Invitation: Besøg Garnhyttens stand ved Helseweekend Rejsestalden 2016!

Garnhytten på helsemesse i kulturhuset Rejsestalden 2016, med fokus på og salg af uld, uldgarn og strik - og ulds helsevirkning ved gigt og ømme muskler

Kære alle – fra nær og fjern,

I efteråret var jeg så heldig at blive spurgt, om jeg kunne tænke mig, at være med i denne vinters lokale helsemesse – og naturligvis, takkede jeg ja! Ved første øjekast, lyder det måske ikke som om, at en garnbutik – med salg af garn, opskrifter, strikkepinde, bøger etc. – hører til på en helsemesse fuld af spændende alternative behandlingstilbud, naturmedicin mv. Men, ved nærmere eftersyn – og sådan som jeg vælger at præsentere min garnbutiks virke og varer ved helsemessen, giver det alligevel god mening!

På helsemessen – weekenden d. 27. og 28. februar 2016 – vælger jeg nemlig alene, at sætte fokus på Garnhytten og webshoppens gode uldgarner, de stærke og fleksible bambus- strikkepinde og hæklenåle fra KA, mine egne strikke- og hækle designs -og opskrifter som passer til uldgarnerne, samt inspirerende bøger fra Klematis og Turbine forlaget… Fordi mit tema ved helsemessen (naturligvis) er: Uldens gode egenskaber og håndarbejde af uldgarn.

Igennem tusinder af år, har mennesket brugt uld til at holde sig varm med. Lige fra brug af skind til beklædning, som tæpper mv. – til brug af uld til fremstilling af garn, der igen kunne bruges til strik, vævning o.s.v…. Intet nyt under solen her 🙂 Men, i vores moderne tidsalder, hvor husflid og håndarbejde ikke længere fylder alverdens – måske kun som hobby – har mange muligvis glemt uldens gode egenskaber… Måske har mange også dårlige oplevelser med uldtøj i erindring… Måske synes mange at uld kradser… og måske synes andre, at det med at strikke eller hækle selv af uldgarn, bare er for besværligt, tidskrævende eller for dyrt…?

Jeg har ofte tidligere fortalt små historier fra min husflids- og håndarbejdsflittige familie, og ja – i og med, at jeg er vokset op med husflid og håndarbejde som en naturlig del i mit liv, så har uld – og uldgarn – også altid været et helt naturlig element af mit liv.

Uldens egenskaber… Hvis du har lyst, kan vi få en snak om uldens gode egenskaber på dette års helsemesse! Uld og uldgarn er på ingen måde at sammenligne med helbredende medicin og -behandling, men uldens unikke isolerende og svedtransporterende egenskaber, kan alligevel have en positiv effekt på vores kroppe – i dagligdagen, ved hårdt fysisk arbejde og sport – og som forebyggende ved f.eks. slidgigt eller tendens til ømme muskler mv. Kom og hør lidt mere om uldens egenskaber og om mine personlige erfaringer med uld som forebyggende “middel” ved slidgigt og tendens til kuldskærhed 🙂 Få gratis opskrift ved køb af tilhørende garn… og benyt dig af standens mange gode tilbud denne weekend!

Velkommen til Helseweekend Rejsestalden 2016! Der er gratis adgang – stande hvor du kan prøve akupunktur, healingsmassage, kranio-sakral terapi, clairvoyance, salg af Aloe Vera produkter, håndlavede smykker og andet godt – og blandt andet en hyggelig, lille café med salg af kaffe, te og kager! Og ja, naturlig også salg af garn, bøger, pinde mv. fra Garnhyttens stand 🙂 hvor du kan betale kontant eller med Dankort og MobilePay.

Helseweekend Rejsestalden 2016

Lørdag og søndag d. 27. og 28. februar

Begge dage kl. 10.00 til 16.00

Hovedgaden 29 A, 3630 Jægerspris

Kort til Rejsestalden – klik her.

Link til Helseweekendens Facebook-side (hvor du kan læse mere om arrangementet) – klik her.

PS: Da der ikke er så mange parkeringspladser ved Rejsestalden, anbefales det at benytte P-pladserne længere væk, hvis I altså kommer i bil…

På glædeligt genhør – og måske ses vi i weekenden?

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Foto: Doggerland Design ved Marianne Porsborg websalg af garn, kits og KA pinde mv.

