Udsalg af bomuldsgarn… og en historie fra en garnbutik som du nok ikke har hørt før…

UDSALG – af bomuldsgarn… og mega-rabat, hvorfor?

Hvorfor giver jeg endnu mere rabat på noget af bomuldsgarnet fra Mayflower? Her kommer historien 🙂

Igår aftes, da jeg lukkede Garnhytten, opdagede jeg noget som jeg aldrig har set før, men som jo naturligvis må have været sket før, for andre… Jeg opdagede, at en lille bitte edderkop var gået igang med at lave et spindelvæv i kurven med gode rester af bomuldsgarn 🙁 Godt nok har jeg ikke solgt garn fra den kurv i en lille uges tid, men kurve – og hylder, bliver naturligvis tjekker dagligt!.

Selvfølgelig er det nok ikke noget at prale af, at en edderkop har slået lejr i en kurv med garn som skal sælges. Det gør jeg heller ikke 🙂 Jeg tænker bare at historien er værd at fortælle, fordi det naturligvis må ske – når døre og vinduer i butikker stå åbne og varer ligger ude.

Væk med spindet og ned med prisen!

Jeg kunne naturligvis bare sige pyt – fjerne spindet og så – ja, lade som ingenting… MEN – det gider jeg ikke, det sidste ihvertfald 🙂 Som du måske kan se på fotoet herunder, er de gode rester af bomuldsgarn sat meget ned i forvejen. Men nu, med historien in mente, har jeg altså sat det yderligere ned – også i shoppen, så du nu får 50% rabat, så længe lager haves…. også uden spindelvæv 🙂

Udsalg af bomuldsgarn online i shoppen og i butikken Garnhytten i Jægerspris

Jeg skulle naturligvis have taget et foto af edderkoppen med dens lille spindelvæv, men jeg blev så overrasket at jeg skyndte mig at fjerne både den lille fyr og dens spind – inden jeg fik idéen til at sætte prisen ekstra ned og fortælle historien her på bloggen. Nej – jeg slog ikke edderkoppen ihjel. Det gør jeg iøvrigt aldrig, hvis jeg kan undgå det. I stedet satte jeg edderkoppen på græsset under hækken ved siden af Garnhytten, hvor jeg ved der bor et solsortepar med rede… så kan de måske få glæde af den.

REKLAME: Få gratis strikkeopskrifter…

Reklame (uden jeg får noget for det :-)): Mayflower har et hav af gratis strikkeopskrifter og hækleopskrifter på deres hjemmeside. Du er naturligvis hjertelig velkommen til at tjekke denne side først, og så handle online i shoppen eller kigge forbi Garnhytten i Jægerspris, og gøre et kup 🙂

PS: Jeg har naturligvis også flere mapper med gode opskrifter som passer til de to bomuldsgarn fra Mayflower i Garnhytten!

Med ærlighed kommer man længst!

Ja – jeg håber ikke denne historie har skræmt dig, for den fortæller blot – som eksempel, lidt om hvad der kan ske i enhver garnbutik, eller på lageret i enhver webshop, for den sags skyld. Ingen er perfekte – og altså: heller ikke edderkoppe-frie 🙂

På glædeligt genhør, Marianne v/Doggerland Design og Garnhytten

Strikkekits fra Doggerland Design designes og forhandles af Marianne Porsborg online i shoppen Doggerland Design og i Garnhytten Jægerspris

Sokkestrik, strikkepinde – og om man kan lære en gammel hund nye tricks

Hvordan strikker du sokker og strømper?

Jeg var ikke så gammel da skiftevis min mor og min mormor begyndte at lære mig hvordan man strikker sokker, og senere også handsker. For nemhedens skyld, mente de at jeg skulle strikke ribborten på almindelige strikkepinde, frem og tilbage, for så at sætte arbejdet over på strømpepinde, når skaftets ribkant havde fået en vis længde. Den metode holder jeg stadig fast i, de fleste gange – ikke længere for nemhedens skyld, men måske mere af vanens magt. I årevis har jeg altså strikket sokker og strømper, med 5 strømpepinde og efter min mormors gamle opskrift – men ikke handsker, som jeg vist ikke har strikket siden jeg var teenager…

