Sådan laver du et nemt, retstrikket sjal i blød alpaka

Retstrikket sjal

For mange år siden strikkede min mor et enkelt, blødt sjal til mig. Så vidt jeg husker, strikkede hun det på en camping-sommerferie med min far. Anyway – så ville hun gerne have et nemt strikke-projekt med på ferie, og jeg havde en rest kidmohair i god kvalitet liggende – så efter ferien, kom hun hjem med dette sjal til mig:

gratis opskrift på nemt retstrikket trekantssjal

Da yndlingssjalet blev spist af møl…

Det brune Kidmohair-sjal har jeg “boet i” hver vinter siden, på skift – med de mange andre uldne sjaler jeg har. Det her, er dog et af mine yndlinge… MEN – for 2 somre siden, fik mit klædeskab besøg af møl. ØV – for de små banditter nåede at spise lidt af yndlingssjalet, inden jeg opdagede det og fik dem bekæmpet. Mølhullet har dog ikke forhindret mig i at bruge sjalet alligevel, men nu trænger det måske, til at blive afløst af et nyt. Se opskrift herunder:

mølhul i strikket sjal. Gratis opskrift på nemt retstrikket trekantssjal

Sjal i blød 100% ren alpaka-garn:

Jeg strikkede afløseren i alpaka fra BC Garn, men anbefaler nu (august 2019) at bruge Alpakagarnet fra Filcolana: Indiecita. Der går 4 nøgler /50g til – 5 hvis du vil have det større.

Sjalsopskrift – retstrikket og trekantet:

Slå 3 masker op (1-2 m hvis det er tykt garn) på en pind som er ½-1 nummer større end garnet normalt strikkes med (så det bliver lidt løst, luftigt og lækkert). Strik ret, første pind uden udtagning, herefter – og på resten af arbejdet: tages 1 maske ud i begyndelsen af hver pind.

Skift til en stor rundpind (80-100 cm) efterhånden som arbejdet skrider frem. Strik til sjalet er stort nok (eller til du ikke har mere garn :-)), hæft ender og værs´god – 1 styk skønt sjal!

Jeg har brugt pind 4½ men du kan også gå ned på 4 mm pind. Sjalet kan iøvrigt også strikkes stribet, og i forskellige/blandede garnkvaliteter (måske har du nogle gode garnrester liggende, som du kan “blande” til sådan et sjal?) – hvis du har lyst til det.

sjal-i-babyalpaca

Efterfølgende har jeg hæklet små fine blomster i restegarn, og har syet dem på sjalet, hist og pist. Få opskrift til de hæklede blomster – her.

God fornøjelse!

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

Sådan gør man… Lav en nem vest af et oldemorstæppe

Som skrevet i et tidligere blogindlæg, er jeg velsignet med en familie, som laver og har lavet, en masse håndarbejde. En af mine oldemødre, hæklede for eksempel flere af de klassiske oldemors-tæpper, med den enkle oldemors-firkant, i et hav af forskellige farver (se også her: blogindlæg om hæklet oldemors-tæppe)).

Gratis opskrift på hvordan man syr og hækler en vest af et gammel oldemorstæppe

Et af familiens oldemors-tæpper, var dog efterhånden blevet så slidt, at min mor for nogle år siden besluttede, at det enten skulle kasseres, eller laves om til noget andet…. Hun valgte heldigvis det sidste 🙂 På ingen tid, forvandlede min mor nemlig en del af det slidte oldemors-tæppe, til en vest til mig.