NYHED: Forhandling af Mayflower garn og mange gratis opskrifter!

Kære alle,

Det er med stor fornøjelse, at jeg nu også kan tilbyde udvalgte Mayflower garner i webshoppen og i Garnhytten! I løbet af foråret får jeg i første omgang tre forskellige nye garner hjem. Den første, der lige er kommer hjem, er “Mayflower Cotton 1″ – en god bomulds blandingsgarn til pind 3-3½, som passer fint til mange af forårets strikke- og hækleopskrifter. Den føres i hele 15 flotte og moderigtige farver, glæd Jer!

Mayflower Cotton 1 bomuldsgarn med Hb Acryl. Med rabat i garnshop. Foto: Marianne Porsborg

Mange gratis opskrifter... På Mayflowers hjemmeside ligger iøvrigt et hav af gratis opskrifter, som I naturligvis kan benytte Jer frit af, ved at printe eller downloade opskrifterne. Blandt andet har Mayflower lige lagt hele 31 nye gratis opskrifter ud på hjemmesiden – se dem eventuelt her!

1457-cardigan-med-bisser Garnkit hos Doggerland Design
Cardigan forår 2016 – strikkes i Mayflower Cotton 1. Foto: Mayflower.

 

1483-netbluse-Mayflower garnkit hos Doggerland Design
Bluse med flæse-detaljer og hulmønster – Forår 2016. Strikkes i Mayflower Cotton 1. Foto: Mayflower.

Mayflower garnkits… I shoppen tilbyder jeg nu også garnkits til udvalgte Mayflower opskrifter (blandt andet de to viste), med link til den tilhørende gratis opskrift  i shoppen. Det er nemt og lige til – med tilpassede garnmængder til den valgte størrelse i garnkittet, og med link til den gratis opskrift, som du så kan downloade eller udskrive hjemme. Ønsker I opskriften som pdf-fil (sendes pr. mail), ved køb af disse Mayflower garnkits, skriver I blot dette i ordrens bemærkningsfelt.

Garn og opskrifter… og sommermoden 2016… Da jeg for nyligt fik det nyeste Elle ind af døren, med tilhørende Elle Trendbibel – har jeg skrevet et blogindlæg med inspiration til forårets modestrik (og hækling) i de nye garnfarver. Læs eventuelt dette mode-indlæg her.

Mayflower Cotton 1 bomuldsgarn med rabat i løssalg og garnkit. Foto: Marianne Porsborg

Tager I godt imod Mayflower garnerne, udvides udvalget naturligvis hen ad vejen 🙂 Har I spørgsmål til de nye garner, Mayflowers gratis opskrifter eller lignende, er I meget velkomne til at skrive til mig på mail: marianne@doggerlanddesign.dk – eller ring på mobil: 5217 5702.

De bedste hilsner

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

MDP-ved-Garnhytten Jægerspris garnbutik Doggerland Design

Nyhed på bloggen – og udsalg i shoppen…

Kære alle, SÅ – er sommer udsalget godt igang i garn webshoppen:

* Spar op til 50% på udvalgte strikke og hækle garner…

* Få op til 70% rabat på sy, strikke og hækle tilbehør – og

* Få 15% rabat på alt det andet i shoppen!

Under udsalget – som varer hele juli 2015 – kan den almindelige leveringstid på 1-2 (hver)dage måske godt blive lidt længere:-) Udsalget gælder udvalgte varer, som opdateres og fornyes løbende – og de store sommer-rabatter (mere end 15% rabat) gælder kun lagerførte varer og ikke på vare i eventuel restordre.

slide_1

OG – så til en NYHED her på bloggen, som jeg har glædet mig rigtig meget til at kunne præsentere: Fra imorgen, og fremover ca. 1 gang om måneden, får jeg besøg af en gæsteskribent – eller udgiver et interview med en spændende person – her på bloggen!

Tanken med at lade andre “komme til orde” her på bloggen er, at jeg på denne måde kan præsentere Jer for andre, spændende fagpersoner – for andre, interessante hjørner af den tekstile verden – udfordre vores håndarbejdsfag med input fra folk fra andre brancher – opfordre til debat om emner relateret til vores fælles interesser o.s.v. …o.s.v…

Den første “gæsteblogger” bliver tekstildesigneren Astrid Skibsted… Glæd dig!

