Røde Kors Nørklere strikker til Ukrainske flygtninge

Forleden blev jeg kontaktet af en lokal “Nørkler” som strikker for Dansk Røde Kors. Nu hvor mit udsalg snart er slut, spurgte hun om jeg ville donere garn og garnrester til den lokale Nørkler-gruppe under Røde Kors.

Naturligvis vil jeg det! Både mine kunder og jeg har tidligere doneret garn og garnrester til Røde Kors strikkerne. I de seneste mange år, har vi imidlertid primært doneret garn til en anden frivillig strikke-gruppe, nemlig Varmestue-strikkerne. Se tidligere fortælling om deres arbejde – her.

I den aktuelle, triste situation med krig i Ukraine, vil de lokale Nørklere gerne strikke til Ukrainske flygtninge. Naturligvis også til andre flygtninge, antager jeg.

Derfor har jeg i første omgang leveret 2 sække garn til dem. Den ene fuld af islandsk pladegarn i mange farver. Dette garn synes jeg stadig er helt særligt, fordi det kan så meget – især give ekstra god varme, på grund af garnets unikke struktur. Læs mere om islandsk uld – her!

Samtidig lavede jeg en MEGET hurtig strikkeopskrift til et lille tæppe som strikkes rundt, i dobbelt pladegarn. Håber det blive godt!

Du kan læse mere om Røde Kors’ Nørklerne – her. Måske har du lyst til at strikke til fordel for flygtninge og andre i nød? Så kontakt Røde Kors på linket.

Kh Marianne

Strikdesign og opskrifter fra Doggerland Design

Indehaver af firmaet Doggerland Design og webshop i samme navn. Marianne er uddannet Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education), Tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).