Garnrester til “Kantmaskerne” – strik til hjemløse og socialt udsatte

Garnrester – kan forvandles til strik til hjemløse

Garnrester – du er altid velkommen til at aflevere dine garnrester her i butikken – så giver jeg dem videre til nogle af de flittige strikkere, som strikker til hjemløse og andre socialt udsatte.

De sidste to gange jeg selv har ryddet op og samlet garnrester sammen, har jeg givet resterne til strikkere fra organisationen “Varmestuestrik”. Før det gav jeg garnrester til strikkere fra Røde Kors. Denne gang, har jeg doneret en kasse med garn til et lokalt medlem af den nye sammenslutning af gode folk som også strikker til hjemløse: 

Kantmaskerne – strik til hjemløse

Kantmaskerne – startede op på Orø i 2012, et “spytkast” fra Jægerspris – og en ø jeg iøvrigt har mange skønne barndomsminder fra… også med strik og hækling… Nå, men du kan læse mere om Kantmaskerne på linkene nederst på siden – og måske også melde dig som frivillig strikker (på deres Facebookgruppe), hvis du har tid og lyst til at give en hånd med 🙂

Frivillige jeg beundrer

Det er bare så skønt, når frivillige yder en indsats for samfundets udsatte på denne måde!! Det er dybt beundringsværdigt, og jeg ville nogle gange ønske, at der var flere timer i døgnet, så jeg kunne hjælpe til. Men – jeg donerer garn, og det er jo også en slags hjælp.

Shoppen garnkits.dk og butikken Garnhytten donerer garnrester til Kantmaskerne, som strikker til hjemløse. Foto: Marianne Porsborg

Kom bare an – med dine garnrester! Som sagt, er du stadig hjertelig velkommen til at komme forbi min butik Garnhytten i Jægerspris – også med de garnrester du ikke selv kan eller vil bruge. Så sørger jeg for at give dem videre til Varmestue-strikkere eller strikkere fra Kantmaskerne (du bestemmer)!

Bedste hilsner, Marianne v/http://doggerlanddesign.dk/

Garnhytten, Thyrasvej 40, 3630 Jægerspris

Kantmaskernes Facebookgruppe (søg om optagelse): https://www.facebook.com/groups/514229491974694/?ref=br_rs

Kantmaskerne i nyhederne: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/strikker-til-udsatte-tre-kvinders-strik-er-blevet-et-landsdaekkende

Varmestuestrikhttp://varmestuestrik.dk/

 

doggerlanddesign

Indehaver af strikdesignfirmaet Doggerland Design, shoppen garnkits.dk og butikken Garnhytten i Jægerspris. Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education). Tidligere uddannet tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *