Gratis strikkeopskrift til pandebånd i rib

Her får du en enkel opskrift til hurtig strik af et dejligt varmende pandebånd. Opskriften er i flere størrelser, og pandebåndet kan strikkes i forskellige slags uldgarn som passer til strikkefastheden.

Gratis strikkeopskrift til nemt pandebånd i uldgarn. Design og opskrift: Marianne Porsborg v/Doggerland Design
Nemt og hurtigt strikket pandebånd. Design/opskrift: Marianne Porsborg 

Størrelse:                         XS                (S)               M              ( L)               XL

Hovedmål ca.                 53-54    (55-56)    57-59     (60-61)     62-63 cm

Garn:  100 gram Shetlandsuld /BC Garn (model) – eller: 1 nøgle OPAL strømpegarn (100 g), 1 nøgle Einband spindegarn /Istex (50 g) eller 1 nøgle Mayflower 1 Class strømpegarn (50 g).

Pinde:  Bambus rundpind 40 cm 2½ mm.

Strikkefasthed:  27 m = 10 cm (målt ved glatstrikning pind 2½).

OpskriftPandebåndet strikkes dobbelt og rundt på rundpind – foldes og syes sammen til sidst i en skjult lukning. Man kan også undlade at sy det sammen, og bare bruge det lagt dobbelt.

Slå 128 (136) 144 (152) 160 masker lidt løst op på rundpinden og strik rundt med ribstrikning (*2 ret, 2 vrang*) – til arbejdet måler 12 (13) 14 (15) 16 cm (damer) eller 13 (14) 15 (16) 17 cm (herrer). Luk alle masker lidt løst af i rib. Hæft ender på den side som vendes indad.

Fold pandebåndet til halv størrelse med retsiden udad. Sy sammen med maskesting henover kanterne – retmasker mod retmasker og vrangmasker mod vrangmasker – så kanterne skjules indvendigt i pandebåndet efterhånden som du får syet rundt. Se fotos herunder. Hæft enden indvendigt og skjult – det kan godt lade sig gøre 😊. Vask pandebåndet – og du er færdig.

Pandebåndet syes sammen med maskesting fra retten.
Mere om maskesting…
Syningen lægges på midten af indersiden, vend rundt og du er færdig.

God fornøjelse!

Marianne Porsborg

UDSALG i shoppen og Garnhytten…

Garn udsalg i webshoppen Doggerland Design januar 2017. Foto: Marianne Porsborg

Kære Ven,

Længe siden – og derfor, på bagkant, vil jeg ønske dig et rigtig godt Nytår!

Dernæst, skal du naturligvis også bydes velkommen til shoppen og Garnhyttens store UDSALG! Shoppens udsalg har kørt i det meste af Januar – og fortsætter ind i februar, så vel mødt der! Lørdag den 4. februar kl. 10-14, er du også hjertelig velkommen til at besøge Doggerland Designs lille lagerbutik: Garnhytten i Jægerspris!

UDSALG – i Garnhytten

Lørdag d. 4. februar 2017 kl. 10-14

Thyrasvej 40 – 3630 Jægerspris

Som altid ved lørdags-åbent i Garnhytten, sætter jeg kaffe og te over til hyttens gæster – Vel mødt!

Få 27% rabat på f.eks. den gode Shetlandsuld til mønsterstrik - Fair Isle og nordisk mv. Også utrolig lækker at strikke flere tråde sammen...
Få 27% rabat på f.eks. den gode Shetlandsuld til mønsterstrik – Fair Isle og nordisk mv. Også utrolig lækker at strikke flere tråde sammen…

Garnhyttens åbningstider… Da det desværre er lidt besværligt og tidskrævende at åbne min lille garnbutik om vinteren, har jeg måttet træffe den beslutning, kun at åbne Garnhytten efter aftale. Har du og andre lyst til at besøge Garnhytten i hverdagene, så ring eller SMS på mobil 5217 5702 – så finder vi en dag som passer!

