Ting tager tid. Nogle gange ihvertfald – og det gælder desværre for min nye shop, fuld af nye og gamle opskrifter til download. Men NU… lysner det, for min nye webshop er lige på trapperne!
I 2024 kunne den gamle webshop holde 10 års jubilæum. Da den gamle shop fra starten var bygget til salg af garn og tilbehør til strik, trængte jeg til en ny, som er skarp og hurtig, til salg af opskrifter og e-bøger.

Jeg glæder mig vildt til at vise dig den nye shop! Ved et hurtigt øjekast ligner den meget den gamle, men den ny kan nogle andre ting, som gør det bedre for dig når nu køber opskrifter, og nemmere for mig.
Der er også en del nye opskrifter på vej – og jeg håber, du stadig har lyst til at følge mig!
Kh Marianne fra Doggerland Design