Sådan syr og hækler du en vest af et oldemors-tæppe:

Mål hvor bred og lang vesten skal være for at passe dig – gange 2 i bredden (= omkredsen) – OG – så det passer til et antal oldemors-firkanter som går op i 4, i bredden. Klip dette firkantede stykke ud af dit (gamle) oldemors-tæppe, ved at klippe mellem 2 firkanter hele vejen rundt. Nu foldes siderne ind mod midten, som om du ville “lukke” vesten. Klip ned til ærmegab i begge sider af vesten (igen mellem 2 firkanter), i den ærmegabshøjde du vil have, og så det passer med et helt antal firkanter. Nu former du ærmegabet ved at klippe ca. 2/3 firkanter af i ærmegabets sider (f.eks. 2 ud af 3 firkanter) – og bukker den sidste, nederste 1/3 en halv gang om på bagsiden/vrangen – se foto! Hold det foldede ærmegabs-stykke til med nåle, og ri det fast på bagsiden, så det ligger fint “imod sig selv” i en trekant.

aermegab-til-oldemor-vest

Nu skal du forme halsudskæringen. Lav f.eks. halsudskæringen som en V-udskæring: igen ved at folde om til bagsiden/vrangen, så du synes det passer. Hold igen til med nåle og ri stykkerne let til, på bagsiden.

halsudskaring-til-oldemor-vest

Sy nu skuldersømmene sammen – og hvis du har lyst, kan du eventuelt hækle en kant (f.eks. med fastmasker eller musetakker) rundt i ærmegabene, og rundt om hele frontens åbning og forneden.

God arbejdslyst!

Oldemors-taeppe

Marianne Porsborg v/garn webshoppen Doggerland Design

Strik og garn – nu også på Instagram

Flere og flere danskere deler deres oplevelser med strik og andet håndarbejde på de forskellige sociale medier. Det synes jeg er en spændende udvikling, for det giver ikke blot folk mulighed for, at man kan dele opskrifter, erfaringer – sorger og glæder omkring håndarbejde med ens nærmeste – for nu har alle med en computer og/eller en mobiltelefon også mulighed for, at dele det hele, med fremmede fagfæller via de sociale medier…

Fremmede, altså ukendte Facebook-venner og folk man f.eks. følger på Twitter og Instagram – er jo i bund og grund, blot venner man ikke har mødt endnu, i den virkelige verden 🙂 Og venner, kan man dele mange ting med, også gode råd om håndarbejde, strikke- og hækleopskrifter man selv holder af o.s.v.

For nyligt havde jeg en kunde i min lille hjemme-garnbutik, som ikke blot ville købe Shetlandsuld i flere farver til sig selv, men som også skulle handle for en anden, der ikke havde mulighed for at besøge min butik den dag. På “distance” og ved hjælp af mobiltelefonens kamera og mikrofon, tog kunden fotos af de forskellige garner, som hun måske skulle købe med til sin veninde, imens de havde en samtale over mobilen, om garnernes farver, kvalitet, tykkelse, pindestørrelse o.s.v. Hurtigt og smart, fordi kunden som ikke var til stede, alligevel følte at hun på den måde var “med” i butikken. Mobiltelefoner og de sociale medier kan altså en masse, som man bestemt ikke skal kimse af blot fordi man, som jeg, beskæftiger sig med gamle håndværk og håndarbejder.

Håndens arbejde har dog altid været tæt forbundet med føle-sansen, synet og naturligvis, håndens “fornemmelser”. Måske netop derfor har mange haft lidt svært ved netop at handle garn og strikkekits på internettet? – men med de nye gode hjemmeside-designs, blogs, webshops og de sociale medier, kan man som garnkunde efterhånden få en rigtig god “fornemmelse” af garn og strik, ved flere og mere detaljerede fotos af varerne på internettet, og ved andre folks anbefalinger, forklaringer, råd og vejledning via de sociale medier mv.

Doggerland Design er naturligvis med på moden 🙂 og er derfor også at finde, ikke bare her på bloggen og på Facebook, men nu også på Instagram. I shoppen og på Facebook lægges fra tid til anden gratis opskrifter ud, og på Instagram lægges fotos og små kommentarer ud…

Brug gerne Doggerland Designs sociale medier! Du er naturligvis hjertelig velkommen til at lægge dine egne opskrifter ud på Doggerland Designs Facebook-side, til andres fornøjelse og glæde – eller dele fotos af dine håndarbejdsprojekter med mig på Instagram!

Mange hilsner

Marianne Porsborg

v/Garn webshoppen Doggerland Design

Traestub, ramslog, strik og garn hos Doggerland Design

Når hænderne er “skruet rigtigt på”…

Forleden sagde min mor noget i retning af: Du har jo altid kunnet få alting til at gro, Marianne. Det var sødt sagt af hende, men jeg ved ikke om det er helt rigtigt. Og dog, jeg har nok altid haft “grønne fingre” – nyder  at gå i haven, elsker at se nye planter spire frem, går på jagt i skov og krat efter spiselige planter, lader “ukrudtet” i havens bede stå længere end andre måske gør – for tænk nu hvis… der lige gemmer sig noget spændende imellem ukrudtet, som ikke skal luges væk…

Sådan gik det også sidste år, hvor denne lille Valnødde-baby pludselig dukkede op imellem kruspersille, Kinesisk purløg, solsikker og Marokkansk mynte, fordi jeg, som altid, havde været lidt “langsom” med at få luget. Vinteren forinden havde vi måttet lade parcellens meget store, og måske mere end 40 år gamle, Valnøddetræ fælde. Det var en sorgens dag, men vi havde fået monteret solceller på husets tag, og den store Valnøddekrone kastede alt for lange skygger på taget (og dermed også på solcellerne). Så der var ingen vej uden om, træet måtte væk… Til gengæld har vi nu en aflægger, som jeg vil passe og pleje, så vores gamle 70’er hus igen, om mange år, kan prale af, at være et hus med et Valnøddetræ i haven. Se hvor fin den er, 9 måneder gammel og lige ved at springe ud 🙂

Valnodden

 For at vende tilbage til det der med at have “grønne fingre”, så har jeg gået og tænkt, at alle dem jeg kender privat, der som jeg, elsker- og bruger meget tid på havearbejde – OGSÅ – er gode til et håndværk eller- håndarbejde. Måske har det noget at gøre med generne eller, at “Krage søger mage” – men pudsigt er det, at vi er mange som BÅDE har hænderne skruet ordentligt på til tømmer- og træarbejde, billedmageri, vævning, strikning, hækling, syning o.s.v. – OG – samtidig har “grønne fingre” og elsker at bruge tid i haven.

Måske er jeg bare en “skidtsamler” – når jeg sådan går og gemmer og venter på, at små ukrudtslignende spirer, skal forvandle sig til skønne og u-undværlige haveplanter. MEN – jeg nyder bare, at få en masse forærende på denne måde, ved at væbne mig med tålmod og lade tingene stå, til jeg ved om- og hvad de kan blive og bruges til. Derfor har jeg forglem-mig-ej, purløg, persille, akelejer, solsikker, stokroser, valmuer, træspinat… og nu også: et valnøddetræ, de mærkeligste steder i haven. Jeg elsker det, for det betyder, at mine rosenbede og andre “almindelige” bede, ikke bare rummer roser og traditionelle stauder, men også alverdens frie, selvsåede planter, som jeg kan nyde. Når jeg fra tid til anden får for mange af disse selvstyrende planter, så forærer jeg dem bare væk 🙂

Skidtsamler i haven – således også når det kommer til stof og garn i husets gemmer… For jeg har stakkevis af lækre stykker stof, store som små – og kassevis af gode gamle garnrester – som jeg ved, at jeg liiige pludselig kan få brug for, senere – til et eller andet projekt, til en design-idé jeg ikke har fået endnu o.s.v. Og som med stauder og andre planter jeg fra tid til anden får for mange af, så forærer jeg også stof og garnrester væk, til familie, venner eller Røde Kors’ fantastiske strikke-damer.

…Måske når min Valnødde-baby at blive så stor, at jeg – når jeg engang går på pension – kan nyde min tredje ungdom, med at sidde og strikke eller hækle i skyggen af et nyt, men måske kun halvstort valnøddetræ – og den drøm ville jeg ikke kunne drømme, hvis jeg havde været for ivrig med lugejernet sidste sommer 🙂

Marianne Porsborg

strik-terrasse-rosentroje

Nyhedsbrev: Sommer åbningstider i hjemme garnbutikken

Kære alle,

Fra og med denne uge har jeg mulighed for, at holde mere åbent i hjemme-garnbutikken. Ved siden af mit arbejde med Doggerland Design, studerer jeg en kandidat i Generel Pædagogik på Århus Universitet/DPU i Emdrup, hvilket betyder, at jeg frem til 1. september, er langt mere hjemme end jeg plejer at være 🙂

De næste 3 måneders tid, har du derfor mulighed for at “ose” og handle i Doggerland Designs hjemme-garnbutik en del mere end ellers, og de udvidede åbningstider vil løbende blive annonceret, her på bloggen, på Facebook og på en gang imellem på Twitter (@porsborgstrik) og Instagram: doggerland_design

Hjemme-garnbutikkens åbningstider i uge 26, 2015:

Med forbehold for ændringer – er Garnhyttens åbningstider planlagt til: Torsdag og fredag kl. 10.30-17.30. Vel mødt!

BC Garn Rosentroje Doggerland Design

PS: Der er naturligvis stadig mulighed for at bestille de gode garner, strikkepinde mv. som normalt i webshoppen – ligesom du kan bestille varer i shoppen til afhentning i hjemme-garnbutikken, enten på de officielle åbningsdage, eller efter aftale (skriv eventuelt til marianne@doggerlanddesign.dk).

PPS: Rabatten på 15% på alle varer i resten af 2015 – gælder stadig, både i garn webshoppen og i hjemme-garnbutikken 🙂

Mange hilsner

Marianne Porsborg v/Doggerland Design

…Om hvorfor en garn webshop kom til at hedde Doggerland Design…

Som nævnt i tidligere blogindlæg, fik jeg idéen til min nuværende strikdesign- og iværksættervirksomhed, under en miniferie til Dublin i Irland. På denne mini-ferie rejste min mand og jeg ikke blot tværs over Nordsøen, i fly fra Danmark til Irland – over Sverige og Norge… vi rejste også i tiden, ved besøg på Dublins vikinge musseer, gåture langs floden Liffey igennem den gamle vikingeby Dublin, og på en guidet bustur til den irske jernalders Hill of Tara -og den 5000 år gamle stenalder gravhøj Newgrange nord for Dublin. Doggerland, som forhistorisk landområde, læste jeg i første omgang om, ved en tilfældighed i en lille avisartikel, i Dublins lufthavn…

Denne miniferie, blev altså til en rejse i både tid og sted, langt væk fra dagligdagens trummerum – hvor timerne og dagene var vore egne og hvor fantasien, og drømmene, fik frit løb… og hvor, måske ikke mindst: Doggerland, stenalderen og fortidens mønstre, i bogstaveligste forstand slå gnister i mit strikke- og garn glade hoved.

Stenalder mønster på sten ved Newgrange, Irland. Foto: Marianne Porsborg 2012

Stenalder mønster på sten ved Newgrange, Irland. Foto: Marianne Porsborg 2012

Opdagelsen af det forhistoriske “land” Doggerland, blev både bindeledet mellem min egen fortid og nutid og inspirationen til, at kombinere fortidens enkle mønsterverden med nutidens strikdesign, og det kræver måske en fortælling om selve Doggerland…