Hvordan man strikker to par sokker størrelse 38 af 100 gram strømpegarn

Gamle vaner og metoder – nye strikkepinde og teknikker

Inden for de sidste år er der unægteligt kommet mange nye strikkepinde på markedet. Rundpinde med drejeled, rundpinde med udskiftelige pinde, firkantede strikkepinde, kulfiberpinde, flexpinde, magic loop pinde, og nu også små asymmetriske rundpinde til strikning af sokker, strømper, babytøj og ærmer mv. Som håndarbejdslærer og fagperson inden for især strik og hækling, burde jeg nok prøve alt det nye på markedet, løbende og kritisk – for at kunne vejlede mine kunder og kursister. Men det har jeg ikke gjort 🙂 før nu. Til gengæld har jeg holdt, måske lidt stædigt fast i, at fx almindelige bambusstrømpepinde er helt fint til mig, de ligger godt i hånden og jeg strikker jævnt og hurtigt på dem – med et tilfredsstillende resultat.

I sidste uge kom der en kunde i min butik Garnhytten, som tidligere havde købt en af de nye, små rundpinde fra Addi til strømpe- og sokkestrik. Det drillede hende at strikke med den lille rundpind – og hun synes ikke maskerne kunne være på pinden mv. Og – så, var det jo på tide, at jeg selv fik afprøvet dem! Det har jeg nu gjort, og i det følgende vil jeg skrive lidt om den læringsproces, som har været spøjs – og ja, lærerig.

Sådan strikker jeg med strømperundpinde…

Modsat “plejer” testede jeg de nye Addi strømperundpinde ved at starte skaftets ribkant direkte på den lille rundpind. Jeg slog 58 masker op, hvilket altid har passet til min størrelse 38/39 i skostørrelse – og jeg kunne fint få maskerne til at være der, men måske heller ikke færre end det. Addi anbefaler, at højrehåndede holder den længste pind i højre hånd, og venstrehåndede i venstre. Og så gik jeg igang… følte mig meget hurtigt som Bambi på glatis, for hold da op, hvor var det svært! Garnet jeg strikkede med fejler bestemt ingenting, det er OPAL strømpegarn (4-trådet) som jeg har strikket utallige strømper og sokker af – glat, blødt og nemt at strikke med.

Stædigt blev jeg ved, selvom det føltes helt forkert… Jeg valgte at strikke ribkanten kortere end jeg plejer, for måske… ville det blive nemmere når jeg skiftede til pind 3 og glatstrikning. Det blev det, men ikke meget. Følte til sidst at mine fingre krampede omkring den lille rundpind, og jeg kom hurtigt til at tænke på dengang min desværre afdøde svigerfar skulle pille små, nykogte fjordrejer (med sine store “landmandshænder”) en varm sommeraften på Falster… Stakkels mand!

Hvordan man strikker med strømperundpinde fra Addi til sokker, babytøj og ærmer mv.

Kan man lære en gammel hund nye tricks?

Nu har jeg prøvet det, men for at være helt ærligt, så vælger jeg at fortsætte med at strikke strømper, sokker og ærmer mv. på gammeldaws manér, altså med 5 helt almindelige strømpepinde. Det har jeg jo også gjort i 35-40 år – i sammenlagt sikkert en hel masse hundrede timer, ihvertfald så meget at det sidder i fingrene – og jeg strikker hurtigt på de almindelige strømpepinde, kan næsten gøre det i søvne…

MEN – dermed ikke sagt, at andre ikke kan få en masse glæde af de nye, små rundpinde med asymmetriske pindelængder! Dermed heller ikke sagt, at jeg ikke selv ville kunne lære at strikke på de nye strømperundpinde, for det gled da helt sikkert nemmere på de sidste omgange, end på de første.

Med andre ord, denne gamle hund kunne sikkert godt lære det nye trick at strikke rundt med strømperundepinde, det vil bare tage tid, og spørgsmålet er, om det vil give mening, når nu de klassiske, gammeldags, velkendte strømpepinde virker for mig.

Som sagt, følte jeg mig altså noget på glatis i processen, og fik hurtigt fremkaldt barndomsminder om hvordan det føles når hænderne skal lære noget nyt. Denne famlen, og følelsen af at have 10 tommelfingre på hver hånd, som “spænder ben” for hinanden – spændingerne i hænder, arme og skuldre – og ja, også følelsen af “øv-det-kan-jeg-da-vist-ikke-finde-ud-af” og “jeg-har-mest-lyst-til-at-opgave-følelsen”. Men som sagt, så kom det forholdsvis hurtigt til mig, og hvis du er en mere tålmodig og nysgerrig “hund” end mig, så kan du helt sikkert få glæde af de nye strømperundpinde, eller nogle af de andre nye pindetyper – værktøjer – der findes på markedet.

God fornøjelse!

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Mere åbent i Garnhytten Jægerspris – Danmarks måske mindste garnbutik…

Strik, hækling og design af opskrifter…

Strik og hækling – og design af opskrifter til begge, har længe været min hobby og bibeskæftigelse. Men siden nytår har jeg sat fuldt sejl på design og redesign af modeller og opskrifter til strik – og salg af mine strikkekits, jeg har fået skrevet flere blogindlæg, været mere på de sociale medier om strik mv. – og – holdt Garnhytten langt mere åbent end jeg plejer.

Dejligt er det, at lokale garnkunder kigger forbi Garnhytten, selvom det måske er lidt “mystisk” med en garnbutik midt i et villakvarter 🙂 Men alt er i skønneste orden, jeg må både have hjemmearbejdsplads og butik på denne side af vejen hvor jeg bor – den eneste ulempe er, at jeg ikke må sætte et skilt op i græsrabatten, så kunderne nemmere kan finde vej… Men med GPS og KRAK – så går det.

Garnhyttens åbningstider – Jægerspris:

Onsdage kl. 10-17

Torsdage kl. 10-17

Fredage kl. 10-17

Lørdage kl. 10-13

Mandage, tirsdage og søn- og helligdage: Lukket.

I Garnhytten fører jeg – selvom hytten er lille – et stort udvalg af garn, opskrifter og tilbehør til strik og hækling, fra: Istex, Filcolana, Mayflower og BC Garn. Desuden forhandler jeg også strikkepinde og tilbehør i bambus i god japansk kvalitet fra Seeknit/KA – Sonett økologiske vaskemidler og enkelte rengøringsmidler og et lille udvalg af de dansk designede broderisæt fra Fru Zippe. Endelig, er der jo også en hel mappe fuld af mine egne opskrifter, som jeg altid er frisk på at rette til så de passer lige til dig!

Adressen er fortsat:

Thyrasvej 40 (indgang gennem låge i hækken – parkering langs vejen)

3630 Jægerspris

Du kan kontakte mig på mobil: 5217 5702 og mail: info@doggerlanddesign.dk

Blogindlæg, gratis opskrifter…

Fra tid til skriver jeg indlæg her på bloggen og lægger gratis opskrifter ud på siden. Du er hjertelig velkommen til at surfe rundt på siden og læse de forskellige indlæg om løst og fast i forhold til strik, hækling, håndarbejde, håndværk, uddannelse – og i ny og næ, også om uddannelsespolitik.

Velkommen og på glædeligt gensyn,

Marianne Damgaard Porsborg v/blog.doggerlanddesign.dk

v/https://doggerlanddesign.dk/

Uldvask: hvor ofte skal uldtøj og strik af uld vaskes? Doggerland Design anbefaler…

Info om uldvask, om uldens smudsafvisende egenskaber og luftning af uldtøj

Uldvask – hvor ofte skal uldtøj og strik af uld vaskes?

Uldvask… I alle mine opskrifter – og det er efterhånden blevet til en del, skriver jeg en anvisning til hvordan man bedst vasker – og ikke bør vaske hjemmestrikket tøj for ofte. Men hvad er “for ofte” – og hvorfor ikke?

Kort fortalt er al god uld i sig selv smudsafvisende. Det vil sige at uld – og altså også uldgarn, i stor udstrækning afviser – eller ikke “binder” støv og sved mv, ligesom bomuld og andre vegetabilske fibre gør. Selvfølgelig er der en grænse for uldens selvrensende egenskaber, fx i forhold til hvor meget sved ulden kan afvise uden vask. Omvendt, slider al vask på uldens fibre – også nænsom håndvask af strikkede og andre håndlavede tøj- og beklædningsdele.

