Billig garn i webshop og garnbutik – med 15% rabat på alle ordrer i resten af 2015!

Resten af 2015, giver jeg en slags velkomst-rabat til alle kunder, på alle ordrer, alle varer!

FÅ 15% RABAT PÅ ALLE ORDRER i 2015

Rabatten trækkes automatisk på din ordre i webshoppen – og gives også på i forvejen nedsatte varer (som f.eks. Pony rundpinde (så længe lager haves) og på al strømpegarn fra OPAL)… Nemt og lige til 🙂

Rabatten trækkes naturligvis også ved køb i Doggerland Designs hjemme-garn-butik.

Doggerland Design webshop gratis opskrift tørklæder

Vel mødt i min garn webshop – det kan godt betale sig 🙂

DBH Marianne Porsborg v/blog og Garnbutikken Doggerland Design

Min oldemors tæppe hæklet i alverdens restegarner…

Oldemors-stol

Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra var jeg så heldig, at mine forældre gav mig et af min oldemors hæklede uldtæpper i flytte-hjemme-fra-gave. Det var min fars mormor som, på sine gamle dage i det lille hus i Viborg, forvandlede alverdens garnrester til flere store, uldne tæpper til familien. Så vidt mine forældre kan regne ud, har min oldemor hæklet tæppet i starten af 1960’erne. Den grå kant er slidt lidt enkelte steder, og et par syninger er gået op hist og pist (og det er jo så bare op til mig, at reparere det), men ellers er det næsten så godt som nyt. Imponerende, ved tanken om, at tæppet formodenligt er omkring 50 år gammelt!

Dette ægte oldemors-tæppe er tykt og tungt, består af 172 hæklede firkanter og en tyk stangmaske-kant som er syet på til sidst. Det måler ca. 170 x 190 cm. De fleste af firkanterne er hæklet med mellemtykt garn, få er hæklet med tyndt garn og nogle med dobbelt garn – ergo: sådan lidt efter min oldemors humør og hvilket garn hun lige havde til rådighed, herligt! Så vidt jeg husker har der været 4 tæpper i familien, måske flere – og det vil sige, at min kære oldemor (som jeg desværre aldrig har mødt) må have hæklet mindst 688 firkanter og mindst 16 lange sidestykker…. Iøvrigt melder historien, at hun satte en ære i at der, pånær de 4 hjørnefirkanter, ikke måtte være 2 ens firkanter på et tæppe. Og tro mig – jeg har ledt og ledt, som i “Find Holger” – men har altså endnu ikke fundet andre ens firkanter end de 4 i tæppets hjørner 🙂 Måske kan du?

***

Jeg har naturligvis lyst til at gå min oldemor i bedene, og diskuterer i disse dage med mig selv, om jeg skal hækle et tæppe næsten magen til, i alverdens forskellige garnfarver og rester – eller om jeg skal give mit tæppe et mere roligt udtryk, måske blot med firkanter i 5-6 forskellige farver… Under alle omstændigheder, har jeg besluttet mig for, at når jeg kaster mig ud i det, skal mit tæppe hækles i Shetlandsuld, så det bliver lettere end min oldemors, som er hæklet af forskellige uldgarner, blandingsgarner og enkelte steder af bomuldsgarn. Og Shetlandsuld, har jeg arbejdet rigtig meget i, og har mange gode rester – så det kan gå begge veje: enten i den ægte “patchwork-stil” som min oldemors tæppe med et hav af farver og farvesammensætninger, eller den mere målrettede, med få udvalgte farver… Vi får se 🙂

Oldemors-taeppe

HVIS – du også skulle få lyst til at gøre min oldemor kunsten efter, og hvis du vil hækle det i Shetlandsuld eller andet tyndt uldgarn til hæklenål 2½-3½, anslår jeg, at du skal bruge 600-800 gram til et tæppe på størrelse som min oldemors. Jeg har forsøgsvis hæklet et par firkanter i  Shetlandsuld, i samme størrelse som min oldemors, og 1 firkant i Shetlandsuld vejer altså kun 2½ gram i færdig vægt 🙂 Ergo: et ensfarvet tæppe vil forbruge ca. 600 gram (med kanten) – og hvis du bruger flere farver, skal du nok regne med mere garn, alt afhængig af hvor mange farver du vil bruge…

God fornøjelse!

