at være lidt påstålig, så har moderniseringsprocessens anvendelse af begrebet design jo ikke hjulpet de kreative håndværksmæssige uddannelser og -fag synderligt, og derfor prøver jeg altså i en god mening, at bruge håndens arbejde som fællesbetegnelse og nyt begreb for de kreative (håndværks)fag og uddannelser. Måske er det naivt af mig at tro, at dette bud på en ny-italesættelse kan rykke noget i positiv retning, men om ikke andet, så er det i det mindste et forsøg 🙂

I flere af de kommende blogindlæg fortsætter jeg mit fokus på det at arbejde kreativt, set fra forskellige vinkler og perspektiver – nogle med udgangspunkt i den tekstile designproces – andre med afsæt i fagområder udenom- eller længere væk fra de tekstile fag.

På glædeligt genhør – og kommentér MEGET gerne på indlægget!

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Blog-interview: Tekstildesigner Astrid Skibsted

Astrid Skibsted – Tekstildesigner med eget værksted (“Tekstil Design Studio”) i Aarhus, er valgt som Doggerland Designs første gæst på bloggen, fordi jeg personligt er fascineret af Astrids på én gang moderne og traditionelle tekstile udtryk, i kombination med hendes glade, sikre og modige farvevalg, i inspirerende væve- og broderi arbejder.

Astrid er også valgt som bloggens første gæst, fordi jeg synes det er spændende, at gå i dialog med andre om et fælles udgangspunkt, hvor vi “udfordrer” hinanden med forskellige indgangsvinkler, erfaringer, meninger og mål.

Astrid bor i Langenæs i Århus, med sin dansk/islandske familie, som består af kæresten Jón og parrets to små børn. På Astrids egen hjemmeside (link nederst på siden) kan du læse mere om Astrids tidligere og nuværende tekstile projekter, udstillinger mv. God læselyst! /Marianne Porsborg

Tekstildesigner Astrid Skibsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marianne: Fortæl lidt om dit arbejde som tekstildesigner – hvilke opgaver beskæftiger du dig med?

Astrid:Helt grundlæggende, er mit hovedfokus farver og væv. Jeg arbejder med at designe væveprøver til interiør og møbler på min digitale dobbyvæv. Design til håndarbejde er kommet til at fylde mere og det er jeg meget glad for. Det giver mening for mig, at lave produkter der ikke bare er ting, men noget der indeholder tid og flid. Der er masser af ro, glæde og begejstring for mig, når jeg arbejder med garn og det vil jeg gerne dele ud af. Jeg laver broderi for Fru Zippe og udvikler strikkeopskrifter i islandsk uld. Derudover har jeg designet en væveramme Square Loom, som er en ramme hvor man kan væve små værker og billeder og hænge dem direkte op på væggen.”

     Farve og vikle prøver af Astrid Skibsted           Astrid Skibsted broderi hos Fru Zippe

 

Marianne: Hvor finder du inspiration i dit arbejde som tekstildesigner – og hvad, eller hvem, inspirerer dig lige nu?

Astrid: Jeg har nogle inspirationskilder som jeg bliver ved med at vende tilbage til, og det er alle sammen seje og farverige kvinder. Der er f.eks Lovisa Matthiasdóttir som er en, islandsk modernistisk malerinde med et heftigt, feminint og farverigt udtryk. Hun maler islandske heste, får og landskaber, og fantastiske og sære opstillinger af mad. Hendes farvekombinationer er skæve og skønne, og jeg fornemmer en virkelig sej kvinde bag hendes billeder.

Jeg bliver i øvrigt også inspireret af kvinder som Camilla Plum, Sonia Rykiel, Sonia Delaunay, Anni Albers og Hella Jongerius – men det som inspirerer mig lige nu er, at vævning har fået en renæssance. På Pinterest og Instagram der det fyldt med folk der væver, og det gør mig så glad.”

 Trøje designet af Astrid Skibsted i islandsk uld      Væves tørklæde af Tekstildesigner Astrid Skibsted

 

Marianne: Hvad værdsætter du mest ved dit fag – og hvad gør dig til en god tekstildesigner?

Astrid: Det må være det, at jeg er vildt begejstret for mit fag, og at jeg er god til at videreformidle den begejstring. I designprocessen er det en stor fordel for mig, at jeg kan noget med mine hænder. Ideudviklingen bliver meget mere interessant og nytænkende, når jeg arbejder med udgangspunkt i håndværk og håndarbejde. Jeg har en fin fornemmelse for den måde farver opfører sig på i tekstile materialer, og jeg kan bruge mange farver sammen uden at larme.”