God uld og uldvask… Ønsker man lang holdbarhed er een af måderne du kan opnå dette på, at begrænse hvor ofte du vasker dit uldtøj. En anden måde, er naturligvis at købe og strikke med uldgarn i god kvalitet, hvor fx betegnelse “100% ren ny uld” er en af de gamle kvalitetsbetegnelser som stadig anvendes. Men generelt kan man sige, at garn af 100% uld, ikke for billigt – bør være lavet af god uld som i sigselv er smudsafvisende 🙂

Superwash… Så er der spørgsmålet om superwash-behandling af garn, som – igen kort fortalt, er en overfladebehandling af uldgarnet i stil med skyllemidler til tøj af fx bomuld, men altså lavet til uld – som er en animalsk fiber. Superwashbehandlingen beskytter ulden så den kan tåle mere vask – også vask i maskine, hvilket er en stor fordel ved brug og vask af babytøj, undertøj og andet tøj som sidder tæt på kroppen eller nemt bliver beskidt. Omvendt “spærres” uldens fibre også lidt inde ved superwashbehandlingen, så uldens egen smudsafvisende egenskaber begrænses.

Om uldvask og vask af strik af god uldgarn på bloggen og online i shoppen

Luft dit uldtøj 

Uldvask og slid… For at undgå for stort “vaske-slid” på dit håndarbejde, vil jeg altid anbefale at al strik af rene uldgarner fx luftes ude en gang imellem – liggende på et (vandret) tørrestativ eller over en stoleryg – i tørvejr og skygge – og gerne på en frostklar dag, eventuelt vendt rundt en hurtig tur i nylagt sne. Lad din uldbluse, sweater mv. ligge på tørrestativet eller hænge over stoleryggen ½-1 time, ryst den blidt – og så er den blevet frisket op!

Nænsom håndvask… Elles anbefaler jeg nænsom håndvask – for sweaters og overtøj strikket i god uld 1-2 gange om året – bluser og andet finere strik, måske kun hver anden gang du synes den trænger til at blive frisket op. Alt med måde, er måske bare det bedste råd 🙂

Uldkur… en sidste ting: uldens indhold af lanolin er også afgørende for fibrenes smudsafvisende egenskaber. Derfor anbefales det at give fx uldundertøj en “uldkur” med lanolin en gang imellem, for når undertøjet er blevet brugt og vasket en masse gange mister det langsomt sit beskyttende indhold af lanolin, som er naturlig uldfedt. Her anbefaler jeg Sonetts økologiske uldkur, som forhandles i shoppen og i Garnhytten Jægerspris.

God fornøjelse! /Marianne Damgaard Porsborg v/Doggerland Design

…mere om reste-sokker, arvegods og tid til eftertanke!

Som jeg har skrevet om før, eeelsker jeg at udnytte garnrester til det sidste. Med andre ord, holder jeg især meget af at forvandle både nyt garn og rester, til hjemmestrikkede sokker til familien og migselv…

I mange år har jeg strikket “almindelige” sokker af 4-trådet OPAL og Froehlich strømpegarn – og inden for de sidste par år, er det også blevet til en del ragsokker i den stærke islandske ragsokkegarn Hosuband.

Når jeg strikker ragsokker i herrestørrelser, bruger jeg næsten altid omkring 150 gram garn til et par. MEN – en gang imellem får de lidt mere længde på skafterne, og så ender jeg jo hurtigt op med rester…

Og som sagt, skal gode rester ikke gå til spilde hjemme hos os. Reste-sokkerne på fotoet er lavet med 4 forskellige rester Hosuband ragsokkegarn – og de er måske ikke det kønneste par, men på en eller anden sjov måde, varmer de lidt ekstra når jeg ved, at de er lavet af rester jeg måske ville have kasseret.

Ragsokker strikket i rester af det islandske ragsokkegarn Hosuband fra Istex

Reste-ragsokker i Hosuband på min mormors gamle Hardangerdug. 2018.

Arvegods… Den fine dug på fotoet er iøvrigt en jeg arvede sidste år. Jeg kan desværre ikke huske om det er min mormor som har syet/broderet dugen med det klassiske Hardangermønster, men flot er den stadig – og som med så meget andet dejligt arvegods, vækker den gode minder fra mine bedsteforældres hjem.

