Strikkekit – garn og opskrift til strik af ragsokker, model: BROGAN

Brogan – strikkekit fra Doggerland Design

Brogan – pakke med garn og strikkeopskrift, til strik af klassiske ragsokker, designet af Marianne Damgaard Porsborg i 2015. Opskriften er lavet til børn, damer og mænd – og Brogan strikkekittet kan derfor købes i forskellige varianter.

Strikkekit garn og opskrift til strik af klassiske ragsokker i islandsk uldgarn Hosuband. Design og foto: Marianne Damgaard Porsborg

Brogan – facon og mønster

Ragsokkerne er helt enkle i facon og mønster, og på mange måder en fin begynder-sok. Sokker strikket i islandske Hosuband, er slidstærke, tykke og dejligt varme. Man kan sagtens variere sokkerne med hulmønster eller et andet ribmønster, eller strikke hele oversiden med rib – så sidder den endnu bedre på foden. Den sidste variation er fx god hvis sokkerne skal bruges som arbejdssokker, der ikke må “kure” rundt i skoen.

Hosuband ragsokkegarn fra Island. Stærk kvalitet til strik af ragsokker og tykke strømper.

Islandsk ragsokkegarn: Hosuband

Ragsokkerne i dette garnkit strikkes i klassisk ragsokkegarn – Hosuband fra Istex. Det er spundet af 80% islandsk uld og 20% slidstærk nylon. Hosuband er måske lidt “hård” at strikke med, men når sokkerne er vasket første gang, puffer garnet op – og det færdige resultat er bløde, lidt langhårede ragsokker.

Strikkekit garn og opskrift til strik af ragsokker med benvarmere, model DARA. Garnkit fra Doggerland Design

Ragsokker med benvarmere ud-i-et – garnkit: CLÍONA. Strikkes også i Hosuband – og er også fine som hjemmesko. Design og foto: Marianne D. Porsborg, 2018.

Brogan – om navnets betydning og oprindelse

Navnet Brogan er irsk og betyder “lille sko” – afledt af det gæliske ord for sko: “bróg” (kilde: behindthenames.com, 2018). Navnet er naturligvis valgt fordi ragsokkerne er lidt en slags sko… og de kan ihvertfald godt erstatte hjemmesko, i hurtig vending.

Sådan vasker og behandler du ragsokkerne

Sokkerne skal håndvaskes og helst liggetørre. Da Hosuband er lavet af god islandsk uld, behøver de måske ikke så meget vask som man plejer. Kort fortalt, har god uld en selvrensende effekt, som fx kan udnyttes, ved blot at lufte ragsokkerne ude (i skyggen) en gang imellem. Se gerne mere om vask af uldtøj – her 🙂

Garn, garnkits og tilbehør til strik og hækling online i webshoppen garnkits.dk

God fornøjelse!

Copyright: Marianne Damgaard Porsborg, Doggerland Design

Jægerspris, den 10. september 2018

Strikdesign og opskrifter fra Doggerland Design

Indehaver af firmaet Doggerland Design og webshop i samme navn. Marianne er uddannet Cand.pæd. i Generel Pædagogik (Master of Arts /Education), Tekstilformgiver, håndarbejdslærer og All-round kontorassistent (logistik).