Glade hilsner

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

 

Gode idéer til sommer hækling…

SÅ… er det snart sommerferie for mange, og som en kunde sagde forleden, så SKAL man da bare have håndarbejde med på ferie 🙂

Jeg kan strikke, hækle o.s.v. med både uldgarn og bomuldsgarn – året rundt, men jeg ved fra kunder, familie og venner, at rigtig mange synes det er for varmt, at arbejde med uld om sommeren. På samme måde, er hækling (i bomuldsgarn) et yndet sommer-håndarbejde for mange.

Derfor vil jeg give Jer et par henvisninger og links til fine sommer-hækle-projekter her!

For eksempel, er der i denne uges “Hendes Verden” (nr. 26, 2015) nogle søde opskrifter på hæklede tasker, valmuer, blomster, sommerfugle, armbånd, (blomster)potteophæng mv. i bladet. Selv skal jeg da lige prøve at hækle valmuen, måske som pynt på en gammel trøje… OG – Hendes Verden har iøvrigt også mange gratis hækleopskrifter på bladets hjemmeside:

klik på linket herHæklerier hos Hendes Verden

Hjemmesiden og bloggen: Hækleopskrifter.dk kan jeg også varmt anbefale, dels fordi den har mange gratis hækleopskrifter, dels fordi den samtidig er et forum, hvor man kan dele yndlingsopskrifter med andre hækle-interesserede! Opret en profil på siden, og så kan du hurtigt nyde godt af andres hækleopskrifter, eventuelt kommentere på dem og dele dine egne opskrifter med andre “hækle-fæller”.

Endelig, har Sys Fredens skrevet 2 gode, små hæklebøger (Forlaget Klematis): den ene som en grundbog med tips, vejledning og enkelte grundopskrifter – den anden med et spændende og fint udvalg af hæklede mønstre. Køb dem gerne i shoppen med 15% rabat her: Bøger om hækling – tryk her

…og – så findes der jo også “et hav” af andre gode hjemmesider på internettet, fulde af gratis opskrifter, til begyndere og øvede, det er bare at søge 🙂

Rigtig god fornøjelse!

Haekleboger Sys Fredens Doggerland Design

Marianne Porsborg v/garn webshoppen Doggerland Design

Nyhedsbrev: Sommer åbningstider, garn og “Rosens Dag” mv.

Det her bliver overvejende et nyhedsbrev, som samler op på tidligere nyhedsbreve her på bloggen – med en liste over aktuelle nyheder og tiltag hos Doggerland Design, suppleret med en “teaser” til sidst…

DMC hækleopskrift. Foto: DMC
DMC hækleopskrift. Foto: DMC

* Husk – Jeg giver 15% rabat på alle ikke i forvejen nedsatte varer, både i shoppen og i Garnhytten, på alle ordrer, alle køb – resten af 2015.

* Husk – Jeg giver GRATIS FRAGT – på alle ordrer i webshoppen over kr. 450,00 – hver gang 🙂

* Husk – Jeg tager ingen administrationsgebyrer – hverken i shoppen eller i Garnhytten.

* Husk – Jeg holder sommeråbent i Garnhytten 2-5 dage om ugen, det meste af sommeren… Hold øje med åbningstiderne på shoppens forside!

* Husk – Jeg lige har taget den skønne bomuldsgarn “Natura” fra DMC hjem – brug den (igen – med rabat, naturligvis) til sommerens strikke- og hækle projekter. Der er, og har været, så mange søde, gratis opskrifter i Ugebladene… Natura har en strikkefasthed på 27m x 34p = 10×10 cm, på pind 3, kan strikkes på pind 2½-3½ og har en løbelængde på ca. 155 m/50g.

* Husk – Jeg deltager med en lille garnbod ved Rosens Dag arrangementet i Gerlevparken, Jægerspris – søndag d. 28. juni kl. 10-14. Der er gratis adgang til parken, som lige nu er så smuk, så smuk – med de mange historiske roser som blomstrer på denne tid af året. I beskedent omfang, sætter jeg også fokus på blomster og roser, i lidt strik og hækling, Kom og se! Udover at møde mig (sagde hunden) kan I også møde medlemmer af Gerlevparkens støtteforening (Gerlevparkens Venner), repræsentanter fra Dansk Rosenselskab, møde Rosa Eskelund, en af Danmarks dygtige rosenavlere, samt købe smukke blomster, roser mv. i Anne Friis Møllers Gårdbutik, samme sted. I er meget velkomne til at tage en madkurv med og nyde den i parken! Se kort her: Krak-kort til Gerlevparken. P-plads findes ved indkørsel fra Lyngerupvej!