For det første skal det nævnes at jeg aldrig havde hørt om Doggerland som gammelt landområde, før denne tur til Irland. Som barn, i 1970’erne, blev jeg fra tid til anden passet af min farmor og farfar, og hos dem hørte jeg ordet “Dogger banke” (og Brune banke, Viking banke, Fiske banke…) nævnt i radioens Farvandsudsigt – om morgenen, når min farfar lavede gymnastik og min farmor lavede morgenmad til os… men selve Doggerland, hørte jeg altså først om, som voksen… (og hvad lavede jeg imens Farvandsudsigten rungede i mine bedsteforældres hus? Jeg lå sikkert på entrégulvet og tegnede, imens jeg beundrede min stærke farfar og hans morgengymnastik – eller også, sad jeg måske på badeværelset imens han lavede gymnastikøvelserne, og pludrede og pludrede… så han nok måtte skrue op for radioen, for at høre farvandsudsigten færdig 🙂).

For det andet købte og læste jeg bogen Europe’s lost World – The rediscovery of Doggerland (se note 1), under den spæde virksomhedsopstart. Denne bog, en arkæologisk forskningsrapport om Doggerland, oplyser ikke blot om nyeste viden om Doggerland som tidlig stenalder landområde mellem Storbritannien og kontinentet (nu: Nordsøens havbund), men også om det første (for ca. 100 år siden) arkæologisk arbejde med søgning efter beviser for Doggerlands “eksistens”, og endelig fortæller bogen også illustrativt om nutidens studier af landområdet, ved et utraditionelt samarbejde mellem arkæologer og oliebranchens ingeniører m.fl. En meget spændende bog på engelsk, som jeg varmt kan anbefale.

Doggerland, fra før den sidste istid, forbandt Irland og Storbritannien med Nederlandene, Tyskland, Danmark og Sverige – og det, at en stor del af dette kæmpe landområde nu er dækket af havet, af Nordsøen og den engelske kanal – gør unægteligt Doggerland til et “Nordens Atlantis” – mystisk, fordi det ikke længere findes som landområde, og fordi det er så svært at studere arkæologisk. Fascinerende er det også at tænke på, at megen strik og mange strikkemønstre, ligner hinanden, fra Irland og Storbritannien til Danmark og det øvrige Norden (jeg kunne derfor fristes til at kalde denne mønsterverden for: Doggerland mønstrene :-)).

Med til historien hører iøvrigt også, at jeg altid har været interesseret i historie, både som fag (på hobbyplan) – og ved studier af primitive, etniske, oprindelige (kært barn har mange navne) -motiver og mønstre (både de organiske og de geometriske). Kort fortalt, synes jeg det er dybt fascinerende at tænke på, at verdenen over, igennem alle tider, har mennesket omgivet sig med kunst, motiver og mønstre som på mange måder er ens, eller ihvertfald har samme udgangspunkt i en slags “fortidens grundmønstre”, næsten uanset hvor i verden mennesket var – eller er.

Min fascination af Doggerland, i kombination med min glæde ved fortidens mønsterverden, er derfor inspirationen og grundstenen i virksomheden Doggerland Design. I første omgang fortsætter jeg med at designe som jeg længe har gjort, med enkelthed og det rustikke bygget ind i moderne strikmodeller. Senere, efter lidt mere “forskning” og arbejde, er det også planen, at jeg vil lancere garnkit kollektioner som bærer mere synlige præg af fortidens mønstre… Mere herom, når jeg kommer så langt 🙂

Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

slide_1

Note 1: Europe’s lost World – The rediscovery of Doggerland, Published 2009 (2013), CBA Reseach Report 160 (Counsil for British Archaeology 2009), by V. Gaffney, S. Fitch and D. Smith, ISBN 978 1 902771 77 9.

…om hjemme-GARNBUTIKKEN og åbningstider…

slide_1

Doggerland Design, er først og fremmest en webshop med salg af gode strikkegarner, garnkits, bambus strikkepinde, hæklenåle, håndarbejdsbøger mv. – men da jeg har haft garnbutik i Jægerspris før, er der flere af mine “gamle” kunder, som gerne vil besøge mit garnlager og handle her, istedet for i webshoppen, også selv om det ikke helt ligner en “rigtig” garnbutik 🙂

Alle er velkomne til at kigge forbi – enten i de gældende åbningstider eller efter aftale!