Marianne Porsborg v/Doggerland Design og blog af samme navn

Gratis opskrift: En let strikket ryg- og mavevarmer i uld

Strik selv: Ulden ryg- og mavevarmer, god ved gigt, led- og muskelsmerter.

Hvis man, som jeg, fra tid til anden døjer med slidgigt – eller har andre muskel og ledsmerter i lænd og ryg, er det skønt og lindrende, at tage sådan en ulden sag som denne ryg- og mavevarmer på. Jeg bruger den også forebyggende, når jeg cykler eller arbejder i haven mv.

Opskriften har jeg lavet i både herre- og damestørrelser, og den passer til strømpegarn eller den superbløde Babyalpaca fra BC Garn.

Størrelses-nummer:                          1        ( 2 )       3      ( 4 )        5

Størrelse – Dame:                              36   (38/40)    42   (44/46)   48

Størrelse – Herre:                              44   (46/48)   50    (52/54)   56

Garnforbrug Strømpegarn:        100    (100)    200   (200)    200 gram

Garnforbrug Babyalpaca:            100    (100)    150    (150)    200 gram

Pinde:                                                     f.eks. rundpind 60-80 cm 2½-3

Strikkefasthed:                                27 m = 10 cm (glat, eller rib lagt fladt)

Opskrift: Den gode ryg- og mavevarmer strikkes rundt (som et rør). Slå 228 (240) 252 (264) 276 masker op på rundpinden, og strik rundt med ribmønster (*2 ret, 2 vrang* – gentag fra * til *) til den uldne sag måler: 25 (27) 29 (31) 33 cm – eller til ønskede længde. Luk alle masker lidt løst af i ribmønsteret, hæft ender – og vupti: 1 stk. dejlig ryg- og mavevarmer, som blot trækkes op om lænd og mave, hvor den vil gøre en masse gavn.

Ryg- og mavebælte i uld fra Doggerland Design      Ryg- og mavevarmer i uld fra Doggerland Design

TIP: Alternativt kan den naturligvis også strikkes på almindelige jumperpinde og syes sammen bagefter. Du bestemmer 🙂

TIP-TIP: Naturligvis kan du også strikke ryg- og mavevarmeren af dine gode garnrester, bare de har nogenlunde samme strikkefasthed og tykkelse.

God fornøjelse!!

DBH Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Design og fotos: Marianne Porsborg. Ryg- og mavevarmeren på fotoet er strikket i OPAL strømpegarn, men anden 4-trådet strømpegarn kan naturligvis også bruges, bare strikkefastheden overholdes.

Nyhedsbrev: Nyt garn, nye kits og nyt om “hjemme-garn-butikken”…

Kære alle,

Selvom Doggerland Design er en forholdsvis lille, nystartet deltids garn webshop, og selvom “Rom ikke blev bygget på een dag” – behøver tingene ikke nødvendigvis at gå langsomt, hele tiden… og det gør de heller ikke 🙂

Webshoppen blev i sidste uge suppleret af det jeg kalder en “deltids-hjemme-garn-butik“. Jeg åbner, til en start og kort fortalt, mit hjem og shoppens garnlager op hver onsdag, som en deltids-garnbutik. De gode strikkegarner, opskrifter, bøger, pinde mv. som du finder i webshoppen, kan lokale altså nu også købe, med samme rabatter mv., i “hjemme-butikken”.

Vel mødt til: Hjemme-garnbutik… hver onsdag kl. 12-18, Thyrasvej 4, Jægerspris (indtil videre åbent via hoveddøren). Du kan forudbestille dine varer via webshoppen og du kan “bare kigge forbi” og betale kontant eller med betalingskort. Desuden, er der altid kaffe og te på kanden.

Nye garnkits… nye opskrifter… Jeg er iøvrigt i fuld sving, som altid 🙂 med at designe nye strikkeopskrifter til vores egne garn-kits. Ligenu har jeg en ulden sag (ryg/mavebælte) til ømme rygge, en skøn cardigan i dobbelt Shetlandsuld og en supernem “troldebluse” til de små – lige på bedding! Hold øje med shoppen, Doggerland Designs Facebook-side og her på bloggen, for flere nyheder – og ikke at forglemme, de gratis opskrifter jeg fra tid til anden ligger ud.

Nyt garn i sortimentet… Babyalpaca fra BC Garn: se og prøv den super, super bløde (100% rene) Alpaka-garn, som (næsten med garanti) ikke kradser, og som varmer op til 5 gange så meget som almindelig uld…. Den er meget drøj i brug, så selvom den måske lyder dyr med en pris pt. på kr. 66,- /50g/hank – så koster det ikke så meget at strikke i den… se f.eks. nogle af de søde modeller fra BC Garn her: Garnkits med Babyalpaca.

Mange hilsner /Marianne D. Porsborg v/Doggerland Design

Garnbutik Jægerspris          Garnbutik Jægerspris

Doggerland Designs irske forbindelse…

Om at rejse ud og få en god forretningsidé med hjem…

I marts 2012 rejste jeg på en forlænget kæreste-weekend til Dublin med min søde mand John. Det var min første tur til Irland, og jeg havde glædet mig som et lille barn! I mange år havde jeg drømt om at skulle opleve Irland, se landets natur og kultur og det folk som jeg, når det kommer til garn og strik, længe havde følt mig beslægtet med, på en eller anden måske lidt “sær” vis…

Rejsen derover startede kaotisk, med strejke blandt lufthavnens sikkerhedspersonale, et fly som drog afsted med vores bagage og uden os, en ekstraordinær overnatning på hotel i København og endelig – afsted til Dublin med en dags forsinkelse. Selvom strejken og forsinkelsen naturligvis var oplevelser vi kunne have været foruden, på denne første mini-ferie i 14 år, uden børn – så er det jo den slags der kan ske i en moderne verden! Og det sjove er, at disse “bump” på vejen til Dublin gav en masse tanker, snakke og oplevelser, som vi naturligvis ikke havde fået, hvis det hele bare havde kørt som smurt i olie.

Ankommet til Dublin, og fint installeret på hotel i udkanten af byen, tog vi ind til midtbyen og syntes i første omgang, at vi skulle opleve det hele på den halve tid, nu vores miniferie jo var blevet ufrivilligt forkortet med en dag… Men, hold da op, hvor var vi bare trætte. Så vi satte tempoet ned, og dryssede i stedet stille og roligt rundt i midtbyens hyggelige gader og stræder, og op og ned langs floden Liffey med de mange broer. De næste dage var energien meget bedre – og vi drog blandt andet afsted på en guidet bustur nord for Dublin, med destination: Newgrange – eller Brú na Bóinne, som det hedder på gælisk. Helt fantastisk tur igennem små irske landsbyer og store landskaber: underholdt af guidens komprimerede fortælling om Irlands historie, fortalt på en god time, med et par pit-stop ved andre historiske steder og så endelig, var vi der: Newgrange – den største af 3 enestående, stenaldergravhøje, bygget før pyramiderne i Egypten og Stonehenge i England!

Newgrange (og de to mindre gravhøje et stykke derfra) er i en klasse for sig. Et stort, 5000 år gammelt kompleks, bygget som en cirkelgrav af 97 store kampesten og med et “vindue” ind til det inderste gravkammer, konstrueret så solens første lysstråler ved vinter-solhverv, når helt ind i konge-gravkammeret,som ligger 19 meter inde i Newgrange… Stor oplevelse – der også bød på smukke, organiske mønstre hugget ind i stenene, mønstre jeg sent vil glemme. Og det var her, på en frisk men overskyet forårsdag ved Newgrange, at jeg fik de første idéer til en forretningsplan, og hvor jeg genvandt lysten til at arbejde med strikdesign…

Efter 4 skønne dage i Dublin og omegn, skulle vi så hjem igen – og tilfældigt sad jeg i Dublins lufthavn og læste en lille artikel i en reklameavis eller lignende, om en engelsk arkæolog der havde været med til at undersøge og kortlægge det forhistoriske landområde mellem Europa og England: Doggerland. Nok en gang var jeg tændt – nok en gang fik jeg lidt at tænke over og pludselig gav det hele mening. Brikkerne faldt på plads, i flyet fra Dublin til København – og min forretningsidé tog sin endelige form. Tak til tilfældigheder og uforudsete hændelser som gjorde, at jeg for en stund blev mere opmærksom på det store i de små ting.

Så efter en, trods omstændighederne, skøn miniferie i Irland, kom jeg altså hjem med langt mere end jeg rejste ud med – for nu havde jeg en plan! Jeg måtte “straks” hjem og starte en moderne garn webshop, med gode uldgarner, egne designs og strikkeopskrifter inspireret af stenaldermotiver og de klassiske irske, engelske, danske og svenske strikkemønstre, og med en tilhørende blog, hvor jeg kunne kombinere de ting jeg holder mest af at arbejde med: garn, salg, design, debat og fortællinger!

Doggerland Design fik sin begyndende form og indhold, til vands, til lands og i luften – på min rejse fra Danmark til Irland – både fysisk og mentalt, tværs over det forsvundne, forhistoriske landområde Doggerland. MEN – ligesom vores tur til Dublin ikke lige gik som planlagt, så gik tiden efter hjemkomsten fra Dublin-ferien, heller ikke lige som planlagt… En masse skete i familien, og sådan er livet jo, fuld af bump på vejen, med uforudsete korsveje og omveje – og sådan gik det altså til, at jeg på en kort rejse fik et hav af gode idéer, som så bare var 2½ år om at blive realiseret 🙂

Og Irland… bliver jeg vist ikke færdig med foreløbigt, og mon ikke 2015 skulle byde på en lille studietur derover… 🙂

Marianne Damgaard Porsborg v/www.doggerlanddesign.dk

Nyhed: hver onsdag åbent i “Hjemme-garn-butik”

Kære alle,

Fra og med på onsdag den 18. marts, er alle håndarbejdsinteresserede, som har mulighed for at komme til Jægerspris, velkomne i min “hjemme-garnbutik” – hver onsdag kl. 12-18, eller efter aftale.

Der er altså ikke tale om en rigtig butik… men, næsten 🙂 hvor du er hjertelig velkommen til at handle de samme gode varer og tilbud som du finder i shoppen – plus udvalgte ekstra-tilbud, når vi fremover åbner vores hjem og garnlager som “butik” hver onsdag eftermiddag.

Du kan betale kontant, eller via vores garn webshop – jeg viser dig gerne hvordan (du kan også lave ordrer i shoppen hjemmefra, som en slags forudbestilling vi kan rette til og ekspedere sammen) – når du er her.

Velkommen på onsdag, der er kaffe og te på kanderne!

Glade strikke-hilsner Marianne Porsborg v/ Doggerland Design

slide_1

Webshop med gode billige garner, gratis opskrifter, strikkebøger mv

Tanker om at være kreativ, og at skulle vælge uddannelse, før og nu…

Lige nu, marts 2015, er det 20 år siden, at jeg fik mit første møde med den danske Folkehøjskole. Et møde, som skulle ændre mit liv. Året forinden havde jeg mødt John, som jeg nu har været gift med i snart 16 år. John læste til Eksport-ingeniør, en forholdsvis ny 5-årig Teknikumuddannelse dengang. Og John havde besluttet, før han mødte mig, at når han var færdiguddannet på Teknikum, ville han “hive stikket ud” ved at tage på et højskole ophold. Det at tage på højskole, lå langt fra hvor jeg var i mit liv på det tidspunkt, som nyuddannet All-round Kontorassistent, med en matematisk-samfundsfaglige studentereksamen, HH-eksamen, Merkonom og andre erhvervsrelevante aftenskole-enkeltfag i bagagen, samt med et job som Logistikassistent i en af landets store og ældste industrivirksomheder. Min plan var på det tidspunkt, at læse HD i Logistik, stige i graderne til Logistikkoordinator, og så ellers, tage det hele derfra.

Oprindeligt, var det egentlig ikke min plan, at mit liv skulle være fuld af salg & marketing, logistik, lagerstyring, transport og jura… Men det var fagområder som kontorassistent-uddannelsen og mit første “rigtige” job førte mig ind til, og som jeg hurtigt lærte at holde af og blive god til, selvom jeg måske ikke havde hele mit hjerte med i den karriereplan…

Vinteren 1995, begyndte mit job som logistikassistent dog langsomt at ændre sig. De egentlige logistikopgaver tyndede ud, og flere og flere sekretæropgaver fyldte min hverdag istedet. Jeg var ung – stadig nyforelsket – og job og fremtidsmuligheder kunne passe sig selv, så jeg tog 4 måneders orlov og drog med John på Folkehøjskole: Brandbjerg Højskole ved Jelling. Og hvilket højskoleophold! Nye verdener åbnede sig for mig, nye sider af mig selv blev afprøvet, nye venskaber blev skabt og nyt mod til at stå fast – blev langsomt men sikkert grundlagt. John og jeg havde kun et fag på højskolen sammen, og det var det afsluttende valgfag: Friluftsliv og vandretur i de Norditalienske bjerge. John havde film og musik som sine største fag – jeg havde tekstilkunst og drama/teater som mine. Egentlig, er det ikke helt rigtigt, for tekstilkunst var skemamæssigt et af mine mindre fag, men det kom til at betyde så meget for mig, at jeg betragtede det som det største fag.

Med hensyn til tekstilkunst, håndarbejde, husflid, havearbejde og andre gør-det-selv-arbejder – er jeg skåret af samme læst, som næsten alle andre i min familie… Jeg lærte de mest grundlæggende strikke- og hækleteknikker at kende, inden jeg startede i folkeskolen. Jeg fik min første (håndførte) symaskine som 7-8 årig, skræddersyede mit konfirmationstøj (næsten) helt selv o.s.v. Så allerede som barn lærte jeg altså, langsomt men sikkert, at fordybe mig i den forførende design- og arbejdsproces, der ligger i Håndens arbejde. En kreativ fordybelsesproces, som i min barndom blev udviklet og styrket gennem samvær med mine forældre og bedsteforældre, og ved utallige fritidskurser for børn, på den lokale Husflidsskole.

Desuden er det ikke kun håndarbejde jeg er god til. Jeg kan også tegne og male, og især kul- og blyantstegning, var i mange år een af mine store lidenskaber. Derfor drømte jeg da også som barn om at blive billedkunstner…. eller forfatter: for det skrevne ord, fantasier, drømme, drama og ikke mindst historier om andre menneskers liv og mening, var også så fascinerende… eller kok: for hold da op, hvor var det også skønt at lave mad der ikke bare mættede, men også vakte glæde og stort behag hos venner og familie…

Folkeskolens 9. klasses eksamen blev overstået i 1985 og jeg skulle, i princippet til at klare mig selv: ved at få mig en uddannelse og et rigtigt job (jeg havde ellers masser af fritidsjobs som ung: rengøring, butiks- og babysitter jobs). Som 16 årig stod jeg så der, med alle mine drømme om at blive kok, forfatter eller billedkunstner – og følte mig lidt belastet af at have pæren i orden, fordi hverken mine forældre eller skolen syntes om, at jeg ville “spilde mit talent” på fag og uddannelse som højst sandsynligt “ikke ville give smør på brødet” – og ihvertfald ikke var særlig stor prestige i. Ergo: en sikker fremtid lå i samtidens øjne, i en eller anden form for merkantil uddannelse. Resultat: lange, lange diskussioner og skænderier om hvad jeg skulle med mit liv – og kompromiset blev, at jeg tog et år “i huset”, som tænkepause…

Det var et godt år i huset, hos en kærlig, moderne familie – som naturligvis, hjalp til med at få mig på rette tanker, så jeg i sommeren 1986 startede på Frederikssund Gymnasiums Matematisk-Samfundsfaglige linje. Jeg klarede da også gymnasieårene tilfredsstillende, og fik fine karakterer i næsten alle gymnasiefag. Jeg var bare ikke rigtig glad, da jeg stod der i 1989 med mit eksamensbevis i hånden. For hvad så? Nu lå det at blive kok, forfatter eller billedkunstner jo endnu længere væk – med en studentereksamen i bagagen og en samtid der havde “modernisering, globalisering og vækst” som mantra og omdrejningspunkt.

Endnu et sabbatår blev det til efter gymnasiet, med et års arbejde på 5-holdsskift på en af de store, lokale fabrikker. Mange tanker blev tænkt, mange bede i haven blev vendt og håndluget, mange striktrøjer og andet håndværk blev til i fritiden – og måske var det bare sådan det skulle være at blive voksen: at få sig en uddannelse og/eller et job, og så bare have de kreative fag som hobby? Eller, måske skulle jeg læse til maskiningeniør? Som barnebarn af en kunstnerisk begavet maskiningeniør, som mekaniker-datter med “hænderne skruet rigtigt på” og med en matematisk studentereksamen i lommen, var det måske bare det jeg skulle? På den anden side, nej. Så jeg tog en beslutning, eller rettere: overgav mig – og tænkte, at skulle det være en merkantil uddannelse, så skulle jeg selv vælge hvilken. Jeg arbejdede et lille års tid videre på fabrik, denne gang som (uuddannet) laborantvikar. Læste samtidig HH og Merkonom på aftenskole i Hillerød, flyttede så til København, kom i lære som kontorelev, studerede videre i fritiden, gik en masse i byen, festede og prøvede i det hele taget, at gøre det bare lidt som alle andre…

Men, det holder jo ikke, altid at ville gøre som alle andre. Og blot fordi man kan, er det jo ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis skal… Sagt med andre ord, blot fordi jeg var god til tal og matematik, god til at sælge, god til at læse og forstå jura, god til at simplificere og forenkle, god til at forbedre og nytænke o.s.v… betød det vel ikke, at jeg skulle gøre det til min levevej, til min profession, når nu mit hjerte var fuld af så meget andet, eller? Og, på den anden side, blot fordi man (også) kan en masse kreativt, er det jo heller ikke ensbetydende med, at det er dét man skal…?

