Sømandssweater SCARBOROUGH – strikkekit med garn og opskrift

Sømandssweater Scarborough – strikkekit fra Doggerland Design

Sømandssweateren Scarborough – kan strikkes med garnkit – pakke med garn og strikkeopskrift, fra Doggerland Design. Sweateren er designet af Marianne Damgaard Porsborg i 2017.

Strikkekit garn og opskrift til strik af sømandssweater Scarborough fra Doggerland Design.

Scarborough – snit og mønster…

Sømandssweateren er en af de nyeste garnkits fra Doggerland Design – designet i 2017, til strik i mellemtyk uldgarn fra Island. Sweaterens form og facon følger de klassiske snit – og er derfor lidt slank og tætsiddende, men har stadig en god facon med stor bevægelsesfrihed.

Selvom modellen er designet til herrer – med sønnike på fotoet som første aftager 🙂 – kan Scarborough sweateren naturligvis også strikkes til kvinder! Opskriftens størrelser er i herrestørrelser, så ved strik til kvinder, vælges blot en størrelse mindre end du plejer.

Som mange af de klassiske, britiske fiskertrøjer og sømandssweatre, har Scarborough et panel af strukturmønster på overkroppen, ens på forstykke og ryg. Det valgte mønster symboliserer bølgerne på haves blå… Enkelt og fint.

Sweater med strukturmønster, Scarborough fra Doggerland Design. Strikkes i islandsk uld, sømandssweater

Sømandssweater i islandsk uld…

Scarborough sweateren er designet til strik i det islandske uldgarn Lettlopi (100% ren ny uld). Lettlopi er lidt løst spundet, og bliver fantastisk blødt, varmt – let og luftigt, ved strik – første vask, og ved brug.

Lettlopi uldgarn online i shoppen garnkits.dk og i strikkekit Scarborough

I shoppen garnkits.dk kan du vælge mellem MANGE forskellige, smukke farver Lettlopi – til denne sømandssweater, og til andre strikkekits fra Doggerland Design…

Lettlopi uldgarn Ocean Blue til strikkekit Scarborough sømandssweater fra garnkits.dk

Scarborough – om navnet…

Scarborough, er navnet på en kystby i det nordlige Yorkshire, i Storbritannien. Navnet er valgt fordi Scarborough netop er en kystby, hvorfra fiskere i århundrede – måske mange tusinde år… har fisket på Nordsøen, mellem Storbritannien, Danmark og det øvrige Norden… På den måde forbinder sweaterens navn de stolte strikketraditioner på tværs af Nordsøen – på tværs af det forhistoriske landområde: Doggerland.

Strik sømandssweateren Scarborough, garn og opskrift i strikkekit fra Doggerland Design

Vaskeanvisning – sådan vasker og behandler du sømandssweateren

Sweaters og andet strik lavet af Lettlopi, skal håndvaskes og liggetørre. Det anbefales at vaske sweateren inden brug, da du opnår det bedste resultat på denne måde. Ved første vask “puffer” det islandske uldgarn nemlig op – og bliver blødt og lidt langhåret. Mums!

Generelt er det iøvrigt også sådan, at strikket tøj i god uld – ikke skal vaskes så ofte. God uld, ofte betegnet som “ren ny uld” – og måske især de islandske, mere autentiske naturgarner, har en selvrensende effekt. Kort fortalt, “kaster” god uld altså urenheder af sig, og denne effekt kan udnyttes ved blot at lufte det håndstrikkede en gang imellem. Se gerne mere om vask af uldtøj – her 🙂

Garn, garnkits og tilbehør til strik og hækling online i webshoppen garnkits.dk

God fornøjelse – og slid din Sømandssweater med helse!

Copyright: Marianne Damgaard Porsborg, Doggerland Design

Jægerspris, den 13. september 2018

doggerlanddesign

Indehaver af webshoppen Doggerland Design og garnbutikken Garnhytten. Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education). Tidligere uddannet tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *