…Om hvorfor en garn webshop kom til at hedde Doggerland Design…

Som nævnt i tidligere blogindlæg, fik jeg idéen til min nuværende strikdesign- og iværksættervirksomhed, under en miniferie til Dublin i Irland. På denne mini-ferie rejste min mand og jeg ikke blot tværs over Nordsøen, i fly fra Danmark til Irland – over Sverige og Norge… vi rejste også i tiden, ved besøg på Dublins vikinge musseer, gåture langs floden Liffey igennem den gamle vikingeby Dublin, og på en guidet bustur til den irske jernalders Hill of Tara -og den 5000 år gamle stenalder gravhøj Newgrange nord for Dublin. Doggerland, som forhistorisk landområde, læste jeg i første omgang om, ved en tilfældighed i en lille avisartikel, i Dublins lufthavn…

Denne miniferie, blev altså til en rejse i både tid og sted, langt væk fra dagligdagens trummerum – hvor timerne og dagene var vore egne og hvor fantasien, og drømmene, fik frit løb… og hvor, måske ikke mindst: Doggerland, stenalderen og fortidens mønstre, i bogstaveligste forstand slå gnister i mit strikke- og garn glade hoved.

Stenalder mønster på sten ved Newgrange, Irland. Foto: Marianne Porsborg 2012
Stenalder mønster på sten ved Newgrange, Irland. Foto: Marianne Porsborg 2012

Opdagelsen af det forhistoriske “land” Doggerland, blev både bindeledet mellem min egen fortid og nutid og inspirationen til, at kombinere fortidens enkle mønsterverden med nutidens strikdesign, og det kræver måske en fortælling om selve Doggerland…

For det første skal det nævnes at jeg aldrig havde hørt om Doggerland som gammelt landområde, før denne tur til Irland. Som barn, i 1970’erne, blev jeg fra tid til anden passet af min farmor og farfar, og hos dem hørte jeg ordet “Dogger banke” (og Brune banke, Viking banke, Fiske banke…) nævnt i radioens Farvandsudsigt – om morgenen, når min farfar lavede gymnastik og min farmor lavede morgenmad til os… men selve Doggerland, hørte jeg altså først om, som voksen… (og hvad lavede jeg imens Farvandsudsigten rungede i mine bedsteforældres hus? Jeg lå sikkert på entrégulvet og tegnede, imens jeg beundrede min stærke farfar og hans morgengymnastik – eller også, sad jeg måske på badeværelset imens han lavede gymnastikøvelserne, og pludrede og pludrede… så han nok måtte skrue op for radioen, for at høre farvandsudsigten færdig 🙂).

For det andet købte og læste jeg bogen Europe’s lost World – The rediscovery of Doggerland (se note 1), under den spæde virksomhedsopstart. Denne bog, en arkæologisk forskningsrapport om Doggerland, oplyser ikke blot om nyeste viden om Doggerland som tidlig stenalder landområde mellem Storbritannien og kontinentet (nu: Nordsøens havbund), men også om det første (for ca. 100 år siden) arkæologisk arbejde med søgning efter beviser for Doggerlands “eksistens”, og endelig fortæller bogen også illustrativt om nutidens studier af landområdet, ved et utraditionelt samarbejde mellem arkæologer og oliebranchens ingeniører m.fl. En meget spændende bog på engelsk, som jeg varmt kan anbefale.

Doggerland, fra før den sidste istid, forbandt Irland og Storbritannien med Nederlandene, Tyskland, Danmark og Sverige – og det, at en stor del af dette kæmpe landområde nu er dækket af havet, af Nordsøen og den engelske kanal – gør unægteligt Doggerland til et “Nordens Atlantis” – mystisk, fordi det ikke længere findes som landområde, og fordi det er så svært at studere arkæologisk. Fascinerende er det også at tænke på, at megen strik og mange strikkemønstre, ligner hinanden, fra Irland og Storbritannien til Danmark og det øvrige Norden (jeg kunne derfor fristes til at kalde denne mønsterverden for: Doggerland mønstrene :-)).

Med til historien hører iøvrigt også, at jeg altid har været interesseret i historie, både som fag (på hobbyplan) – og ved studier af primitive, etniske, oprindelige (kært barn har mange navne) -motiver og mønstre (både de organiske og de geometriske). Kort fortalt, synes jeg det er dybt fascinerende at tænke på, at verdenen over, igennem alle tider, har mennesket omgivet sig med kunst, motiver og mønstre som på mange måder er ens, eller ihvertfald har samme udgangspunkt i en slags “fortidens grundmønstre”, næsten uanset hvor i verden mennesket var – eller er.

Min fascination af Doggerland, i kombination med min glæde ved fortidens mønsterverden, er derfor inspirationen og grundstenen i virksomheden Doggerland Design. I første omgang fortsætter jeg med at designe som jeg længe har gjort, med enkelthed og det rustikke bygget ind i moderne strikmodeller. Senere, efter lidt mere “forskning” og arbejde, er det også planen, at jeg vil lancere garnkit kollektioner som bærer mere synlige præg af fortidens mønstre… Mere herom, når jeg kommer så langt 🙂

Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

slide_1

Note 1: Europe’s lost World – The rediscovery of Doggerland, Published 2009 (2013), CBA Reseach Report 160 (Counsil for British Archaeology 2009), by V. Gaffney, S. Fitch and D. Smith, ISBN 978 1 902771 77 9.