Arvegods og håndarbejde… Én ting har arvegods man holder af og håndarbejde til fælles, nemlig at tankerne nemt drejes i retning af gode minder, når man enten fx finder en gammel arve-dug frem, eller når man arbejder kreativt med hænderne, på den ene eller anden måde. Måske er det bare mig som er “sær” i den retning, men jeg nyder at bruge gamle ting til hverdag og fest – både arvegods og ting jeg har fundet i genbrugsbutikken eller på loppemarked, og især arvegodset, vækker minder – og får mig ofte til at stoppe op og tænke efter, også i min super travle og dejligt aktive hverdag.

Noget helt andet er, at imellem alle mine alsidige gøremål i hverdagen – med design- og konstruktionsarbejde, modelopstrik, webshop- og salgsarbejde, butiksindretning, kundevejledning, markedsføring og skriverier – er det faktisk skønt at blive “grounded” med en omgang helt-nede-på-jorden reste-strik 🙂

/Marianne Damgaard Porsborg

Hvorfor strik med spindegarnet Einband er lidt “hårdt” og hvordan det færdige resultat bliver.

Da jeg var barn, var min mormor og andre familiemedlemmer faste kunder hos Håndarbejdets Fremmes butik i København. Som jeg husker butikken var den ikke bare fuld af broderigarn og mønstre, men også af de skønneste væve- og strikkegarner…. vægge fulde af garn, så langt et barneøje kunne række  🙂

Og som jeg husker det, var det også her min mormor købte entrådet færøsk eller islandsk spindegarn, som hun blandt andet brugte til maskinstrik og hækling. Jeg har stadig en maskinstrikket, kortærmet cardigan med hulmønster, som min mormor strikkede af spindegarn til min mor – og som jeg senere overtog. Den er ihvertfald 30 år gammel – og stadig fin. Jeg har iøvrigt lovet en kunde at “kopiere” den til håndstrik 🙂 og det glemmer jeg ikke, jeg har bare ikke nået det endnu.

Nogle elsker spindegarn – andre hader det. Begge dele med rette, for spindegarn er nemlig lidt specielt, men også unikt, rustikt i udtrykket og alligevel blødt. Derfor hører jeg selv til dem som elsker spindegarn.

Hvordan det er at strikke med entrådet uldgarn, som spindegarnet Einband: Spindegarn er lidt “hårdt” eller “sprødt” at strikke med, og derfor ligger garnet sig desværre lidt ujævnt ved håndstrik, og jo større pinde man strikker på, desto “værre” bliver det. Samtidig drejer, eller strækker strik af spindegarn sig… og i glatstrikning synes nogle, at det bliver virkelig slemt – både med hensyn til ujævnheder og det at det strikker sig… MEN FAT MOD!

Hvorfor så strikke med spindegarn? Umulighederne til trods, er strik af spindegarn også helt fantastisk – FORDI – ligeså snart det strikkede er vasket første gang og lagt “på plads” ved liggetørring – så forvandler det sig på smukkeste vis!

Efter vask og ved brug, ligger maskerne sig ikke alene pænere, garnet åbner og løfter sig også, så det bliver “langhåret” – blødt og lækkert! Se fx disse natsokker – eller spiralsokker om man vil, strikket i Einband fra Istex, de er blevet bløde, vamsede og rigtig fine.

Natsokker, spiralsokker strikket af entrådet uldgarn: spindegarnet Einband fra Istex, Island. Foto og model: Marianne Damgaard Porsborg

Jeg ved godt, at med garn og strik – ser man bedst med fingrene 🙂 og ja, blødheden og det vamsede… må du derfor have til gode.

Strik med spindegarn på pind nr. 6 – En af de mere kendte bluseopskrifter til strik i islandsk spindegarn, er nok modellen ASKA. Jeg har selv lige strikket den i 6 forårsfarver – et farvespil som opvejede irritationen over hvor ujævnt resultatet i første omgang blev… Se her:

ASKA løsopskrift til strik af islandsk bluse i spindegarnet Einband fra Istex. Entrådet uldgarn. Model før vask.

ASKA – uldbluse strikket i spindegarnet Einband – FØR VASK. Foto: Marianne Damgaard Porsborg

Som sagt forvandler spindegarnet sig ved brug og især efter første vask. Men husk: jo større pinde det strikkes på, desto mere ujævnt og rustikt bliver det!

 

ASKA islandsk uldbluse i seks farver strikket i spindegarnet Einband /Istex. Entrådet uldgarn, sælges online i webshop.