Glade garnhilsner, Marianne Damgaard Porsborg

Marianne Porsborg v/Garnhytten Jægerspris

Gratis opskrift – “Snevejr” – hæklet hue og halstørklæde

Kære gæst,

Har du lyst – er du hjertelig velkommen til at hækle et dejligt “overgangs-sæt” til kolde dage, bestående af hæklet hue og tørklæde, efter opskriften herunder. Selvom sættet hækles i dejlig varm uld, er det naturligvis ikke til hverken kraftig kulde eller stormvejr, med alle de huller – men, ved stille frostvejr, er det superfint!

Du skal bruge en-trådet eller to-trådet tynd uldgarn, som hækles dobbelt – gerne en tråd af hver! Jeg har brugt 1 tråd Einband (islandsk spindegarn) fra Istex og 1 tråd Shetlandsuld fra BC Garn (som begge føres i shoppen) – men brug eventuelt hvad du har af tynde garner.

Gratis opskrift til hæklet hue og halstørklæde i tynd uldgarn. Design, opskrift og foto: Doggerland Design, Marianne Porsborg
Snevejr – sæt af hæklet hue og tørklæde. Design og foto: Marianne Porsborg, 2016

Mål: Halstørklæde kan blive op til 185 cm langt og huen passer hovedmål 58-60 cm (str. Large).

Du skal bruge: 200 gram tynd uldgarn (altså: 2 x 100 gram en- eller totrådet uldgarn (gerne en tråd af hver)). Jeg har hæklet det ensfarvet, men det kunne også være spændende med to farver sammen. OG – du skal bruge hæklenål 4½ til halstørklædet, og hæklenål 4 og 4½ til huen (eller ½-1 nr. mindre hvis du vil have huen mindre end i opskriften).

Opskrift – Hæklet tørklæde:

Med hæklenål nr. 4½ og en tråd af hver slags uldgarn, laves en kæde af 42 luftmasker (lm). Vend med 3 lm og lav stangmasker (stm) på hele kæden (der skal være 39 stm ialt – eller andet ulige antal). OBS: Hver nye række startes med 3 lm = den første stm i maske nr. 4 på kæden/rækken.

Næste række (række 2) hækles: 1 stm i hver af de to første m (2 stm til kant), *2 lm, spring 2 m over og lav 1 stm i næste m*. Gentag fra * til * til der mangler 2 m og slut med 1 stm i hver af disse (til kant).

Gentag række 2 så langt du ønsker tørklædet, eller til det måler max 185 cm – og slut med en stangmaskekant som på den første række. Hæft ender.

Opskrift – Hæklet fingerbøl hue:

Med hæklenål nr. 4½ (eller nr. 4 hvis huen skal være mindre) og en tråd af hver slags uldgarn, laves en kæde af 6 luftmasker (lm). Hæft kæden til en ring med en kædemaske (km) i 1. maske. OBS: Hver ny omgang herefter begyndes med 3 lm (=1 stm) og sluttes med en km i 3. lm (1.stm).

  1. omgang: 3 lm (=1. stangmaske), og 15 stangmasker (stm) rundt i ringen (16 stm i alt).
  2. omgang: *2 stm, 1 lm*. Gentag * til * 8 gange (der skal ikke springes m over).
  3. omgang: *1 stm, 1 lm, 1 stm og 2 lm*. Gentag * til * omgangen ud (stm i stm).
  4. omgang: *1 stm, 2 lm* (stm i stm).
  5. omgang: *1 stm, 2 lm, 1 stm og 3 lm (stm i stm).
  6. omgang: *1 stm, 2 lm, 1 stm, 2 lm, 1 stm i midten af sidste rækkes kæde af 3 lm, 2 lm* Gentag fra * til *.

Gentag 5. og 6. omgang (= 7. og 8. omgang), til omkredsen måler ca. 55 cm (passer til hovedmål 58-60 cm) eller mindre (omkredsen skal være = dit hovedmål minus 3-5 cm).

  1. omgang: *1 stm, 2 lm*. Gentag 9. omgang 6-8 omgange mere (huen på foto har 8 omgange).