HJEMME-GARN-BUTIK i Jægerspris: Thyrasvej 40, 3630 Jægerspris (indgang gennem hul i hækken :-)). Aktuel åbningstid: kl. 12-18 hver onsdag (ændringer i åbningstiderne annonceres på Facebook og på webshoppens forside).

Kontantbetaling og betaling med VISA/Dankort og VISA Electron er muligt! Vel mødt!!

DOGGERLAND-logo_Web (1)

Åbnes også efter aftale på mail: marianne@doggerlanddesign.dk

Nogle har iøvrigt spurgt, hvorfor jeg “kun” holder deltidsåbent i hjemme-garn-butikken. Det skyldes, at jeg i 2015-2016 er fuldtidsstuderende ved Århus Universitet i Emdrup, hvor jeg læser en kandidat i Generel Pædagogik, som overbygning på min gamle håndarbejdslærer- og Tekstilformgiver uddannelse. Et studie jeg er meget, meget glad for – og som jeg vil kombinere med mine 30 års erhvervserfaring, politiske erfaring og altså naturligvis især med min øvrige uddannelsesbaggrund.

/Marianne Porsborg

Mere om… Kids Collection

Her på siden finder du en oversigt over de forskellige garnkits og børne- strikmodeller fra Doggerland Designs Kids Collection. Det overordnede tema for den begyndende kollektion af strikkeopskrifter til børn er: Enkelthed, funktion (plads til leg) i klassisk snit og naturlige garner! Alle garnkits strikkes i moderne kvalitetsgarner. Opskrift følger gratis med i alle garn-kits.

I resten af 2015 får du 15% rabat på alle varer og alle ordrer i webshoppen. God fornøjelse!

 

Sød og nem “trolde-bluse” – i den blødeste øko uld – str. 9-12 mdr. til 6 år: Link til troldebluse garnkit – med 15% rabat

Nem og superblød Troldebluse i øko uld. Design: Marianne Porsborg

Nem og superblød Troldebluse i øko uld. Design: Marianne Porsborg

 

Klassisk cardigan i superblød uldgarn “Hamilton Tweed 1” til børn 1-14 årLink til garnkit i webshoppen – med 15% rabat OBS: Modellen kan også købes/strikkes i den klassiske Shetlandsuld fra BC Garn, som føres i mange smukke tweed farver. Se shoppen!

Børnecardigan i blød uldgarn. Doggerland Design: Marianne Porsborg

Børnecardigan i blød uldgarn. Doggerland Design: Marianne Porsborg

 

Uldbluse til børn 1-14 år, med retrille-mønster og firkantet hals: Link til garnkit m. gratis opskrift til børnebluse i uld – med 15%  OBS: Modellen kan også strikkes i den ekstra bløde uldgarn Hamilton Tweed 1 fra BC Garn. Se shoppen!

Doggerland Designs børne strikbluse i den smukke Shetlandsuld. Design: Marianne Porsborg

Doggerland Designs børne strikbluse i den smukke Shetlandsuld. Design – Marianne Porsborg

 

Polo uldbluse til børn 1-14 år, i blød og slidstærk OPAL strømpegarn: Link til smart Polo uldbluse til piger og drenge, 1-14 år…. få 15% rabat i 2015 OBS: Denne børne strikke opskrift kan også strikkes i multifarvet billig strømpegarn fra OPAL – i mange smukke farvekombinationer – eller i den klassiske og altid gode Shetlandsuld i fine tweed farver. Se shoppen!

Polo uldbluse til børn 1-14 år i OPAL strømpegarn. Design: Marianne Porsborg

Polo uldbluse til børn 1-14 år i OPAL strømpegarn. Design: Marianne Porsborg

Listen bliver opdateret, efterhånden som jeg designer og laver flere garnkits til børnestrik. God fornøjelse!