Det var de tanker der stadig nagede og som fik ny næring, da jeg kom til Brandbjerg Højskole i 1995. Tvivlen og tankerne fyldte meget mere end jeg nok ville erkende, og mødet med højskolens intensitet, mundtlighed, debat, kreativitet og filosofiske tilgang til livet – udfordrede mig på det kraftigste, og blev altså den største øjenåbner i mit unge liv. Men, det voldte også temmelig meget rabalder. For hvad nu hvis, højskolelivets skønne tanker og de kreative fag blot var en drømmeverden uden perspektiv? Hvad nu hvis, samtidens krav og forventninger om Just-in-Time, kvalitetsstyring og modernisering af alt og alting – var den uundgåelige, virkelige virkelighed, som jeg burde acceptere og følge? Hvad nu hvis, hele den voksne verden havde ret, at det at blive kok, forfatter eller billedkunstner, ikke ville blive et værdigt og udbytterigt liv for mig?

Idag, 20-30 år og mange jobs og erfaringer senere, tænker jeg mest af alt over: hvem det egentlig er, der skal have definitionsretten over, hvad der er et værdigt og godt arbejdsliv for den enkelte? Min søn er snart 17 år, og jeg ved med sikkerhed, at han går og grubler over mange af de samme ting som jeg gjorde, da jeg var ung. For ham er der blot endnu skrappere samfundsmæssige krav og forventninger om, at han retter ind og følger tidens trend med “uddannelse for livet” – og helst en akademisk “science” uddannelse, uden slingerkurs, sabbatår og alle de andre tænkepauser jeg og mange andre tidligere kunne tillade os at tage. Hans liv har til dato været styret af elevplaner og nu af uddannelsesplaner, som – oh skræk, oh ve – han ikke skal afvige fra, eller fortryde, uden på eller anden måde at føle sig forpligtiget til, at skulle stå til ansvar overfor ikke bare sig selv, men… samfundet.

Min søn har iøvrigt også både en skarp matematisk hjerne og gode kreative evner (han tegner som en drøm) – og det frustrerer mig en smule, at jeg ikke bare, uden skrupler om alle konsekvenserne, kan opfordre ham til at sige rend-mig-i-traditionerne til tidens styrende, samfundsmæssige uddannelseskrav.

Med andre ord, jeg står altså lige nu i samme, eller næsten samme, situation som mine forældre gjorde for ca. 30 år siden. Min søns verden er blot endnu mere kompleks og langt sværere at navigere i på egen frie hånd, end da jeg var på hans alder. Men – i erkendelse af, at det er hans liv og at intet er givet på forhånd, vælger jeg at opfordre ham til at gøre både og. Til BÅDE at tage en studentereksamen OG holde fast i, nyde og forbedre sine kreative evner, og frem for alt: ikke at være flov over, at være et kreativt menneske! For når alt kommer til alt, så er livet kort og vi skal alle få det bedste ud af livet, og gøre det godt, alene eller sammen med dem vi holder af.

Efter højskoleopholdet i 1995, sagde jeg året efter mit Københavnske logistikjob op, og startede som studerende på Seminariet for Formgivning i Nykøbing Falster, imens John knoklede i sine første ingeniørjobs, først i Nakskov og senere i Århus. Jeg blev Håndarbejdslærer & Tekstilformgiver med flidspræmie, skyhøje karakterer og med min 1 årige søn på armen i 1999 – stadig, med stor lyst til på sigt, at blive højskolelærer eller daghøjskolelærer… Men, moderniseringen af den offentlige sektor og især, den såkaldte modernisering af hele det folkeoplysende område, underhalede hurtigt mine planer indenom. Så med 2½ uddannelse i bagagen, måtte jeg finde på noget andet end at blive lærer i de kreative fag, som jeg ellers drømte om at skulle undervise i.