Skift til en hæklenål ½ nr. mindre (her nr. 4) og lav yderligere 2 omgange som omgang 9 – og slut med 1 omgang stm – MEN – kun i lm-kæderne (ikke i stm) for at give en lidt stram kant forneden på huen. Se eventuelt foto herunder.

Detalje - huens kant.
Detalje – huens kant.

Hæft ender – og vupti, et dejligt hue-tørklæde sæt er næsten færdigt…

Vask sættet før brug… Vask sættes før brug (se eventuelt vaskeråd her på bloggen) for at få det bedste ud af garnet! Shetlandsulden er vasket – men Einband er en uvasket uldgarn – og tilsammen vil de ”puffe” flot op og få en god struktur, efter den første vask.

God fornøjelse! Marianne v/http://doggerlanddesign.dk/

Reklame: Kreativ Strik – et skønt strikkemagasin med mange moderne opskrifter!

Kære alle,

Jeg har før lavet “reklame” for alle de mange gratis strikke- og hækle opskrifter der findes på internettet flere steder, og for Hendes Verden, som ofte laver skønne strikke-tillæg til deres ugeblade. Nu er turen kommet til strikkemagasinet Kreativ Strik fra Alt om Håndarbejde, som også fortjener at få ros med på vejen!

Det nye Kreativ Strik (nr. 1 – 2016) er lige dumpet ind i min postkasse igår, med et hav af opskrifter fra min største garnleverandør: BC Garn. Der er virkelig mange søde modeller og opskrifter – både til strik og til hækling, fra BC Garn og andre garnfirmaer.

Fra BC Garn vil jeg sætte spot på nogle modeller og opskrifter i Kreativ Strik, som jeg enten fører “det rigtige garn” til, i Garnhytten og i garn webshoppen, eller som jeg kan anbefale at strikke i en anden BC Garn kvalitet, der passer til model og strikkefasthed:

Opskrift 211: Trøje/cardigan med mosaikmønster, der strikkes i Shetlandsuld fra BC Garn. Design: Sanne Fjalland. Foto: Kreativ Strik
Opskrift 211: Trøje/cardigan med mosaikmønster. Strikkes i Shetlandsuld fra BC Garn. Design: Sanne Fjalland. Foto: Kreativ Strik (01-16, s. 64).

Shetlandsulden til den søde cardigan med mosaikmønster, kan eventuelt købes hos Doggerland Design, i en blød, vasket og god kvalitet i 100 grams hanke: klik her.

Opskrift 222: Opskrift til kort uniformsjakke, som strikkes i blød uldgarn Hamilton Tweed 1 fra BC Garn. Design: Ann Højgaard Slot. Foto: Kreativ Strik (01-16, side 70).
Opskrift 222: Smart kort uniformsjakke, som strikkes i den bløde uldgarn Hamilton Tweed 1 fra BC Garn. Design: Ann Højgaard Slot. Foto: Kreativ Strik (01-16, side 70).

Hamilton Tweed 1 – til uniformsjakken kan købes i Garnhytten eller webshoppen. Se farverne her.

Opskrift 217: Rør med tvist - hækles med 2 tråde sammen, hurtigt smart projekt! Design: Maja Nebsbjerg. Foto: Kreativ Strik (01-16, s. 57).
Opskrift 217: Rør med tvist – som hækles med 2 tråde Semilla Flamé, et hurtigt og smart projekt! Design: Maja Nebsbjerg. Foto: Kreativ Strik (01-16, s. 57).

Semilla Flamé  – en superblød uldgarn fra økologiske får – som eventuelt kan købes i Garnhytten eller i webshoppen til det smarte, hæklede (hals) rør. Se farverne her 🙂

Ud over disse 3 fine opskrifter, som jeg fører garnet til – i Garnhytte og shop, er der også en række andre gode BC Garn opskrifter i dette nye strikkemagasin, som jeg fører alternative, men passende BC Garn kvaliteter til… se fotos her og mere i strikkemagasinet Kreativ Strik 01-16, eller på magasinets hjemmeside (hvor du også kan tegne abonnement) – klik her.