DBH Marianne Porsborg v/Garn webshoppen Doggerland Design

 

 

Nyhedsbrev: MANGE – billige knapper og nye garn-kits…

Så er der masser af nyt i shoppen igen! Denne gang kan jeg for det første, med stolthed, præsentere Jer for “et hav” af forskellige knapper, i flere forskellige materialer, som alle passer så godt til strik, hver på deres måde!

Billige, håndlavede kokos-knapper til børn...

Billige, håndlavede kokos-knapper til børn…

Billige perlemorsknapper i to størrelser og tre farver...

Billige perlemorsknapper i to størrelser og tre farver…

Flere forskellige børneknapper i plastik, super billigt!

Flere forskellige børneknapper i plastik, super billigt!

…og mange flere knapper i shoppen: Doggerland Designs mange knapper til strik og hæklede sager…

Og så er der flere nye garnkits – blandt andet “rødbeden” – en nytænkt klassisk cardigan i dobbelt Shetlandsuld, sådan een man bare “bor i”…

Design: Marianne Porsborg

Design: Marianne Porsborg

…og en klassisk cardigan til børn, som enten kan strikkes i den superbløde uldgarn Hamilton Tweed fra BC Garn, eller i dobbelt Shetlandsuld, også fra BC Garn, som føres i mange smukke, tweed farver!

Model tegning - børnecardigan... Fotos er på vej!

Model tegning – børnecardigan… Fotos er på vej!

Glade hilsner

Marianne Porsborg v/garn webshoppen www.doggerlanddesign.dk

Mere om… Cosy Collection

Her på siden finder du en oversigt over de forskellige strikkede modeller og garnkits i Doggerland Designs Cosy Collection. Det overordnede tema for kollektionen er: Enkelthed, varme, moderne og klassisk design i et fint mix! Alle garnkits strikkes i kvalitetsgarner fra BC Garn. Opskriften følger gratis med i alle garn-kits.

I resten af 2015 får du 15% rabat på alle varer og alle ordrer i webshoppen. God fornøjelse!

 

Feminin nytænkt uldbluse i rib med drop-down-collar i Semilla Flamé: Link til garnkit – 15% rabat fratrækkes automatisk

Garnkit med gratis strikkeopskrift til feminin ribbluse i øko uld. Doggerland Design

Garnkit med gratis strikkeopskrift til feminin ribbluse i øko uld. Doggerland Design

 

Lun og let rullekrave uldbluse med bred rib i Semilla Flamé: Link til garnkit – rullekrave sweater med 15% rabat

Garnkit med gratis strikkeopskrift på rullekrave sweater med bred rib. Doggerland Design

Garnkit med gratis strikkeopskrift på rullekrave sweater med bred rib. Doggerland Design

 

Ung, kort og blød uldbluse med bred hals i Hamilton Tweed 1: Link til garnkit – ung blød bluse med stor hals og 15% rabat…

Garnkit med gratis strikkeopskrift på sød og ung uldbluse med bred hals. Doggerland Design

Garnkit med gratis strikkeopskrift på sød og ung uldbluse med bred hals. Doggerland Design

 

Halvlang strikket nederdel med flot svaj, i Hamilton Tweed 1: Link til garnkit – smuk strikket nederdel med 15% rabat

Garnkit med gratis opskrift til nederdel med flot svaj. Doggerland Design

Garnkit med gratis opskrift til nederdel med flot svaj. Doggerland Design

 

Skøn, enkel og lang sweater i superblød øko uld Semilla Flamé: Link til garnkit – lang blød sweater i øko uld med rabat…

Garnkit med gratis strikkeopskrift til lang blød sweater. Doggerland Design

Garnkit med gratis strikkeopskrift til lang blød sweater. Doggerland Design

 

Alle modeller er designet af Marianne Porsborg fra Doggerland Design – din garn webshop