….og så en lille teaser 🙂 Meget snart, er det min udsøgte fornøjelse løbende, at kunne præsentere Jer for Gæste-skribenter her på bloggen! Følg med, når spændende og inspirerende håndværkere, kunstnere og andre gode folk bliver præsenteret her på bloggen, enten ved interview eller ved deres egen præsentation. Der er højt til loftet, når gæste-skribenterne bliver sluppet fri på Doggerland Designs blog – så emnerne kommer også til at handle om andet end garn, strik og håndarbejde… 🙂 Vel mødt – jeg håber I vil nyde de kommende gæste-skribenters indlæg!

På glædeligt genhør,

Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

Foto Doggerland Design garn webshop

Nyhed: Blød og lækker bomuldsgarn i shoppen…

Som sommer-supplement til shoppens gode uldgarner, har jeg valgt også at forhandle den virkelig lækre og bløde bomuldsgarn “Natura” fra det anerkendte garnfirma DMC.

Natura er lavet af 100% (kæmmet) bomuld, føres indtil videre i 8 flotte baby- og sommerfarver, og kan bruges til både strik og hækling!

Faelles-foto-garn

Natura koster normalt kr. 31,- pr. 50 gram/nøgle – men i 2015 giver jeg 15% rabat (kun 26,- /nøgle).

Se mere her: Natura 100% bomuld

DMC laver også nogle søde hækleopskrifter – især er jeg helt vild med deres opskrifter til hæklede baby- og børnesager 🙂 Jeg har valgt 3 opskrifter ud til en start, som naturligvis er lagt i shoppen som garn-kit – se eventuelt mere her: DMC hækleopskrifter i garnkit

Forside-foto-DMC-opskrifter

Baby-taeppeAPige-slaa-omA

 

På glædeligt genhør! /Marianne Porsborg

Sådan gør man… Lav en nem vest af et oldemorstæppe

Som skrevet i et tidligere blogindlæg, er jeg velsignet med en familie, som laver og har lavet, en masse håndarbejde. En af mine oldemødre, hæklede for eksempel flere af de klassiske oldemors-tæpper, med den enkle oldemors-firkant, i et hav af forskellige farver (se også her: blogindlæg om hæklet oldemors-tæppe)).

Gratis opskrift på hvordan man syr og hækler en vest af et gammel oldemorstæppe

Et af familiens oldemors-tæpper, var dog efterhånden blevet så slidt, at min mor for nogle år siden besluttede, at det enten skulle kasseres, eller laves om til noget andet…. Hun valgte heldigvis det sidste 🙂 På ingen tid, forvandlede min mor nemlig en del af det slidte oldemors-tæppe, til en vest til mig.

Sådan syr og hækler du en vest af et oldemors-tæppe:

Mål hvor bred og lang vesten skal være for at passe dig – gange 2 i bredden (= omkredsen) – OG – så det passer til et antal oldemors-firkanter som går op i 4, i bredden. Klip dette firkantede stykke ud af dit (gamle) oldemors-tæppe, ved at klippe mellem 2 firkanter hele vejen rundt. Nu foldes siderne ind mod midten, som om du ville “lukke” vesten. Klip ned til ærmegab i begge sider af vesten (igen mellem 2 firkanter), i den ærmegabshøjde du vil have, og så det passer med et helt antal firkanter. Nu former du ærmegabet ved at klippe ca. 2/3 firkanter af i ærmegabets sider (f.eks. 2 ud af 3 firkanter) – og bukker den sidste, nederste 1/3 en halv gang om på bagsiden/vrangen – se foto! Hold det foldede ærmegabs-stykke til med nåle, og ri det fast på bagsiden, så det ligger fint “imod sig selv” i en trekant.

aermegab-til-oldemor-vest

Nu skal du forme halsudskæringen. Lav f.eks. halsudskæringen som en V-udskæring: igen ved at folde om til bagsiden/vrangen, så du synes det passer. Hold igen til med nåle og ri stykkerne let til, på bagsiden.

halsudskaring-til-oldemor-vest

Sy nu skuldersømmene sammen – og hvis du har lyst, kan du eventuelt hækle en kant (f.eks. med fastmasker eller musetakker) rundt i ærmegabene, og rundt om hele frontens åbning og forneden.