231-01-2016 hæklet hue og pulsvarmere. Hamilton Tweed 1
Opskrift 231, Kreativ Strik 01-16
Opskrift 202, Kreativ Strik 01-16
Opskrift 202, Kreativ Strik 01-16
Opskrift 204, Kreativ Strik 01-16
Opskrift 204, Kreativ Strik 01-16
Opskrift 205, Kreativ Strik 01-16
Opskrift 205, Kreativ Strik 01-16

Har du spørgsmål til opskrifter og garnkvaliteter, er du velkommen til at ringe på mobil 5217 5702 – så kan jeg måske hjælpe dig 🙂

På glædeligt genhør, Marianne Porsborg

Nye og nye-gamle garnkits i eget design i Garnhytten og garn webshoppen!

Kære alle,

Jer der følger Doggerland Design på Facebook og Instagram ved måske, at jeg dels har lavet nogle nye designs og garnkits, dels har genopfrisket gamle designs – inden for det sidste halve års tid… Her kommer en lille opsamling og appetitvækker 🙂

Garnkit med gratis opskrift til vamset og lækker bolero, som strikkes i Bulkylopi. Design og foto: Marianne Porsborg
Garnkit med gratis opskrift til vamset og lækker bolero, som strikkes i Bulkylopi. Design og foto: Marianne Porsborg

 

Garnkit til "Hoodie II" - en vamset og lækker anorak med kængurolomme til børn op til 12-14 år. Design og foto: Marianne Porsborg
Garnkit til “Hoodie II” – en vamset og lækker anorak med kængurolomme til børn 2-14 år. Design og foto: Marianne Porsborg

 

Garnkit til strik af fingerbøl hue og kilometer halstørklæde i den tykke Bulkylopi. Design og foto: Marianne Porsborg
Garnkit til strik af fingerbøl hue og kilometer halstørklæde i den tykke Bulkylopi. Design og foto: Marianne Porsborg

 

Garnkit til kort retstrikket jakke med v-hals og lille krave. Strikkes i dobbelt shetlandsuld. Design og foto: Marianne Porsborg
Garnkit til kort retstrikket jakke med v-hals og lille krave. Strikkes i dobbelt shetlandsuld. Design og foto: Marianne Porsborg

 

Børnebluse i Hamilton Tweed 1. Design og foto: Marianne Porsborg, 2015
Garnkit til strik af børnebluse i det bløde uldgarn Hamilton Tweed 1. Design og foto: Marianne Porsborg

Flere 2016 designs og garnkits er på trapperne, og de præsenteres naturligvis løbende i shoppen, på de sociale medier og her på bloggen.

De bedste hilsner

Marianne Porsborg

Nyt fra Garnhytten – Jægerspris lille garnbutik… og fra garnshoppen!

Doggerland Design garnbutik i Jægerspris og webshop

Kære alle,

Den første uge med åbent-efter-aftale princippet i Garnhytten, er gået over al forventning! Tak til Jer – som i ugens løb henholdsvis ringede, købte varer gennem garnshoppen og lavede aftale på Facebook, eller “bare” bankede på døren og lavede en aftale – om at handle eller hente varer i Garnhytten! Det gør mig rigtig glad!

En kunde, som netop havde lavet aftale om at handle i Garnhytten i sidste uge spurgte, om jeg kunne melde ud, hvornår det bedst vil passe mig, at åbne Garnhytten – altså, sådan en mellemting mellem faste- og løse åbningstider, her i den mørke tid… OG – det vil jeg naturligvis gerne:

I uge 51 – 2015… Vil det passe mig bedst, at åbne Garnhytten onsdag og fredag (torsdag, lørdag og søndag: lukket).

I uge 52 – 2015… Vil det passe mig bedst, at åbne Garnhytten mandag (onsdag-søndag:lukket – Jul, Jul, Jul….).

I uge 53 – 2015… Vil det passe mig bedst, at åbne Garnhytten mandag og tirsdag.

RING – SKRIV – SMS – eller send en besked på FACEBOOK – så finder vi en tid som passer os begge 🙂 Vel mødt!