ASKA – uldbluse strikket i spindegarnet Einband – EFTER VASK. Foto: Marianne Damgaard Porsborg

Jeg er igang med strikke en anden bluse i spindegarn, på pind 4 – både for min egen fornøjelses skyld, men også for at kunne vise senere her på bloggen, hvordan glatstrikning i Einband ser ud, når det strikkes på pind 4.

Mere følger altså – og god fornøjelse, for spindegarn skal opleves!

Marianne Damgaard Porsborg

v/Doggerland Design og Garnhytten Jægerspris

Læs eventuelt om Einband på Istex hjemmeside her: Einband – Lace weight Yarn

 

Hvordan man strikker 2 par sokker af 100 gram OPAL strømpegarn (1 nøgle)…

For nyligt kom jeg vist til at sige noget vrøvl til en kunde i Garnhytten…. Det kan jo smutte 🙂 Jeg tror nemlig, at jeg kom til at sige noget i retning af “at man nemt kan få 1 par sokker ud af et nøgle OPAL strømpegarn”… og ja, det kan man – men det jeg ville have sagt var, at man godt kan få 2 par sokker i størrelse 38 – ud af 1  stort nøgle (100 gram) strømpegarn!

Nå. Men jeg håber kunden læser med her, og ellers kan du måske bruge mit råd, som naturligvis ikke kun gælder OPAL strømpegarn, men også andre strømpegarnsmærker i 4-trådet uldgarn med en løbelængde på ca. 425 m /100 gram – eller mindst 210 m /50 gram.

Hvordan man strikker to par sokker størrelse 38 af 100 gram strømpegarn

De viste sokker på fotoet vejer 37 gram pr. styk, fordi jeg har strikket skaftet lidt langt: 20 cm ned til hælens begyndelse. Det betyder, at jeg skal bruge mindst 148 gram strømpegarn til to par…

Sådan strikker du 2 par sokker i størrelse 38 af 100 gram strømpegarn:  Hvis du strikker sokkens skaft max 13 cm lange (ned til hælens begyndelse) – i størrelse 38 – har du garn nok til 2 par sokker på 100 gram 4-trådet strømpegarn! Godt sparetrick, ikk 🙂 Rart er det, at kunne spare og udnytte garnet optimalt, synes jeg.

Skal du strikke sokker i større størrelser end 38, kan du naturligvis lave skaftet endnu kortere… indtil en hvis grænse – og måske stadig få 2 par på et stort eller to almindelige 50 grams nøgler strømpegarn.

God fornøjelse!

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

OPAL strømpegarn med rabat på udsalg online i shoppen og i butikken Garnhytten i Jægerspris.

Der er masser af god strømpegarn fra OPAL med rabat på udsalg – online i shoppen og i Garnhytten Jægerspris.

 

Om mesterlære og om at strikke mere til andre end til sig selv…

Kender du udtrykket “Mekanikerens bil er altid den værste“?

Eller “Frisørens børn er altid langhårede“?

Som gammel mekanikerdatter er jeg naturligvis vokset op med det første, og jeg kom til at tænke på udtrykket i sidste uge, hvor jeg lavede en liste over alle de strikmodeller og opskrifter jeg har sat mig for at få færdig inden påske… fordi: næsten alle modellerne på listen er i størrelser til børn, mænd eller damestørrelse 34/36, som passer min udstillingsgine (Fru Gine) og ikke mig 🙂

På den ene side, er det jo skønt – måske ligefrem et privilegium, at kunne strikke, hækle eller sy forskellige ting til andre. Men glemmer vi ikke at forkæle os selv med lækker strik eller anden håndarbejde? Jeg gør ihvertfald, bevidst og ubevidst.

Når jeg kigger på min lange to-do-liste over kommende strikkeprojekter, som jo mest af alt er designprojekter der har noget med shoppen og Garnhytten at gøre, så er det altså tydeligt, at jeg dels tænker som jeg plejer: strik til andre, dels at jeg ofte planlægger i forretningsøjemed, altså strik som passer en udstillingsgine eller en fotomodel…

Men i sidste uge, efter tanken om Mekanikerens bil er altid den værste, så tænkte jeg: hvorfor ikke strikke mere i min egen ikke-længere-fotomodel-størrelse, og være min egen “udstillingsmodel” – ihvertfald i hverdagens gang i Garnhytten og andre steder?

Så opstod problemet: jeg har ikke tænkt “målrettet” over hvilke strikmodeller jeg selv vil gå i 🙂 Jeg har altså gjort mig mange forestillinger om hvad mine børn og øvrige familiemedlemmer nok gerne vil gå i af strik – og måske mest om hvad moden dikterer lige nu og kunderne øjensynligt vil strikke eller hækle… men jeg selv… hvad vil jeg gå i?

Den pædagogiske filosof John Dewey skrev, blandt mange ting, om det at lære i en mesterlæresituation i et håndværksfag*. At være i praktik, eller lærling, hos en håndværksmester betyder fx at de opgaver praktikanten eller lærlingen udfører har større eller mindre betydning for mesterens kunder. Måske fremstiller praktikanten eller lærlingen ligefrem et produkt som skal sælges til en kunde – og derfor får mesterlæresituationen den ekstra dimension, at det objekt som er genstand for oplæringen og læreprocessen, har betydning for andre end praktikanten/lærlingen: nemlig også for både mester og kunde.

Denne måde at lære på, med en kunde eller anden modtager i fokus, ligger på min rygrad, da den på flere måder var en integreret del af min opvækst. Som datter af en mekaniker med eget autoværksted, tankstation og bilforhandling, hvor min familie og jeg boede ca. 15 år i huset ved siden af virksomheden, fyldte mesterlære naturligvis rigtig meget i hverdagen. Mine forældres virksomhed var iøvrigt ofte lidt af et samlingssted for byens “knægte” – da lærlingene og deres kammerater tit “hang ud” efter fyraften, hos min far.

Samtidig stod jeg selv i lære hos min mor og bedsteforældre, billedligt talt, i forhold til oplæring i strik, hækling og syning, som jeg langsomt men sikkert blev glad for- og lærte fra jeg var helt lille. Der er mange smarte begreber for den form for oplæring mine forældre og bedsteforældre praktiserede – “Show and tell” fx, men enden på det hele er, at mesterlære nok var langt mere udbredt som oplærings- og samværsform – også privat i familierne og hjemmene, end det er nu.

Mesterlære, fik jeg også i mange år i træk, ind med skeer, i den lokale Husflidsskole. Her gik jeg til børnekurser mange gode eftermiddage i vinterhalvårene, hvor jeg lærte at arbejde med skind og læder, lave stoftryk, linoliumstryk (grafisk arbejde), smykker mv.

For mit vedkommende var min barndom og opvækst altså på flere måde omgivet af mesterlære – og jeg elskede det! Det gav mig en masse (som jeg vil skrive om en anden gang) – og det gav min fars lærlinge en masse, som de iøvrigt stadig taler om, når jeg en sjælden gang møder dem som voksne.

Som indehaver af en webshop og butik, med salg af garn, strikkekits og opskrifter – også i eget design, har jeg selv fået, eller rettere: taget, mesterrollen. Jeg har ikke praktikanter eller lærlinge i mit lille enkeltmandsfirma 🙂 men, hver eneste gang jeg designer og skriver en opskrift, tænker jeg som en mester der skal lære en anden op: opskriften skal være letforståelig og nem at gå til, så “eleven” (læs: kunden) får et godt resultat og en tilfredsstillende tekstil arbejdsproces. På den måde er mine kunder altså både “lærlinge” og kunder, i forhold til indholdet i -og målet med min arbejdsproces.

Tilbage til det at strikke mere til andre end til sig selv. Hvorfor hiver jeg Dewey og mesterlære ind i snakken? Det gør jeg, fordi jeg mener mesterlærens kundedimension, som jeg har erfaret -og Dewey beskrevet den: det at “der er nogle som skal kunne bruge det jeg laver” delen i lærings- eller fremstillingsprocessen, netop har betydet, at jeg altså ofte indtænker en modtager i både designproces og udførelse af mit produkt. Men mere om mesterlære og Dewey en anden gang.