God arbejdslyst!

Oldemors-taeppe

Marianne Porsborg v/garn webshoppen Doggerland Design

Når hænderne er “skruet rigtigt på”…

Forleden sagde min mor noget i retning af: Du har jo altid kunnet få alting til at gro, Marianne. Det var sødt sagt af hende, men jeg ved ikke om det er helt rigtigt. Og dog, jeg har nok altid haft “grønne fingre” – nyder  at gå i haven, elsker at se nye planter spire frem, går på jagt i skov og krat efter spiselige planter, lader “ukrudtet” i havens bede stå længere end andre måske gør – for tænk nu hvis… der lige gemmer sig noget spændende imellem ukrudtet, som ikke skal luges væk…

Sådan gik det også sidste år, hvor denne lille Valnødde-baby pludselig dukkede op imellem kruspersille, Kinesisk purløg, solsikker og Marokkansk mynte, fordi jeg, som altid, havde været lidt “langsom” med at få luget. Vinteren forinden havde vi måttet lade parcellens meget store, og måske mere end 40 år gamle, Valnøddetræ fælde. Det var en sorgens dag, men vi havde fået monteret solceller på husets tag, og den store Valnøddekrone kastede alt for lange skygger på taget (og dermed også på solcellerne). Så der var ingen vej uden om, træet måtte væk… Til gengæld har vi nu en aflægger, som jeg vil passe og pleje, så vores gamle 70’er hus igen, om mange år, kan prale af, at være et hus med et Valnøddetræ i haven. Se hvor fin den er, 9 måneder gammel og lige ved at springe ud 🙂

Valnodden

 For at vende tilbage til det der med at have “grønne fingre”, så har jeg gået og tænkt, at alle dem jeg kender privat, der som jeg, elsker- og bruger meget tid på havearbejde – OGSÅ – er gode til et håndværk eller- håndarbejde. Måske har det noget at gøre med generne eller, at “Krage søger mage” – men pudsigt er det, at vi er mange som BÅDE har hænderne skruet ordentligt på til tømmer- og træarbejde, billedmageri, vævning, strikning, hækling, syning o.s.v. – OG – samtidig har “grønne fingre” og elsker at bruge tid i haven.

Måske er jeg bare en “skidtsamler” – når jeg sådan går og gemmer og venter på, at små ukrudtslignende spirer, skal forvandle sig til skønne og u-undværlige haveplanter. MEN – jeg nyder bare, at få en masse forærende på denne måde, ved at væbne mig med tålmod og lade tingene stå, til jeg ved om- og hvad de kan blive og bruges til. Derfor har jeg forglem-mig-ej, purløg, persille, akelejer, solsikker, stokroser, valmuer, træspinat… og nu også: et valnøddetræ, de mærkeligste steder i haven. Jeg elsker det, for det betyder, at mine rosenbede og andre “almindelige” bede, ikke bare rummer roser og traditionelle stauder, men også alverdens frie, selvsåede planter, som jeg kan nyde. Når jeg fra tid til anden får for mange af disse selvstyrende planter, så forærer jeg dem bare væk 🙂

Skidtsamler i haven – således også når det kommer til stof og garn i husets gemmer… For jeg har stakkevis af lækre stykker stof, store som små – og kassevis af gode gamle garnrester – som jeg ved, at jeg liiige pludselig kan få brug for, senere – til et eller andet projekt, til en design-idé jeg ikke har fået endnu o.s.v. Og som med stauder og andre planter jeg fra tid til anden får for mange af, så forærer jeg også stof og garnrester væk, til familie, venner eller Røde Kors’ fantastiske strikke-damer.

…Måske når min Valnødde-baby at blive så stor, at jeg – når jeg engang går på pension – kan nyde min tredje ungdom, med at sidde og strikke eller hækle i skyggen af et nyt, men måske kun halvstort valnøddetræ – og den drøm ville jeg ikke kunne drømme, hvis jeg havde været for ivrig med lugejernet sidste sommer 🙂

Marianne Porsborg

strik-terrasse-rosentroje