Få 15% rabat og GRATIS cellofan gavepose ved køb af Fru Zippe broderisæt inden Jul 2015! Foto: Marianne Porsborg
Få 15% rabat og GRATIS cellofan gavepose ved køb af Fru Zippe broderisæt inden Jul 2015! Foto: Marianne Porsborg

Garnhytten – nu på Facebook “alene”… I sidste uge fik Garnhytten sin egen Facebook-side. På denne side, kan du – udover at få info om nyheder, tilbud i Garnhytten etc., også følge med i åbningstiderne – faste eller “akutte” – ligesom du naturligvis også kan bruge siden til at sende mig en besked, hvis du gerne vil kigge forbi… Se Garnhyttens Facebook-side: her 🙂

Jeg har altså nu to virksomheds-Facebook-sider: Garnhyttens nye Facebook-side og garnshoppens “gamle” Facebook-side (Tryk her – hvis du vil se den) – hvor nyheder, tilbud, udsalg etc. som vedrører shoppen, også løbende slås op.

CLASSIC - fin bomuld/acryl blandingsgarn med stor rabat i uge 50-51, 2015. Foto: Doggerland Design.
CLASSIC – fin bomuld/acryl blandingsgarn med stor rabat i uge 50-51, 2015. Foto: Doggerland Design.

Garn-tilbud… Der er iøvrigt stadig tilbud i garnshoppen – med gode rabatter på det ensfarvede strømpegarn OPAL UNI, på blandingsgarnet CLASSIC og på den gode Shetlandsuld – og flere andre gode tilbud/udsalg…. KLIK HER!

PS: Du kan naturligvis også købe disse tilbudsgarner mv. i Garnhytten – bedst er det dog (for os begge) hvis du køber det via webshoppen, inden du afhenter det i Garnhytten efter aftale, da shoppen også er mit lager-styringssystem.

Sidste sikre dag for ordre i shoppen inden Jul… Hvis du skal være sikker på, at få varerne hjem inden Jul (f.eks. et dejligt broderisæt fra Fru Zippe eller en inspirerende strikkebog fra Klematis – som dejlige julegaver) vil jeg varmt anbefale, at du køber varerne i garnshoppen SENEST DEN 20. DECEMBER (eller absolut senest den 21/12 inden kl. 12 :-)).

På glædeligt genhør,

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

JULE-TILBUD… i garn webshoppen Doggerland Design… Vel mødt!

Weekendens JULE-STUE i Doggerland Designs lagerbutik “Garnhytten” gik over al forventning – det blæsende og våde decembervejr til trods! Det var så afgjort, den bedst besøgte lørdags-åbent i min lille garnhytte til dato – så varm tak for det!

Efter sådan en weekend, kom jeg lidt i gavehumør 🙂 og derfor har jeg lavet nogle få ekstra, ekstra gode tilbud på garn og strikkekits mv. i webshoppen – som gælder frem til Jul!

HUSK – at (næsten) ALLE øvrige lagerførte varer i garn webshoppen er med 15% rabat i 2015 – altså frem til Nytår. I januar rettes alle priser derfor til så de følger de almindelige vejledende udsalgspriser – i kombination med tilbud og rabat på en anden måde… Mere herom i januar 2016.

JULE-TILBUD i Doggerland Designs garn webshop:

Spar 20 kr. pr. 100 gram god Shetlandsuld fra BC Garn, i uge 50-51, 2015. Foto: Doggerland Design
Spar 20 kr. pr. 100 gram god Shetlandsuld fra BC Garn, i uge 50-51, 2015. Foto: Doggerland Design

 

CLASSIC - fin bomuld/acryl blandingsgarn med stor rabat i uge 50-51, 2015. Foto: Doggerland Design.
CLASSIC – fin bomuld/acryl blandingsgarn med stor rabat i uge 50-51, 2015. Foto: Doggerland Design.

 

Få 20% rabat på garnkit og GRATIS OPSKRIFT - til smart fingerbøl hue og kilometer halstørklæde, i uge 50-51, 2015. Foto og design: Doggerland Design.
Få 20% rabat på garnkit og GRATIS OPSKRIFT – til smart fingerbøl hue og kilometer halstørklæde, i uge 50-51, 2015. Strikkes i islandsk uldgarn: Bulkylopi. Foto og design: Doggerland Design.