Nu, mange år og mange forskellige, men på hver sin måde spændende jobs og udfordringer senere, er jeg BÅDE selvstændig, kreativ OG studerende. Jeg læser igen videre, nu en kandidat i pædagogik, som overbygning til min gamle håndarbejdslæreruddannelse – og jeg elsker det! Tænker tit, hvor fantastisk det er, både at kunne arbejde selvstændigt og kreativt med min lille garn webshop og blog – og samtidig studere uddannelse og pædagogik på universitetet, som 45 årig. Højskoleopholdets drømme gik altså i opfyldelse, godt nok noget anderledes og senere end jeg først havde drømt om, men essensen – kernen: nemlig kombinationen af kreativitet/håndværk og undervisning/pædagogik, den er der igen, på bedste vis – for mig.

Så mit råd til min søn må helt sikkert lyde: Gør både og. Følg strømmen og følg dit hjerte, i en balance der giver mening for dig. Vælg rigtig og vælg forkert. Forsøg dig frem og anerkend, at intet er givet på forhånd. Gør dig umage og lav fejl. Knokl løs og hold pauser. Lær af andre og af dine egne fejl. Lyt – og luk ørerne for nogle af de mange råd der vælter ind over dig (inklusiv mine). Læs – og tænk dine egne tanker, om al den viden verdenen og livet kan byde på. Lær – langsomt men sikkert, at stå fast, på egne ben, og gå så dine egne vegne. Det har ihvertfald, på trods af bump på vejen, virket fint for mig 🙂

Marianne Porsborg, v/Doggerland Design

Nyhed – Garnpakke med gratis opskrift: Strikket Polo uldbluse til børn, 1-14 år

Kære alle,

Så er der endnu en ny garnpakke (også kaldet garn-kit) med garn og strikkeopskrift på garn webshoppens hylder. Se under Doggerland Designs egne garnpakker: Kids Collection.

Denne gang: en enkel og nem, halvlang børne uldbluse i polo-stil, som kan strikkes ensfarvet i enten den gode klassiske Shetlandsuld fra BC Garn, i OPAL UNI (ensfarvet uld strømpegarn) – eller du kan strikke den multistribet, med en af OPAL’s mange stribe-mønstrede strømpegarner (vi fører den i 32 forskellige farve/stribemønstre). Du kan altså vælge imellem 3 forskellige garnpakker til samme model.

Som altid – får du naturligvis en GRATIS STRIKKEOPSKRIFT når du køber vores garnpakker.

OBS: Originalmodellen (på fotoet) er min yngste datters elskede ridebluse, som hun stadig bruger hver uge til ridning – også selvom den nu er 2 år gammel og 10 cm for kort på ærmerne 🙂 Karlas håndstrikkede uldbluse her, er strikket i den violette OPAL UNI , den holder stadig rigtig godt (er fin og pæn, nulrer ikke).

Polo-bluse-DDKC-I-IVPolo-bluse-DDKC-I-IV-prove

PS: Du kan naturligvis også lave den med knapper i Polo-lukningen foran – det ville Karla bare ikke have i sin 🙂

På glædeligt genhør!

Marianne Porsborg

v/Doggerland Design – garn webshop med gratis opskrifter…

Brug små rester af strømpe-garn til nye stribede sokker…

Hvis man – som jeg, strikker (og bruger) MANGE uldne strømper og sokker, ender det jo i det lange løb med, at man også har et hav af små og store rester af de gode strømpegarner liggende – forudsat, naturligvis, at man ikke smider resterne ud….

Det gør jeg ikke, måske fordi jeg er lidt af en “genbrugs-nørd” – ergo: jeg nænner sjældent, at skille mig af med garnrester, uanset hvor små de er, fordi jeg tænker at de altid kan bruges senere, til et eller andet “reste-projekt”… Jeg har højest afleveret en pose med garnrester i ny og næ (og en hel sækfuld en enkelt gang) til den lokale Røde Kors afdeling eller -butik. Så fik jeg ryddet ud med god samvittighed, fordi jeg ved, at Røde Kors har mange strikkeklubber, hvis strikkende medlemmer forvandler garnrester til uundværlige tæpper, bamser mv., som bruges til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde.