Summa summarum: fremover vil jeg prøve at udfordre migselv, ved oftere at sætte mig i modtager- eller kunderollen, når jeg designer og strikker mv. – fremfor i den evige producent- og mesterrolle. Og så får vi se, hvad det fører til 🙂

Marianne Porsborg /www.doggerlanddesign.dk

* Dewey har blandt andet skrevet om mesterlæresituationer i bøgerne “Democracy and Education” (1916) og “Art as Experience” (1934)

Giv dine garnrester til “Kantmaskerne” som strikker til hjemløse – det gør jeg :-)

Jeg har tidligere fortalt, at du er velkommen til at aflevere dine garnrester her i butikken – så jeg kan give dem videre til nogle af de flittige strikkere, som strikker gode sager til hjemløse og andre socialt udsatte. Det tilbud gælder stadig!

De sidste to gange jeg selv har ryddet op og samlet garnrester sammen, har jeg givet resterne til strikkere fra organisationen “Varmestuestrik” – og før det gav jeg garnrester til strikkere fra Røde Kors. Denne gang, har jeg doneret en kasse med garn til et lokalt medlem af den nye sammenslutning af gode folk som også strikker til hjemløse: Kantmaskerne.

Kantmaskerne – startede op på Orø i 2012, et “spytkast” fra Jægerspris – og en ø jeg iøvrigt har mange skønne barndomsminder fra… også med strik og hækling… Nå, men du kan læse mere om Kantmaskerne på linkene nederst på siden – og måske også melde dig som frivillig strikker (på deres Facebookgruppe), hvis du har tid og lyst til at give en hånd med 🙂

Det er bare så skønt, når frivillige yder en indsats for samfundets udsatte på denne måde!! Det er dybt beundringsværdigt, og jeg ville nogle gange ønske, at der var flere timer i døgnet, så jeg kunne hjælpe til. Men – jeg donerer garn, og det er jo også en slags hjælp.

Garn shoppen Doggerland Design og Garnhytten donerer garnrester til Kantmaskerne, som strikker til hjemløse. Foto: Marianne Porsborg

Kom bare an – med dine garnrester! Som sagt, er du stadig hjertelig velkommen til at komme forbi min butik Garnhytten i Jægerspris – også med de garnrester du ikke selv kan eller vil bruge. Så sørger jeg for at give dem videre til Varmestue-strikkere eller strikkere fra Kantmaskerne (du bestemmer)!

Bedste hilsner, Marianne v/http://doggerlanddesign.dk/

Garnhytten, Thyrasvej 40, 3630 Jægerspris

Kantmaskernes Facebookgruppe (søg om optagelse): https://www.facebook.com/groups/514229491974694/?ref=br_rs

Kantmaskerne i nyhederne: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/strikker-til-udsatte-tre-kvinders-strik-er-blevet-et-landsdaekkende

Varmestuestrikhttp://varmestuestrik.dk/

 

Om garnsalg online og miljøvenlig hurtig forsendelse/fragt

Marianne Porsborg ved Garnhytten Jægerspris, sælger garn online i shoppen Doggerland Design.

En af shoppens “mærkesager” har altid været opprioritering af kvalitet, natur, genbrug og miljøhensyn. Ikke kun i forhold til valg af det garn, som shoppen sælger online og i Garnhytten Jægerspris, men også i forhold til udvikling af gratis opskrifter, råd og vejledning om brug af garnrester – og i forhold til forsendelsen af ordrer købt i shoppen.

Så vidt det er muligt, sender jeg altså din ordre pakket ind i stærke kuverter af genbrugspapir, i genbrugs-papkasser eller pakket godt ind i brunt genbrugspapir. På den måde holder jeg fragtomkostningerne nede – uden at gå på kompromis med kvaliteten, og uden brug af en masse plastik – og – kan samtidig tilbyde billig fragt i shoppen.

Naturligvis vinder pakkerne fra Doggerland Design sikkert ikke nogen pris for lækker indpakning 🙂 men jeg håber du forstår min prioritering med kvalitet og miljøhensyn før pakkens udseende.

På sigt, kan det godt være at jeg bliver nødsaget til – som flere andre online garnbutikker, at sende varerne i plastikposer. Det er nemt, hurtigt og smart. Måske ikke altid det mest sikre, i forhold til forsendelse af fx strikkepinde og broderisæt, men til garn – kan jeg godt se det er smart. Men, indtil videre, bruger jeg gerne tid på at finde gode, stærke papkasser i det lokale supermarked – og/eller pakke din ordre sikkert ind i godt gammeldags brunt papir.

Bedste hilsner, Marianne Porsborg v/Doggerland Design