 

Få 15% rabat og GRATIS cellofan gavepose ved køb af Fru Zippe broderisæt inden Jul 2015! Foto: Marianne Porsborg
Få 15% rabat og GRATIS cellofan gavepose ved køb af Fru Zippe broderisæt inden Jul 2015! Foto: Marianne Porsborg

 

Udover ovenstående JULE-TILBUD i garn webshoppen, er der altså stadig 15% rabat på næsten alle andre lagerførte varer – samt en række gode UDSALGS-varer med stor rabat!! HUSK: Først til mølle 🙂

OBS – HUSK: Hvis du skal være sikker på, at få varerne hjem inden Jul – så læg din ordre i garn webshoppen aller senest den 21/12-15 kl. 12.00.

Varme før-jule hilsner

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Nyhedsbrev: 2 x lørdags-åbent i Garnhytten, Jægerspris

Foto: Doggerland Design. Lørdags-åbent i Jægerspris garnbutik: Garnhytten

Kære alle,

I uge 42 – efterårsferien 2015 – tillod jeg mig, at holde ekstraordinært lukket om tirsdagen, grundet familiens ferie og min yngste datters 10 års fødselsdag… Enkelte kunder (så vidt jeg er orienteret) gik desværre forgæves den dag – og det beklager jeg naturligvis. Da de heldigvis kom tilbage og besøgte Garnhytten senere, sagde den ene med et smil på læben: “Du skylder en omgang, Marianne“. Underforstået; jeg skylder en åbningsdag 🙂

 Og ja, jeg skylder da en åbningsdag – og efter kundens ønske, bliver det som en ekstra lørdags-åbent:

Vel mødt til 2 gange lørdags-åbent i Garnhytten, Jægerspris!

Både: Lørdag d. 31. oktober, kl. 10-14

og: Lørdag d. 7. november, kl. 10-14

Har du tid, lyst og mulighed for at komme en tur til Jægerspris – så kig ind! Der er stadig indgang via “hullet” i hækken og gennem haven – og hvis vejret tillader det, sætter jeg pavillonen op, og byder på en kop te eller kaffe.

…Kom og se de nye farver i den gode 2-trådede Shetlandsuld…

…Eller, se den tykke islandske naturgarn: Bulkylopi og de 6 nye opskrifter…

…eller – eller, kom “først-til-mølle” til lidt gode oprydnings-tilbuds-poser med god rabat!

🙂

Glade hilsner, Marianne Porsborg v/Doggerland Design & Garnhytten

Shetlandsuld BC Garn. Foto: Doggerland Design
Shetlandsuld /BC Garn. Foto: Doggerland Design

Anorak til børn - Hoodie 1 - i blød islandsk uldgarn: Bulkylopi. Design: Marianne Porsborg /Doggerland Design

Nyhedsbrev: Flere nye farver i den gode Shetlandsuld – og nye priser…

Den gode nyhed: Jeg har lige fået 5 flotte nye farver af den dejlige Shetlandsuld (i god vasket kvalitet) på hylderne, både i shoppen og i Garnhytten: Jægerspris lille garnbutik! Det betyder, at jeg nu fører Shetlandsulden i 23 smukke, tweed-farver! Se de nye farver her:

Shetlandsuld fra BC Garn. Foto: Doggerland Design
Shetlandsuld fra BC Garn. Foto: Doggerland Design

Den mindre gode nyhed: Den 1. juli i år satte min leverandør desværre prisen på Shetlandsuld en smule op. Jeg har trukket det lidt i langdrag, med selv at sætte prisen op – til din fordel 🙂 – men nu hvor jeg har fået ny forsyning på lager, samt fem nye flotte farver af Shetlandsulden hjem, må jeg “følge med” og sætte prisen op (fra kr. 79,00 til 85,00 pr. 100 gram) i garn shoppen og i Garnhytten. Når det så er sagt, så hører det også med til historien, at prisen på Shetlandsuld ikke er steget mærkbart i mange år!