MEN – du kan også bruge selv de mindste rester af strømpegarn, til stribede håndstrikkede strømper eller sokker (forskellen på strømper og sokker kan vi tage en anden god gang :-)) – forudsat, at det ikke vil genere dig, at strikke striberne lidt alternativt…

Sådan forvandler du “et hav” af strømpegarns-rester til et par stribede…

Til et par sokker i str. 38/39, med en skaft-længde på ca. 15 cm (incl. ribkant) bruges der ca. 60 gram strømpegarn der passer til pind 2½-3. Det betyder, at når jeg vil gå igang med at forvandle de små som større rester til et par nye, stribede håndstrikkede sokker (f.eks. som vist på fotos herunder), samler jeg først ca. 80 gram rester, så jeg ved, at der ihvertfald er nok til et par i min størrelse, uanset hvordan jeg strikker striberne undervejs i processen. Skal du strikke strømper eller sokker i andre størrelser – lægger du naturligvis bare lidt til eller trækker fra…

Som det ses af mine fotos, er reste-sokkernes striber ikke nødvendigvis lige brede. Det skyldes, at jeg jo netop strikker striberne med henblik på, at få brugt garnresterne op. Derfor strikker jeg først den ene sok som jeg nu har lyst til, og dernæst strikker den anden sok så godt som magen til, med striber i nogenlunde samme rækkefølge som den første, men altså med smallere eller bredere striber – til garnresten er brugt op.

Sådanne reste-sokker tudser jeg glad og fornøjet rundt i herhjemme, tager dem på i støvlerne om vinteren, bruger som en del af mit arbejdstøj, når jeg er i haven o.s.v. Ud over at have dejlig varme fødder med disse reste-sokker, så “luner” det jo også at vide, at de ikke har kostet mig andet end nogle timers (fornøjelig) arbejde med at strikke dem 🙂

Reste-sokker-2Reste-sokker-3

Jeg håber dette kan inspirere dig til at bruge garn-rester til et par “alternative” reste-sokker – eller til andre, stribede hjemmestrikkede sager! God fornøjelse!

Glade hilsner

Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

Nyhed: Få både gratis fragt og god rabat på garn, opskrifter og andet tilbehør til strik…

Kære alle,

Nu har min garn webshop – med uldgarn i gode kvaliteter, kvalitets strikkepinde i bambus, garn-kits med gratis opskrift mv., fundet sin endelige form, og hvor er det bare en skøn fornemmelse! Hånden på hjertet, så har det da også taget lidt længere tid for mig at “bygge” webshoppen færdig, end jeg havde drømt om… MEN – nu er den færdig og resultatet er jeg rigtig godt tilfreds med – og jeg elsker mit nye (ekstra) arbejde med shoppen, ekspedition af Jeres ordrer, design af nye strikkeopskrifter, skrivning af blog-indlæg, foto arbejdet o.s.v.!

Skønt er det også, at få mails fra både kunder og “osere”, med ros af webshoppens skiftende slide-show, af vareudvalget, Doggerland Designs egne garn-kits og fotos 🙂 Tak for det, Jeres ros luner!!

Nu hvor jeg altså for alvor er kommet godt i gang med min nye garnbutik på internettet, har jeg lyst til at give Jer en ordentlig omgang “kommet-godt-igang-rabat”, så I nu – udover gratis fragt på ordrer over 450,00 kroner – også får:

20% rabat på alle varer – ved samlet køb i shoppen for mere end 550,-

Når du lægger varer i indkøbskurven for mere end 450,- fratrækkes forsendelsesgebyret på kr. 45,- helt automatisk… og lægger du yderligere varer i kurven, så du samlet handler for mere end 550,- trækkes 20% rabat – også helt automatisk – på din hele ordre! Nemt og billigt!

slide_1

Mange glade hilsner

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

PS: Og hvad mener jeg så lige med “(ekstra) arbejde” i starten af teksten…, tænker I måske? Jo ser I, da min 16 år gamle uddannelse til Håndarbejdslærer & Tekstilformgiver (med speciale i tekstildesign, strik og pædagogisk udviklingsarbejde) for længst er blevet “moderniseret” og ændret til ukendelighed (læs: for gammel) – og da jeg længe har savnet BÅDE mit håndværksfag strik OG pædagogik – lå det lige til højrebenet, i min optik: BÅDE at læse videre på en kandidat i pædagogik (DPU/Emdrup) OG genoptage mit elskede håndværksfag med webshoppen www.doggerlanddesign.dk og med denne blog, som forhåbentlig kommer til at binde det hele fint sammen 🙂