Vævet tørklæde af Astrid Skibsted hos Doggerland Design     Væve uld Astrid Skibsted hos Doggerland Design

 

Marianne: Nu du arbejder med vævning som dit hovedfokus, hvad er så dit yndlingsmateriale?

Astrid: ”Mit yndlingsmateriale er ubetinget uld. Jeg er vild med den kradsende, sprøde islandske uld og alle de skønne indfarvninger de laver af den.”

 

Marianne: Nævn et tekstilt projekt, eller et designobjekt, som du er særligt glad for?

Astrid:Jeg er meget glad for min Square Loom, som er en kvadratisk “væv-selv” væveramme. Den er er et produkt, som udover at være en fysisk ting, også indeholder: Tid, tekstil skaberkraft, nærvær og inspiration. Vævning er på mange måder et kompliceret håndværk, men her har jeg gjort det nemt, og har givet det en stram form hvor man kan eksperimentere frit med garn og farve.”

Astrid Skibsted square loom hos Doggerland Design     Astrid Skibsted hos Doggerland Design square loom

Marianne: Tak for interviewet, Astrid. Det var rigtig spændende at få et indblik i dit arbejde som tekstildesigner – og meget interessant, at høre om dine bevidste tanker om hvordan du inddrager din erfaringer med ”håndens arbejde” – håndværk og håndarbejde – i dit udviklings- og designarbejde. Håndens arbejde – er iøvrigt et emne, som jeg vil søge at sætte mere fokus på her på bloggen. Så jeg håber du vil “følge med” og eventuelt vende tilbage med nye input og indspark 🙂

***

Kære læser,

Jeg håber du synes, at det var spændende at få et lille kig ind i Astrids tekstile verden!? Skriv endelig en kommentar eller et spørgsmål – til Astrid eller undertegnede – her på bloggen!

Det vil, med andre ord, være dejligt, hvis Doggerland Designs gæste-bloggere og blog-interviews kan være med til, at vi sammen kan skabe en ny debat, eller en grobund for nye tanker i travle hverdage, og måske på denne måde inspirere til nye veje, nye projekter… Jo flere som “byder ind” med personlige historier, personlige meninger og refleksioner, om håndværk, håndarbejde og andre emner omkring “håndens arbejde” – her på bloggen og andre steder, desto bedre!

Du kan iøvrigt læse og se meget mere til Astrid Skibsteds arbejder og projekter – på hendes egen hjemmeside: www.astridskibsted.dk

Glade hilsner

Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

 

Fotos er venligst udlånt af Astrid Skibsted.

Gode idéer til sommer hækling…

SÅ… er det snart sommerferie for mange, og som en kunde sagde forleden, så SKAL man da bare have håndarbejde med på ferie 🙂

Jeg kan strikke, hækle o.s.v. med både uldgarn og bomuldsgarn – året rundt, men jeg ved fra kunder, familie og venner, at rigtig mange synes det er for varmt, at arbejde med uld om sommeren. På samme måde, er hækling (i bomuldsgarn) et yndet sommer-håndarbejde for mange.

Derfor vil jeg give Jer et par henvisninger og links til fine sommer-hækle-projekter her!

For eksempel, er der i denne uges “Hendes Verden” (nr. 26, 2015) nogle søde opskrifter på hæklede tasker, valmuer, blomster, sommerfugle, armbånd, (blomster)potteophæng mv. i bladet. Selv skal jeg da lige prøve at hækle valmuen, måske som pynt på en gammel trøje… OG – Hendes Verden har iøvrigt også mange gratis hækleopskrifter på bladets hjemmeside:

klik på linket herHæklerier hos Hendes Verden

Hjemmesiden og bloggen: Hækleopskrifter.dk kan jeg også varmt anbefale, dels fordi den har mange gratis hækleopskrifter, dels fordi den samtidig er et forum, hvor man kan dele yndlingsopskrifter med andre hækle-interesserede! Opret en profil på siden, og så kan du hurtigt nyde godt af andres hækleopskrifter, eventuelt kommentere på dem og dele dine egne opskrifter med andre “hækle-fæller”.

Endelig, har Sys Fredens skrevet 2 gode, små hæklebøger (Forlaget Klematis): den ene som en grundbog med tips, vejledning og enkelte grundopskrifter – den anden med et spændende og fint udvalg af hæklede mønstre. Køb dem gerne i shoppen med 15% rabat her: Bøger om hækling – tryk her

…og – så findes der jo også “et hav” af andre gode hjemmesider på internettet, fulde af gratis opskrifter, til begyndere og øvede, det er bare at søge 🙂

Rigtig god fornøjelse!

Haekleboger Sys Fredens Doggerland Design

Marianne Porsborg v/garn webshoppen Doggerland Design