DOG – Fortsat 15% rabat i 2015… Selvom prisen altså er sat op, giver jeg (naturligvis) stadig 15% rabat på alle varer – inklusiv Shetlandsulden – i både shop og Garnhytte!

Vil du se alle Shetlandsuldens farver – så klik her 🙂

På glædeligt genhør og fortsat god efterår!

Foto: Doggerland Design garn webshop oktober 2015

Marianne Porsborg v/Doggerland Design, 15. oktober 2015

Hvordan man vedligeholder og vasker håndstrik af uldgarn…

Når man selv, eller andre, har brugt en masse tid og flittigt arbejde på, at strikke eller hækle beklædning af gode uldgarner – fortjener det færdige håndarbejde naturligvis, at blive holdt vedlige- og vasket nænsomt og kærligt. Behandlingen af uldtøj kan foregå på flere måder:

Benyt dig af uldens “selvrensende” effekt… For det første, og inden jeg viser og fortæller hvordan jeg selv foretrækker at håndvaske uldtøj, vil jeg lige slå et slag for, at du faktisk ikke vasker dit uldtøj så ofte, som du måske forestiller dig er nødvendigt… Sagen er den, at strikket (eller hæklet) tøj, lavet af gode uldgarner, altså garn lavet af uld i en god kvalitet – langt hen ad vejen er “selvrensende”…

Det kræver måske en forklaring 🙂 Men, garn lavet af 100% ren uld – har bevaret en del af uldens gode “selvrensende” egenskab, hvilket betyder, at strik lavet netop af rene uldgarner, på en måde kan “kaste” sved og andre små-urenheder af sig, blot ved at blive luftet udenfor, liggende (i skyggen) på f.eks. et rent håndklæde. SÅ – du kan altså få dit håndstrikkede uldtøj til at holde rigtig længe, og også holde pænt rigtig længe, ved at udnytte uldens selvrensende egenskab – og på den både: springe mindst hveranden vask af tøjet over, og istedet lufte det udenfor en gang imellem…

Til eksempel: mine egne uldsweatre, flere strikket i den gode Shetlandsuld fra Skotland, vasker jeg kun en gang om året. Til gengæld bliver de luftet ude, liggende på et tørrestativ, i skyggen, fra tid til anden. Et par af disse sweatre (se fotos herunder), er 15-16 år gamle (den grønne er min arbejdssweater, og mere slidt af havearbejde, end af vask og ælde :-))… og de holder netop godt, dels fordi de er strikket af garn i en god kvalitet, dels fordi de altså “kun” vaskes en sjælden gang (PS: De lugter altså heller ikke af sved, når blot de luftes ude som beskrevet).

Retstrikket sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg
Retstrikket sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg
Polo sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg
Polo sweater strikket i Shetlandsuld. Foto: Marianne Porsborg

Værd at vide – før man håndvasker strik af uldgarn… Det første man skal overveje, er stedet man skal håndvaske sit uldtøj. Generelt gælder det: små stykker uldtøj – små baljer eller vaske, og store ting (sweatre, store sjaler mv.) – i store baljer eller måske et badekar. Dernæst skal man overveje hvilket uldvaskemiddel man bruger. I princippet skal man huske på, at alt tøj lavet af uld (og silke) – som er animalske fibre – skal vaskes med samme kvalitet vaskemiddel, som vores hår – der også består af animalske fibre. Derfor skal du enten bruge en god almindelig hårshampoo (uden conditioner/balsam) eller et decideret vaskemiddel til at vaske uld og silke tøj med.

PS: Almindelig vaskemiddel og -vaskepulver er lavet til de stærke vegetabilske fibre (bomuld, viskose, hør, hamp mv.), og derfor er de almindelige vaskemidler kort fortalt, al for skrap kost til tøj af animalske fibre, som uldtøj.

Sådan vasker man uldtøj… Håndvarmt/lunkent (altså, max. 37 grader) vand hældes i den beholder du skal vaske uldtøjet i. Tilsæt uldvaskemiddel (følg brugsvejledningen) eller hårshampoo (samme mængde som til hårvask), rør det ud i vandet og tilsæt det tøj som skal vaskes.

haandvask1

Nu “skulper” du først tøjet stille og roligt, frem og tilbage i vandet, gerne med spredte fingre – skiftevis med at kramme uldtøjet, ganske let og forsigtigt, nede i vandet. Pointen med disse manøvrer er, at få sæbevandet ind og ud igennem uldtøjet, sådan at det altså ikke kun er uldtøjets “yderside” som kommer ordentlig i kontakt med vand og uldvaskemiddel.

haandvask2a     haandvask2

Forskellige typer uldgarn – forskellige vasketeknikker… Håndarbejde af tynde og/eller fine uldgarner (som det viste sjal i Babyalpaca), skal vaskes blidt, i forholdsvis kort tid. Håndarbejde af tykke garner, lidt længere tid… F.eks. anbefaler det islandske garnfirma Istex, at strik af deres tykke uldgarn Bulkylopi stort set kun skal ligge i blød ca. 10 minutter, uden at man krammer, eller trækker uldtøjet op og rundt (det vil nok valke det tykke garn, hvis man gør det)…

Efter vask… Når du har vasket dit uldtøj i sæbevandet (5-10 minutter), er det tid til at få skyllet det igennem. Kram forsigtigt det meste af vandet ud af hele håndarbejdet/uldtøjet – og sørg for, at have hele håndarbejdet, eller så meget som muligt, mellem hænderne, når du krammer vandet ud. Læg det til side – og skift sæbevandet ud med frisk, rent og lunkent vand igen (vigtigt: skylle-vandet skal helst have nogenlunde samme temperatur som vaske-vandet, ellers kan det valke).

haandvask3

Læg uldtøjet tilbage i det rene vand – og skyl det med samme håndbevægelser som du brugte til at vaske det med. Gentag skylningen – til skylle-vandet er helt eller næsten helt fri for sæberester.

haandvask5

Det man ikke må – ved håndvask af uldtøj… Husk, at uldtøjet altid bliver lidt skrøbeligt i våd tilstand. Derfor må du f.eks. ikke trække det våde uldtøj hurtigt og/eller højt op af vandet, uden at du holdet det hele på een gang (det kan bevirke, at håndarbejdet går ud af facon) – ligesom, du ikke må skifte mellem koldt og varmere vand, for så risikerer du, at uldtøjet valker (mere om valkning en anden god gang). Du må heller ikke vride uldtøjet!! Vridning af vådt uldtøj, får det både til at gå ud af facon og valke…

Efter skyl – så liggetørring… Når du har skyllet uldtøjet, og krammet det overskydende vand ud af uldtøjet, skal det lægges på et rent, tørt håndklæde – lægges i facon (da vådt uldtøj gerne vil “vokse” i våd tilstand), og måske foldes ind, så det passer til håndklædets størrelse – og til sidst: rulles ind i håndklædet… Lad det ligge i “rullepølsen” i ca. 15 minutter… Ruld ud – skift til et tørt håndklæde igen – og lad uldtøjet ligge og tørre færdigt, f.eks. som vist på foto: på et tørrestativ.

haandvask6     haandvask7

 

Et ekstra, og gammelt “vaske-trick”… Hvis du har mulighed for det, så benyt dig af en et godt gammelt trick til “vask” af uldtøj på en snevejrsdag… Læg dine sweatre, cardigans, sjaler, huer o.s.v. – lavet af gode uldgarner – ud i frostvejr, direkte på den rene, nylagte sne… fordi: kombinationen af ny, ren sne og frostvejr – vil jeg påstå – renser tøjet endnu mere end en luftetur, og mere skånsomt end en vask! Smart, når og hvis, du altså har adgang til ny, frostsne 🙂 Du gør altså sådan: Lad uldtøjet ligge i/på sneen ca. 20 minutter (vend det gerne efter 10 minutters tid, så begge sider får lov at ligge i sneen), ryst sneen af, rul tøjet ind i et håndklæde 5-10 minutter – og lad det herefter tørre på et tørrestativ, som vist på foto herover.

God fornøjelse!!

Marianne Porsborg /www.doggerlanddesign.dk